Frihed for præster og homoseksuelle vielser

Da Ida Auken i søndags igen skabte røre i debatten om, hvorvidt præster skulle kunne tvinges til at vie homoseksuelle par, gjorde det mig i tvivl om, hvorvidt hun egentlig ved, hvilken betydning en vielse har.

For præster er ikke blot en formalitet, men en central rolle, der er med til at forene to mennesker i deres kærlighed til hinanden.

Men hvad sker der, hvis personen, der vier jer, måske foragter jer?

Selv som homoseksuel ville jeg aldrig ønske at blive viet af en præst, der følte sig tvunget til det. En vielse bør bygge på oprigtighed og næstekærlighed.

At give præster frihed til selv at vælge er ikke det samme som at være imod os homoseksuelles ret til at blive viet. Tværtimod.

Jeg ønsker den samme ret til at blive gift som alle andre, men jeg ønsker også, at den præst, der står foran mig ved alteret, gør det af egen overbevisning og kærlighed til sine medmennesker.

Respekt går begge veje. Et samfund, som værner om frihed, bør også kunne rumme, at mennesker med forskellig tro ikke tvinges til at handle imod deres egen moral, så længe andres ret stadig kan opfyldes.

Hvis vi begynder at kræve, at præster tilsidesætter deres egen overbevisning for at kunne udføre deres embede, risikerer vi at udhule vores religionsfrihed, som er grundstenen i et frit samfund som Danmark.

Frihed handler ikke kun om retten til at nå sine egne ønsker, men også at respektere, at andre kan have en anden overbevisning end en selv. Det er efter min mening et langt stærkere udtryk for tolerance end at bruge tvang.

Johan Otto Østervig Borchersen, Glostrup

Husk lige de proportionsløse ejerafgifter

Berlingske skriver 28. juni om en virksomhed, hvis grundlag er konvertering af dieselbiler til eldrift. Glimrende, vi har lykkeligvis omtrentlig fri næring i Danmark.

Berlingskes artikel undlader dog at nævne nogle forhold om virksomhedens rammebetingelser.

Virksomhedens grundlag hviler blandt andet på den betydelige særbeskatning, som danske politikere udsætter ejere af benzin- og dieselbiler for. Fra 2021 og fremefter indfasedes særskilte forhøjelser af ejerafgifterne af benzin- og dieselbiler, som var og er voldsomt urimelige.

Visse dieselbiler, både person- og varebiler, blev underlagt årlige ejerafgifter på 10.000 kroner eller mere. I europæisk sammenhæng er dette helt proportionsløst: ejerafgifterne af tilsvarende biler i Sverige og Tyskland er ofte halvdelen af det danske niveau, i visse tilfælde en tredjedel.

Et helt konkret eksempel er en dieseldrevet Volvo V70 eller S80 fra omkring år 2010, som i Sverige er en udbredt og værdsat bil hos prisbevidste børnefamilier, hjemmehørende i lavindkomstgrupperne.

I Danmark er en sådan bil gjort lige dele værdiløs og uopnåelig af danske regeringers hårdhændede afgiftspolitik.

Det er derfor en misforståelse at sætte som præmis, at konverteringer af dieselbiler til eldrift sker som en nærmest naturlig proces, betinget af frie viljer og gode hensigter.

Sådanne konverteringer – og dermed virksomhedens grundlag – hviler i omfattende grad på danske politikeres i europæisk sammenhæng enestående hårdhændede beskatning af benzin- og dieselbiler.

Dertil skal lægges de afgiftsbegunstigelser, som biler med eldrift nyder i form af kunstigt lave ejerafgifter og fritagelser for den konfiskatoriske registreringsafgift, som benzin- og dieselbiler pålægges.

Anders Orris, Broager

Er forkerte ejendomsvurderinger og -skatter i strid med gdpr?

Hidtil har man beklaget sig over, hvor besværlig og bureaukratisk gdpr (EUs Persondataforordning) er. Men måske er det på tide at se lidt på de rettigheder, som gdpr også udstikker?

Persondataforordningen tildeler alle borgere i EU, og dermed altså i Danmark, nogle væsentlige rettigheder – for eksempel:

  • Artikel 15: Ret til indsigt i databehandlingen.

  • Artikel 16: Ret til berigtigelse af fejl- eller mangelbehæftede data.

  • Artikel 22: Ret til ikke udelukkende at være genstand for automatisk afgørelse uden menneskelig indgriben (human intervention).

Dataforordningen gælder for alle lande i EU, således også for danske myndigheder inklusive Skattestyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Gældsstyrelsen.

Men når man hører, at medborgere nægtes indsigt i skatteberegningsgrundlag, nægtes berigtigelse af fejlagtige data eller nægtes menneskelig indgriben i automatiske (og forkerte) afgørelser, så kommer man da alvorligt i tvivl om, hvorvidt styrelserne egentlig overholder gdpr i praksis.

Måske skal der en gdpr-retssag til at få ryddet op i Skatteministeriets mange it-systemer?

En retssag, der helt sikkert vil få international opmærksomhed, for alle elsker historien om Davids kamp mod Goliat.

Hvem har energi og overskud til at føre an i en retssag?

Anette Nielsen, Hvalsø

Passiv dødshjælp

Ebbe Preislers efterladte familie er blevet sigtet for ikke at have forsøgt genoplivning, da de fandt ham i dyb koma. Han forsøgte for anden gang at tage sit eget liv efter hustruens død. En sag, der har været meget omtalt i alle medier.

Jeg går ikke ind for aktiv dødshjælp, men her mener jeg, at der er tale om passiv dødshjælp.

Ebbe Preisler havde et stærkt ønske om at dø, og han havde digitalt via Sundhed.dk gjort gældende, at han ikke ønskede genoplivning.

Havde det været uden risiko for sigtelse af familien, hvis de havde meddelt 112, at deres far var dødfundet?

Irene Bjerrehuus, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk