Lad os ikke smadre det, der virker
Alle skal have adgang til en praktiserende læge. Det mål bakker jeg fuldt op om. Men vi løser det ikke ved at svække de steder, hvor det allerede fungerer.
Regeringens lovforslag om ændringer i almen praksis er fremlagt med gode intentioner. Der er bred enighed om behovet for at få flere praktiserende læger og om at forbedre dækningen i de områder, hvor lægemanglen er størst. Men måden, det foreslås gjort på, risikerer at skade de steder, hvor det i dag faktisk fungerer – herunder i Gentofte.
Med den nye model lægges der op til, at læger i Gentofte skal have op til 2.000 patienter i deres klinik, før de kan lukke for tilgang. Det er en markant stigning fra de nuværende 1.600, og det sker uden garanti for, at honoreringen følger med. For borgerne betyder det, at det bliver sværere at få en tid, at samtalerne bliver kortere, og at lægen ikke har samme mulighed for at følge dem tæt.
Men etablerede læger i Gentofte flytter altså ikke til Lolland eller Nordjylland, fordi man forringer deres vilkår. Vi risikerer snarere, at de skifter spor, går på tidlig pension eller fravælger almen praksis helt. Og jeg ved, at der lige nu er en reel bekymring blandt praktiserende læger.
For mig som borgmester handler det først og fremmest om borgerne. De skal have tryg og sammenhængende lægehjælp.
Det gælder ikke mindst de ældre og kronisk syge, der ofte har behov for en læge, der kender dem og deres historik.
En fast praktiserende læge er med til at sikre kontinuitet, færre indlæggelser og bedre patientforløb. Det skaber både tryghed og kvalitet.
Sådan bør det være alle steder i landet, og derfor skal vi som samfund investere målrettet i de områder, der mangler læger. Det kan ingen være uenig i. Men vi kommer altså ikke i mål ved at straffe de læger, der allerede er i gang og leverer høj kvalitet.
Jeg vil også gerne slå fast, at vi ikke har en »overservice« i Gentofte, som man bare kan skære i.
Vi har en velfungerende almen praksis. Og den skal vi værne om. Derfor ligger løsningen heller ikke i at presse de eksisterende læger hårdere, men i at gøre det attraktivt for nye læger at vælge almen praksis og at placere sig der, hvor behovet er størst.
Det kræver dialog, investeringer, langsigtede løsninger og respekt for det faglige ansvar, som landets praktiserende læger løfter hver dag.
Ellers risikerer vi, at flere læger brænder ud, siger op eller vælger faget fra. Og så er vi tilbage ved problemet med for få praktiserende læger.
Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune (K)
Shuttle-bus til hospitalerne
Desværre har min mand og jeg her på det seneste haft jævnligt behov for diverse hospitalsbesøg og har opdaget, hvor stort set umuligt det er som handicappet at tage til hovedstadens hospitaler med offentlig transport.
Hvor svært kan det være? Her op til kommunalvalget må det da være noget, der burde komme på spisekortet.
Til Hovedbanegården kan de fleste komme uden større besvær, så sæt shuttlebusser ind, som med 15-minutters interval i dagtimerne og til normal DSB-takst kan transportere os gamle og ganghæmmede derfra til og fra hhv. Glostrup, Herlev, Frederiksberg og Rigshospitalet.
Anna Dawids, København
Går det hele i fisk?
I min familie var der tidligere tradition for at samles om et årligt ålegilde, hvor indtagelsen af den lækre fisk ledsaget af diverse fast og flydende tilbehør gav en munter og festlig stemning.
Desværre er ålen nu en truet fiskeart, og diverse medier har gennem efterhånden mange år fortalt om ålebestandens problemer, så selvfølgelig er ålegildetiden slut, fordi forskere vurderer, at bestandssituationen for ål er kritisk. Seneste rapport nævner, at iltsvindsområdet i danske farvande nu er på størrelse med Fyn.
Fortvivl ikke! Vores minister med ansvar for fisk m.m. kan på mirakuløs vis ændre tingenes tilstand, så man igen med god samvittighed kan spise/fange ål.
Nu kan man nemlig med ministeriel godkendelse finde lækre åleopskrifter på nettet og deltage i en afstemning om at kåre en national fisk og: Ålen er kandidat!
Jeg er m(ål)løs! Fisker ministeren efter stemmer til et kommende folketingsvalg?
Tænk, hvis ministeriets kloge embedsmænd havde brugt tid og energi på at planlægge og offentliggøre en oplysningskampagne, der sagligt og ordentligt informerede om vores havmiljøs problemer og gav bud på løsninger, der ikke var styret af magtfulde lobbyorganisationer.
Kast også - kære læser - et blik på de personer, der har udvalgt de 6 fisk, der kan stemmes om. Her optræder navne, som jeg tidligere godt kunne have fundet på at invitere til et ålegilde, fordi de sagligt og redeligt har informeret om vores havmiljøs problemer og peget på løsninger. Nu er det slut. Har de været til et ministerielt torskegilde?
Poul Krebs, Nyborg
1.400 grader
Mange pensionerede lærere ville vist ønske, de havde fået udgivet en bog. Måske også ham, der nu kritiserer Buk-Swientys »Berlin Brænder«. Den kunne skrives, fordi forfatteren opdagede, at der i Udenrigsministeriets arkiv lå diplomatpost fra den danske ambassade i Berlin, der omgik den tyske censur.
Dét var et scoop. Men nu - et år senere - påpeger læreren, at ildstormen over Hamburg ikke var 1.400 grader varm, men 800. Den slags fejl ville professionelle historikeres bøger aldrig have, mener læreren. Sikkert ikke. Til gengæld bliver Buk-Swietnys bog læst.
Niels Brandrup, Frederiksberg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
