Nej tak til trillebørnehaver
Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, foreslår nu såkaldte trillebørnehaver og trillevuggestuer, hvor børn bliver hentet hjemme i ladcykel af pædagogisk personale, så forældrene slipper for den stressede aflevering i institutionen. Men det lyder mere som en absurd udvidelse af velfærdssamfundet end som en reel løsning på børnefamiliernes udfordringer.
For det første: Børn er forældrenes ansvar – også i de hektiske morgentimer. Velfærd må ikke blive en sovepude, hvor samfundet langsomt overtager opgaver, der naturligt hører til i familien. Hvis vi begynder at hente børnene hjemme, hvad bliver så det næste? Skal institutionerne også sørge for aftensmad? Skal de handle ind for familierne, så man slipper for stress i supermarkedet?
For det andet: Vi mangler allerede varme hænder i institutionerne. Vi har brug for flere pædagoger og medhjælpere til at være sammen med børnene – ikke til at cykle byen rundt i morgenmyldretiden med ladcykler fyldt med småbørn.
Det er ikke bare et spørgsmål om ressourcer, men også om arbejdsmiljø og sikkerhed. Er det virkelig ansvarligt at sende en pædagogmedhjælper ud i tæt trafik med et tungt læs børn? Det er et urimeligt ansvar at pålægge en i forvejen presset personalegruppe.
Og så er der det økonomiske: Hvad koster det at indrette institutionerne til denne service? Hvor mange midler skal flyttes fra pædagogik til logistik? Det er svært at se fornuften. Hvis vi har ekstra penge, bør de bruges på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene – ikke på at hente og bringe børn, som deres forældre sagtens selv kan følge i institutionen.
Der er ingen tvivl om, at børnefamilier har travlt, og at hverdagen kan være presset. Men svaret er ikke at udlicitere forældrerollen til kommunen. Svaret er fleksible arbejdstider, reel valgfrihed og støtte til de familier, der har det svært – ikke at gøre pædagoger til cykelbude.
Trillebørnehaver lyder måske som en moderne løsning – men i virkeligheden er det et skridt væk fra både sund fornuft og ansvarligt forældreskab.
Peder Fenger, byrådskandidat (Danmarksdemokraterne) Ikast-Brande
De nordatlantiske mandater
Den 9. april forsvandt min sidste lille rest af respekt for de nordatlantiske folketingspolitikere, da de helt uhørt valgte at tage stilling til et rent dansk indenrigspolitisk spørgsmål.
At de nordatlantiske mandater vælger at støtte klimaministeren og dermed sikre, at borgerne i Danmark skal acceptere at have en minister, der vildleder Folketinget, er en hån mod os alle. Det er direkte skadeligt for vores ønske om at bevare rigsfællesskabet, det er en hån mod demokratiet.
Grønlænderne går meget op i naturbeskyttelse, hvilket er det eneste rigtige at gøre, og derfor virker det endnu mere skørt, når deres politikere støtter klimaministeren og dermed udstiller, at grøn omstilling i Danmark ikke er vigtig.
Jeg stiller derfor spørgsmålet: Hvad får danske skatteborgere ud af at være i rigsfællesskab med Grønland og Færøerne?
De må blive selvstændige hurtigst muligt, med alt hvad det indebærer for dem, så vi alle kan få vores frihed og ansvar for eget land.
Det vil desværre næppe ske, for så skal de betale deres egne regninger, og hvem har lyst til det?
Fillippa Gottlieb, Allerød
Toldkrigen
Det absolut mærkeligste ved den her toldkrig er, at økonomien i USA allerede var rigtig god og stigende, før Trump trådte til, men Trump formåede at skabe et billede af det modsatte.
I realiteten kunne Trump bare have lænet sig tilbage, gøre ingenting og score nogle billige retoriske point på, at den gode økonomi var hans arbejde.
I stedet gør han det bare meget synligt for selv den største idiot, at økonomien faktisk havde det rigtig godt før.
Det svarer lidt til at overtage en superfed ny bil, der kører rigtig godt, formå at overbevise andre om, at den kører dårligt, sætte en ny motor i, som slet ikke passer, og få bilen til at køre dårligere. På den måde er det nu synligt for enhver, at bilen faktisk var rigtig god før, i stedet for bare at have påstået at man havde fikset den til det bedre uden at gøre noget.
Jacob Kronby Schulze, Brøndby
Hvor er min påskeavis?
Søndag den 6. april fik jeg næsten morgenkaffen og rundstykkerne i den gale hals, da jeg så Berlingskes forside. Halvdelen af forsiden var et stort billede af to damer med et datingunivers! Er det virkelig forsidemateriale? Nedenunder en mindre notits om danskernes holdning til en evt. krig.
I kultursektionen var der så et endnu større billede af damerne og to hele sider med beskrivelse af deres erfaringer med dating og deres datingapp plus flere billeder. Så har de da ellers fået en gang PR. Men hvorfor denne eksponering af datingproblemer? Danskerne trues på cybersikkerhed, rigsfællesskabet, økonomien osv. I en utryg tid synes jeg, at dating er et mindre og et privat problem.
Apropos morgenkaffe og rundstykker. Nu er det påske, og mange kan se frem til fem dejlige fridage med rolige morgener med god tid til avisen. Undtagen hvis man abonnerer på Berlingske. Så er det med at komme i tøjet og af sted efter en af de aviser, som faktisk bliver trykt.
Alternativet er, at vi sidder ved morgenbordet bag hver sin skærm som på en arbejdsplads. Der er skrevet mange artikler om, at vi alle bruger for meget tid på skærme, vi skal se op, vi skal være i nuet og finde roen. En dårlig beslutning, der er truffet, som rammer os i helligdagene.
Hanne Dam, Birkerød
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
