Nej tak til mere islam
Qasam Ijaz argumenterer i opinion 11. oktober for, at vi skal have mere islam i Danmark. Den bløde venlige form for islam, for i islam er der ingen tvang, kun retfærdighed og, ja nærmest hygge, må man forstå.
Som gammeldansker (88 år) siger jeg nej tak. Pænt nej tak, men med tryk på NEJ.
Der er gennem de senere år kommet mange fremmede til Danmark. Folk fra forskellige kulturer og med forskellige religioner. Fælles for dem alle er, at de har forsøgt at tilpasse sig den danske kultur, de danske sædvaner og det danske sprog.
Nå nej, ikke dem alle, for rigtig mange fra muslimske lande kan eller vil ikke fuld tilpasning. De stiller krav. Bederum, som de så senere, når det vækker anstød, ændrer navn på, og foreslår, at vi kalder det et stillerum for alle.
Jamen vi har i mange hundrede år kunnet klare os uden stillerum eller bederum, så mon ikke det går nogle hundrede år endnu.
Kønsopdelt svømning er et andet felt, hvor man som gammeldansker ryster på hovedet og siger nej. Jamen, så er der jo piger, der ikke får lov til at gå til svømning, siger nogle. Hvad siger Qasam Ijaz? Hvorfor råber han ikke op og siger, at den »milde og humane islam« da ikke har noget imod, at der er fælles svømning? Hvorfor siger de mange sekulære eller moderate troende muslimer ikke meget mere fra, og går helhjertet ind for at blive danskere?
Danskere med et religiøst tilhørsforhold til islam, men først og fremmest danskere, og tilpasser sig, i lighed med, hvad alle andre kan.
Enhver er velkommen til at dyrke sin egen gud her i landet, men gør det privat og tving ikke os andre til at tage specielle hensyn. Almindelige medmenneskelige hensyn regner jeg for en selvfølge i Danmark.
Hvad man som gammeldansker også lægger mærke til er, at der ikke findes muslimske lande, hvor det ikke er Koranen, der fører ordet, så den snak om, at man kan have en blød form for islam, tror jeg ikke på, og før den skal indføres i Danmark, må vi se den fungere i et land, hvor islam fører ordet.
Indtil da, nej tak til alle krav om særlige hensyn til islam.
Pænt nej tak, men med tryk på NEJ.
Leif Kledal, Sorø
Mindre afhængighed af smartphones, tak
Det er godt, at mobiltelefonerne skal slukkes i undervisningstiden i skolerne.
Nu mangler vi så bare, at kravet om at man skal have en smartphone for at kunne parkere på parkeringspladser, fjernes.
Jeg vil gerne have den kulturmulighed at gå på museer, selvom jeg ikke har en smartphone, men det er ikke muligt alle steder.
Jeg synes, at det er et urimeligt krav. Museerne får som regel også økonomisk støtte af staten, som jeg betaler skat til.
Rie Thostrup, Ganløse
Gentag ikke fortidens fejltagelser, Kaare Dybvad Bek
I 2025 steg antallet af førtidspensionister til mere end en kvart million; det højeste niveau i 20 år.
En stor del af stigningen skyldes, at flere under 40 år i dag modtager førtidspension, og den nye beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek (S), har erklæret, at det bliver en af hans første opgaver at stoppe den udvikling.
Den udmelding frembringer et deja-vu, da det lyder næsten identisk med det, statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, da hun som beskæftigelsesminister søsatte den store reform fra 2013, hvor udgangspunktet var, at personer under 40 år ikke skulle have førtidspension.
Derfor her en opfordring: Gentag ikke fortidens fejl. Reformen led en krank skæbne, hvor unge i stedet blev sat på langvarige udredningsforløb, som ikke førte til hverken uddannelse eller beskæftigelse.
En række rapporter har dokumenteret, at selvom der er mange veje til førtidspension, er fællesnævneren langvarige og svære sociale og helbredsmæssige problemer. Det er problemer med en social slagside, der vender den tunge ende nedad, og som især er massive i Danmarks yderkommuner.
Derfor er det ikke overraskende, at der ikke findes »quick-fixes«, som for eksempel at stoppe tilgangen til førtidspension.
Samtidig ved vi, at beskæftigelsesindsatser for unge, der allerede har været uden job i årevis, kun hjælper i meget begrænset omfang. Løsningerne findes derfor næppe i Kaare Dybvads værktøjskasse, men i højere grad indenfor social- og uddannelsesområdet.
Hvis ministeren for alvor ønsker at vende udviklingen, kræver det is i maven og ny viden om tilpassede indsatser til forskellige grupper af unge.
Det vil formentlig også kræve en stor pose penge – og ikke mindst et tæt samarbejde og uddelegering af opgaver til nogle af Dybvads ministerkolleger.
Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor, ph.d., chef for Arbejdsmarked og Integration, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed
DF i dårligt selskab
Meningsmålinger viser, at Dansk Folkeparti er i fremmarch.
Hvad er årsagen til, at DF vinder frem? Jeg noterede mig, at formanden fortalte, at det var for dyrt at købe hakket oksekød. Det skal der gøres noget ved.
Det morede jeg mig over, da det er helt som besluttet, at hakket oksekød og oksekød i alle andre udskæringer skal stige i kilopris og antallet af køer skal reduceres, fordi køerne ikke er klimavenlige. Efterspørgsel vil dermed betyde, at det bliver meget dyrt at købe oksekød.
Jeg har endvidere noteret mig, at DF har vist sig at være et højrefløjsparti – helt ude til højre! De er også med i den EU-gruppe, der hylder Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Da DF holdt landsmøde for nylig, så jeg, at Geert Wilders fra Holland deltog i mødet. USAs præsident, Donald Trump, er også en inspiration for DF.
Jeg mener ikke, at de blå partier kan rumme Dansk Folkeparti.
Birte Roll Brandt, Hørsholm
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
