Novo Nordisk har fået ny topdirektør. Han hedder Mike Doustdar, og han har allerede vist sig som en meget handlekraftig mand.
Straks afskediger han cirka 9.000 medarbejdere og mener så, at han dermed har taget fat på at løse virksomhedens store økonomiske problemer.
De tilbageværende medarbejdere har samtidig fået besked på, at fra nytår er hjemmearbejde fortid med undtagelse af »individuelle, fleksible ordninger«. Man skal altså møde fysisk op på arbejdspladsen fem dage om ugen – også selv om der er larm og forstyrrelser.
Hvis man ikke bryder sig om den nye direktørs klare manifest, så befinder man sig det forkerte sted. Nu skal alle tilbageværende medarbejdere rette ind – og Mike Doustdar står så tilbage med en stor virksomhed, som slet ikke er fulgt med tiden.
Det er særdeles trist.
Vi befinder os i en tid, hvor samfundets udvikling medfører, at trafiktætheden stiger på vore veje, og hvor det af miljøhensyn og af hensyn til trafiksikkerheden gælder om at begrænse den daglige trafik (både den individuelle og den kollektive), hvor det er muligt.
Den daglige kørsel mellem hjem og arbejde er meget ressourcekrævende, frustrerende og tidsforbrugende, så hjemmearbejde er absolut et gode for både de ansatte, deres familier og samfundet. Derfor er det vigtigt, at det moderne samfund og arbejdsmarked benytter hjemmearbejde så meget som muligt.
Mike Doustdar har desværre ikke forstået denne simple virkelighed, og han er nu i færd med at omdanne Novo til en traditionel og gammeldags virksomhed. Måske befinder han sig i den forkerte tidsalder.
Mogens Nørgaard Olesen, cand.scient. og trafikhistoriker, Frederiksværk
Hamas har nøglen til at stoppe krigen
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over Israels handlinger i Gaza, siden krigen startede, men blot gøre opmærksom på at konflikten kunne ophøre på mindre end 24 timer, for nu at følge Trumps udmelding om konflikten i Ukraine.
Hvis Hamas udleverede de sidste gidsler, de levende såvel som de døde, så ville Israels legitimitet til at fortsætte angrebene standse øjeblikkeligt og enhver støtte ville omgående ophøre. Ikke kun fra Israels allierede, men måske endnu vigtigere også fra Israels egen befolkning.
Det synspunkt ser jeg kun sjældent i medierne, her i landet såvel som i udlandet.
Hamas sidder med nøglen til konfliktens løsning, men de vil ikke freden, da målet er Israels udslettelse. Og hvis prisen for at opnå dette mål er tusindvis af døde af Gazas civilbefolkning, så er det overordnede mål præcis det samme, som vi ser i konflikten mellem Ukraine og Rusland. Her betaler den russiske civilbefolkning også prisen.
Jeg ville gerne se dette synspunkt omkring Gaza få langt større fokus i Vestens medier.
Hans Henrik Hjorth, Herlufmagle
Der skal ikke være fejl i en historiebog
Berlingskes anmelder Søren Schauser mener, at min kritik af Tom Buk-Swientys seneste bog »Berlin brænder« bragt i Politiken 2. september, »lugter af misundelse«.
Hvad hans lugtesans fortæller ham, skal jeg afstå fra at kommentere på, men det er forbigået min opmærksomhed, hvornår påstået misundelse har fået tillagt vægt i en faglig diskussion blandt fagfolk.
Schauser har forståelse for Buk-Swientys fejl: »Forfatteren har haft hundreder eller endda tusinder af tal, noter, optegnelser liggende. En fejl her og der kan næsten umuligt undgås, og Karsten Bräuner påpeger altså kun én fejl for hver 70 sider eller deromkring.«
Det er dog lavmålet af kvalitetskrav. Idealet for enhver historiebog er, at den ingen fejl indeholder.
»En fejl her og der« er lige så utålelig i den sammenhæng som i opførelsen af et klassisk musikværk, som jeg kan forstå er Schausers fagområde.
De fejl, jeg påtaler, er ikke spredt ud over bogens 544 sider, men koncentreret i nogle af de passager, et ret så begrænset antal sider, hvori bombekrig og holocaust inddrages. Det er den samlede inddragelse af disse temaer, der halter.
Karsten Bräuner, pensioneret folkeskolelærer og journalist, Aalborg
Kig mod Schweiz
I Schweiz er man i gang med at lægge landets solceller ned mellem jernbaneskinnerne.
Tusindvis af kilometer jernbaner med solceller i stedet for de mange jernmarker, der skyder op i naturen.
Måske ligefrem Banedanmark og DSB kan tjene en skilling. Start på Storebæltsbroen.
Jens Peter Møller, Charlottenlund
Ligegyldig ledelse
Det er beskæmmende at læse, at dagen efter at Berlingske har bragt en kritisk artikel om plejehjemsforhold, så kan Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning tage sig sammen og sende fire svar til Borgerrådgiveren.
Det ene svar har forvaltningen været næsten et år om at sende.
Man må antage, at det er travlhed og uklare forretningsgange, der er med til at forsinke sådanne svar. Når en sag har ligget i næsten et år, er det ikke, fordi der ikke er sket noget.
Sagen har formentlig ligget og fyldt op i diverse systemer, bunker etc. og dermed jævnligt trukket på opmærksomhed og overvejelser, dog uden at der er sket noget eller blot er sendt en rykker.
Denne interne spildtid er udtryk for manglende eller ligegyldig ledelse, hvilket hverken borgere eller politikere kan være ligeglade med. Nogen må gå ledelsen på klingen og få en forklaring, ikke via notater eller lignende, men direkte, verbalt.
Vagn Bech, Glostrup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
