Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej til slusebro fra Nordsjælland til Odsherred

sdfs
Skal færgen mellem Hundested og Rørvig erstattes af en slusebro? Fold sammen
Læs mere

Mogens Nørgaard Olesen argumenterer i læserbrev for, at vandstandsproblemerne i Isefjord og Roskilde Fjord løses med en brugerfinansieret slusebro mellem Hundested og Rørvig og henviser til et slusesystem svarende til »Thames Barrier« ved London.

Det bliver givet nødvendigt fremtidigt at regulere vandstanden i Isefjorden, måske med et slusesystem. Men at der samtidig skal etableres broforbindelse for vej og jernbane mellem Nordsjælland og Odsherred, fordi Odsherred og Halsnæs i dag skulle ende i ingenting, er vrøvl. Begge steder er natur- og turismeperler med store sommerhusområder. I Odsherred er det hovedeksistensgrundlaget.

Som indfødt sommerhusbeboer i Rørvig kan jeg ikke se, hvordan en sådan trafikforbindelse skulle kunne landes på den side af fjorden uden store miljømæssige konsekvenser, og jeg tror, at de fleste sommerhusgæster ligesom jeg gerne vil have sig fritaget for anden gennemgående trafikforbindelse end de kadencer, som Hundested-Rørvig færgens sejlfrekvenser genererer.

Et sluseanlæg i lighed med »Thames Barrier«, der altså ikke kan køres på, kan man derimod godt forestille sig kunne indpasses i fjordmundingen uden større ødelæggelse af naturområdet. Per Jensen, Kalundborg

God idé, Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil nedlægge regionerne, og det er vel egentlig en god idé. For nogle år siden skulle man i London omlægge sundhedssystemet, og der gik man efter at forenkle forholdene, så man kom ned på »manageable units« på ca. fem mio. borgere. Altså håndterbare størrelser på samme størrelse som Danmarks befolkning. Hvis de kunne gøre det derovre, kan vi vel også håndtere det herhjemme. Helle Marckmann, Dragør

Skriger på hjælp

Dansk råstofpolitik og miljøbeskyttelse er to modsætninger, der skriger på hjælp. Planen om at bygge ni kunstige øer ved Avedøre Holme samtidig med ral -og sandsugning ved Køge og Gilleleje virker langtfra harmonisk, selv om øerne skal bygges med overskudsjord. Årligt graves millioner af tons grus fra åse og andre istidsaflejringer som Nymølle Grusgrav ved Hedehusene, hvor der er efterladt store huller. I årtier har vi strandfodret Jyllands vestkyst, hvor fædrelandet forsvinder bid for bid. På Bulbjerg Strand blev der gravet grus i perioden 1962-78 og i 1970 var den brede forstrand helt væk. Skarreklit forsvandt i 1978. Hvidovre Kommune håber måske med ni øer at få del i EUs støtte til bjerglandbrug i lighed med den støtte, som 27 danske øer fik i 1996? Engang var Saltholm en bakket ø, hvor der blev gravet kalk til Københavns byggeri, indtil vandkanten blev nået. Det er mere naturligt at levere overskudsjorden tilbage til de steder, hvor råstofferne er hentet end at bygge ni kunstige øer. Hans Kloster, Frederiksberg

Lindholm – nyt vigtigt notat

Nyt notat fra Folketingets Retsudvalg fortæller sandheden: 1. Der vil være færgetransport til og fra øen flere gange dagligt. 2. Færgedriften bliver tilrettelagt, så de udviste kriminelle udlændinge kan komme fra øen til Sjælland tidligt om morgenen og tilbage til øen sent om aftenen. Dvs. de kan tilbringe hele dagen, hver dag, på bl.a. Sjælland og Møn. 3. De udviste kriminelle SKAL have råd til at bruge færgen. Har de ikke det, vil de enten få tilskud eller dispensation til ikke at betale for overfarten. Ergo passer det ikke, at man vil have mere styr på de udviste kriminelle på Lindholm end på Kærshovedgård, for hver eneste dag vil de udviste kriminelle frit kunne færdes på bl.a. Sjælland og Møn. Dvs. man flytter bare problemet med de udviste kriminelle fra Jylland til Sjælland/ Møn – og spilder mindst 759 millioner gode skattekroner på IKKE at løse problemet. Joachim Brix-Hansen, Kalvehave

Ny boligboble

Politikere og myndigheder skal holde fingrene væk fra de nye afdragsfrie lån, skriver lederskribent og bestyrelsesmedlem i CEPOS, Ole P. Kristensen, i Berlingske 14. januar, hvor han også kritiserer Forbrugerrådet Tænk hårdt for at advare mod nye afdragsfrie lånetyper. Når vi advarer i forhold til at indføre yderligere afdragsfrihed, gør vi det ud fra en økonomisk-faglig tilgang, hvor vi ser på sagen fra forbrugernes synsvinkel.

De nye lån med 30 års afdragsfrihed indeholder krav om en lav belåningsgrad. Det betyder, at de næppe udgør den samme risiko for den enkelte forbruger, som lån med ti års afdragsfrihed. Og for nogle forbrugere kan produktet være fordelagtigt. Men muligheder for mere afdragsfrihed vil alt andet lige få priserne på ejerboliger til at stige yderligere. Det er ikke det, et brandvarmt boligmarked har brug for, og det vil gøre det sværere for unge forbrugere og førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

Overordnet er det klart i forbrugernes interesse, at vi ikke skaber en boligboble med efterfølgende krise, som nye låneprodukter med bl.a. afdragsfrihed bidrog betydeligt til i 00’erne. Også dengang advarede Forbrugerrådet Tænk mod at indføre nye lån med afdragsfrihed. Og også dengang mente nogle af ideologiske årsager, at vi tog fejl. Anette Christoffersen, direktør, Forbrugerrådet Tænk