I sin iver efter at mindske uligheden i Danmark vil regeringen nu pålægge enlige en ekstra skat. Man vil nemlig som en tyv i natten fjerne retten til fradrag for renteudgifter over 150.000 kroner for enlige.

Mærkeligt nok skal par favoriseres og have dobbelt så stort fradrag for renteudgifter. De kan nemlig fradrage renter for 300.000.

Hvorfor skal enlige stilles så meget ringere end par?

Og hvorfor er der ingen medier eller politikere, der interesserer sig for den ulighed?

Ifølge en artikel på TV 2 Nyheder kan det for eksempel med det nuværende renteniveau betyde, at for en bolig til seks millioner kroner får et par en ekstraskat på 7.000 kroner, mens en enlig får en ekstraskat på hele 45.000. For en bolig til syv millioner skal parret af med en ekstraskat på 21.000, mens den enlige må bøde med 59.000.

Ifølge Danmarks Statistik er der over 1,5 millioner enlige i Danmark, og der må formodes at blive endnu flere i takt med, at der bliver flere og flere ældre i Danmark. Skilsmisseraterne ser heller ikke ud til at falde.

Enlige har i forvejen en tungere byrde økonomisk. De bærer alle udgifter til bolig med kun en indtægt. Mange har måske mistet en ægtefælle, mens andre er fraskilte og må kæmpe med økonomien alene. Det kan være svært nok, men nu skal det altså gøres endnu mere svært at være enlig. Og nok mest for kvinder, som stadig i gennemsnit har lavere indtægter end mænd.

Hvorfor skal enlige så rammes hårdere end par?

Hvis renteudgiften skal begrænses, må det eneste rimelige da være, at enlige har en fradragsret på 300.000 kroner og par har 2 x 150.000. Så er der lighed.

Jeg er med på, at det kun rammer de mere velstillede enlige, men de har vel også krav på retfærdighed.

Regeringens planer er ikke kun en øgning af uligheden for enlige. Det er hamrende uretfærdigt.

Er der virkelig ikke et eneste politisk parti i Danmark, der kan se det uhyrlige i disse nye planer?

Jeg håber, at flere vil blande sig i debatten. Især medierne, som er underligt tavse.

For det her handler om mere end renter og fradrag.

Det handler om et helt grundlæggende spørgsmål om retfærdighed og ligestilling af enlige i forhold til par.

Marianne Ringgren, Vedbæk

Drømme og mareridt

Den afdøde amerikanske præsidentfrue Eleanor Roosevelt er tilskrevet æren for citatet: »The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams«.

Et smukt udtryk for tillid til mennesker og fremtiden.

Under antagelse af, at Trump og Putin – måske både hver især og sammen – har store drømme for fremtiden, varsler det ikke godt for menneskeheden.

Desværre har menneskeheden tildelt dem magtpositioner, som rækker langt ud over deres personlige kompetencer.

Niels Mogensen, Bagsværd

Digi-talsmand går analogt igen

Computere skal ud af elevernes hænder i gymnasieundervisningen. Lærerne skal lægge deres formidling om til analog undervisning (det er i øvrigt det samme som »undervisning«), og det kan sikkert også lade sig gøre, for det har den været før.

I al stilfærdighed minder vi lige om, at for en snes år siden kunne digitaliseringen ikke gå hurtigt nok, og lærerne skrinlagde mange års analoge færdigheder og kom på kursus i digital undervisning og tilpassede deres formidling til de nye it-tider. Hele gymnasiebiblioteker blev pakket i kasser og sat væk, for nu skulle det hele være digitalt og online. Sådan sagde man. Dengang.

Derfor virker debatten nu komplet molboagtig for at sige det mildt.

Niels Henrik Jessen, Korsør

Trivsel?

Coronahåndteringen, herunder specielt minkskandalen. Finsen-sagen. Samsam-sagen. Dronesagen. De stærkt forsinkede ejendomsvurderinger. Skattestyrelsens 115 procents beskatning. Stærkt forsinkede og meget dyrere supersygehusbyggerier. Udsultning af Forsvaret. DSB/Banedanmarks evindelige forsinkelser af såvel togdrift som sporarbejder. Og senest de lækkede cpr-numre.

Når statsminister Mette Frederiksen (S) under åbningstalen i Folketinget talte om tillid til myndighederne på den måde, hun gjorde, må hun enten have mistet jordforbindelsen eller have haft en særlig dagsorden. Måske et behov for at komme folkestemningen i forkøbet?

Men uanset hvad, har hverken hun eller hendes skiftende ministre magtet at rette op på tingene. Det skal herved erindres, at hun har været statsminister gennem de seneste syv år.

Hans Jørgen Stephansen, Birkerød

Kunst i »Udkantsdanmark«

Vi ser for lidt i Berlingske om spændende udstillinger i »Udkantsdanmark«.

Der var for nylig en nydelig udstilling på Designmuseet med enkeltbladstryk af Japans nok mest berømte kunstner: Hokusai. Nu er der netop åbnet en langt større og flottere udstilling på Vejle Kunstmuseum. Den inkluderer også nogle af hans vigtigste bogillustrationer. 

Han og hans elever illustrerede 272 værker, hvoraf næsten ingen er på de kongelige biblioteker hverken i København eller Stockholm. Det er den største udstilling i Norden nogensinde. 

Som Japan-fan har jeg været på Hokusai-museet i Tokyo. Det var en skuffelse. Der var næsten intet original materiale udstillet. 

Det er langt for en københavner at komme til Vejle. Det er næppe en chance, der kommer igen. Tag bilen. Med DSB risikerer I at bruge tid på togbusser undervejs.

Jan Buch, Frederiksberg

Kaos

Hvad er Donald Trumps vision?

Det aner han ikke – bortset fra personlig rigdom!

Hvad er verdens vision? Træd af!

Ole Borg, Hellerup

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:

Mening

Lars Løkke: »Jeg tror aldrig, at jeg har været borgerlig«

Lars Løkke Rasmussen var i årtier en af de mest markante politikere i den borgerlige blok. Men selvom en del af hans vælgere måske stadig er borgerlige, så er han med Moderaterne rykket væk fra den blå blok, hvor hans knap så gode ven Morten Messerschmidt lige nu er den stærkeste. Så hvad er udsigten til, at han vender tilbage til den borgerlige blok? Og hvor placerer Løkke egentlig sig selv i et politisk landskab i opbrud? Gæst: Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M) Vært: Jacob Rosenkrands
Se alle episoder