Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nu skal det være slut med profitbestemte 5.2-renoveringer

»Et stort problem ved 5.2-renoveringerne er, at de gennemføres, uden at der stilles krav til, om renovationerne overhovedet er nødvendige. Groft sagt kan man sige, at om der så havde været guld eller sølv på badeværelset, ville det alligevel blive revet ned og erstattet af noget nyere,« skriver Balder Mørk Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

For nylig var jeg på besøg i en boligejendom på ydre Frederiksberg for med egne øjne at konstatere, hvor groft de såkaldte 5.2.-renoveringer bliver udnyttet. Vi kom ind i en lejlighed, hvor et ældre ægtepar har boet siden 2017. Før de flyttede ind, lå huslejen på 6.500 kroner om måneden, men nu er huslejen med en lille skønrenovation steget til 15.500 kroner. Efter min bedste overbevisning, kunne man ikke se en så stor grad af renovation, at det retfærdiggør en nærmest tredobling af huslejestigningen.

Besøget bekræftede kun alt for godt, hvad vi allerede ved. Nemlig, at det er bydende nødvendigt, at vi får sat en stopper for den helt vanvittige paragraf 5.2-spekulation som er i gang med at splitte vores hovedstad midt over mellem dem, der har råd, og dem, der ikke har råd.

Et stort problem ved 5.2-renoveringerne er, at de gennemføres, uden at der stilles krav til, om renovationerne overhovedet er nødvendige. Groft sagt kan man sige, at om der så havde været guld eller sølv på badeværelset, ville det alligevel blive revet ned og erstattet af noget nyere. Men ikke nødvendigvis erstattet af noget bedre eller mere funktionsdygtigt.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får sat grænser for, hvor meget en husleje må stige efter en istandsættelse, så ejendomsspekulanter såsom Blackstone eller Kereby, som de hedder nu, ikke kan sende huslejepriserne op med en himmelflugt.

For os i SF vil vi stille krav om, at der i alle nye, større boligområder er 25 procent almene boliger. Vi ser gerne kravet løftet til 33 procent. Det giver blandede boligområder, som smitter af på det lokale byliv, foreningslivet og skolerne. Det gør, at børn og voksne møder hinanden på tværs af sociale skel, og man møder folk, som ser ud og er anderledes fra en selv.

Derfor skal det være slut med 5.2-renoveringerne, for vi skal have byer, der er for de mange, og ikke kun eksklusivt for de få.

Balder Mørk Andersen, rådmand i Frederiksberg Kommunalbestyrelse (SF)