Lad Mandela være en inspiration for fremtiden

Den 18. juli er det FNs Internationale Nelson Mandela Dag. En dag, der skal hylde Nelson Mandela og hans bidrag til fred og frihed i Sydafrika og resten af verden. Men det er også en dag, der minder os om, at der stadig findes voldsomme diktaturer derude. Der er mennesker, der ikke kan bryste sig af de samme frihedsrettigheder som os andre, og befolkningsgrupper, der frygter for etnisk udrensning. 

Nelson Mandela var en mand, der i den grad kæmpede for det, han troede på. Også selvom det havde store menneskelige og personlige omkostninger for ham og hans familie. Der er mange mennesker, der rundtom i verden kæmper for at skabe et bedre samfund end det nuværende. Dem bør vi hylde en dag som i dag. 

Men vi skal også fra Danmarks side være bevidste om vores privilegium i at leve i et frit, lige og demokratisk land og bruge det privilegium til at påvirke og yde støtte til de organisationer og mennesker, der ude i verden kæmper for demokrati og frihedsrettigheder.

Gunvor Wibroe, MF og udviklingsordfører (S) 

På høje tid med en dansk statue af Montgomery 

Til næste år er det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelse. Det skal naturligvis fejres. 

En af dem, der især sørgede for Danmarks befrielse i 1945, var den britiske feltmarskal Bernard Law Montgomery. Efter befrielsen besøgte han landet og blev som en af de få ikkekongelige tildelt Elefantordenen af Kong Christian 10.

Mærkeligt nok findes der mig bekendt ikke en statue eller en buste af Montgomery i Danmark.

Ville det ikke være på sin plads, at der i 2025, 80-året for Danmarks befrielse, opstilles en buste af Montgomery ved Frihedsmuseet i København?

Torben Holm Sørensen, Gilleleje

Vores antielitære indstilling skader os selv 

Vi danske har det skidt med eliter, men foretrækker det folkelige. »Vi er ikke skabte til højhed og fest; ved jorden at blive, det tjener os bedst« – »På det jævne, på det jævne …«

Mentaliteten grundlægges allerede i folkeskolen. Der må ikke stilles krav, som ikke alle kan opfylde. Gymnasieskolen, som engang havde et elitært sigte, skal i dag være tilgængelig for alle. Taxameterfinasieringen sikrer, at ingen må dumpe. Balletskolens ledere får påtale af bestyrelsen for at stille ultimative krav til eleverne (uden dem var der ingen ballet). 

Universiteter og de videregående uddannelser får så den utaknemmelige opgave, at »skille fårene fra bukkene« med de omkostninger og nederlag, som dette medfører for den enkelte elev, der ofte står fuldkommen uforberedt over for de krav og forventninger, de mødes med. 60.000 unge vælger såvel uddannelse som arbejdslivet fra, fordi de ikke mener at kunne leve op til de krav, som stilles. 

Det moderne informationssamfund stiller krav til sine borgere! Svaret er ikke at lempe kravene, så alle kan være med. Så bliver vi kørt bagud i den internationale konkurrence, og det er der ingen, der vinder ved. Bortset fra kineserne.

Bo E. Bremer, Hvalsø

Vi skal passe godt på vores biblioteker

I de seneste år er flere biblioteker blevet nedlagt. Og mange er fortsat i skudlinjen. På min fødeø Bornholm er der for eksempel en diskussion med forståelig bitterhed omkring planlagt centralisering af biblioteksvæsenet. Bibliotekerne har mere end bogudlån, de er også kulturcentre – og faktisk sociale væresteder.

Der kommer næppe planer om at nedlægge Kulturværftets bibliotek i min hjemkommune Helsingør eller Stadsbiblioteket i min tidligere arbejdskommune Lyngby-Taarbæk. To gode steder med både kulturel og social betydning. 

Men for et års tid siden blev Stadscaféen på Stadsbiblioteket i Kgs. Lyngby lukket. Jeg var en af de mange, der protesterede, for jeg har fulgt cafeen gennem mit journalistiske arbejde. Den havde socialpædagogisk baggrund. Medarbejderne havde ikke let ved at få arbejde. 

I Stadscaféen ydede pigerne en virkelig venlig service. Mange nød stedet, hvor de kunne få en kop kaffe med hjemmebagt brød, læse aviser og få en snak med andre besøgende.

Jeg fik stærke indtryk af bibliotekernes mentale betydning. Der skal nu og da spares på forskellige områder. Men politikerne må meget gerne tage velfærdstanker med til forhandlingsbordet!

Arne Ipsen, Helsingør