Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej, Pia Olsen Dyhr, jeg er ikke en snylter

Jeg er ikke snylter, der har sat sig på samfundets ressourcer, Pia Olsen Dyhr, skriver en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Jeg ser med forbløffelse, at Pia Olsen Dyhr (SF) synes, at jeg fortjener at betale mere til fællesskabet, fordi jeg har »sat mig på samfundets ressourcer«. Altså at min hustru og jeg har snyltet og på uretfærdig vis har raget til os af samfundets ressourcer. Tak for kaffe, siger jeg bare.

Min opfattelse er markant anderledes. Jeg synes, at jeg er en af dem, der via en ærlig arbejdsindsats har bidraget kraftigt til fællesskabet. Jeg har haft en god indtægt som ingeniør og har gennem 43 år betalt skyhøje skatter og afgifter. At vi så har holdt forbruget nogenlunde i ave, så vi ikke har gæld og samtidig har sparet noget op til pensionen med den konsekvens, at vi selvfølgelig ikke kan regne med mere end folkepensionens grundbeløb, stort set svarende til ejendomsskatten, mener fru Dyhr gør os til snyltere, som skal straffes.

Nej, jeg forlanger ikke taknemmelighed, varmehjælp eller andre typer af ydelser fra fællesskabet, og jeg har det fint med, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Men at blive stukket i skoene, at man er en snylter, der »har sat sig på samfundets ressourcer«, det er bare for meget. Bjarne Bech, Birkerød

Hold fast i Løkke

Nu er det ved at være for meget. Der er efterhånden skrevet døre op og stolper ned om »det borgerlige Danmarks« sammenbrud og hvorfor i alverden, at partiet Venstre med Lars Løkke i spidsen ikke omgående samler »Blå blok«. Ufattelig mange såkaldte meningsdannere og politiske kandestøbere opfatter åbenbart Venstre som sådan en slags halvoffentlig virksomhed, hvorfor alle er i deres gode ret til at belære partiet om, hvilken politik det bør føre.

Læs Søren Pinds fremragende indlæg i Berlingske sidste weekend, »Lad dog LA, K, DF og NB lægge en politik frem, de kan enes om, i stedet for at pive over Venstre«. Det siger alt. Pind opsummerer de allergroveste af de utallige benspænd, ydmygelser og politisk amatørisme fra sine »blå fæller«, særligt DF, som Løkke har stået model til gennem de seneste fire år. Det har han båret så eminent, at de færreste ved udskrivelsen af folketingsvalget havde set »Befrielsens øjeblik« komme. På den baggrund giver det pludselig mening, at Løkke og Venstre ikke lige nu og her gider de tre/fire andre uvorne unger i gøgereden.

Selvfølgelig så han rigtigt forud for valget. »Blå blok« havde af de grunde, som Søren Pind så glimrende beskriver, ikke en kinamands chance for et flertal. De færreste har åbenbart set, at Løkke har positioneret Venstre til at være klar, når Mette Frederiksen må kaste håndklædet i ringen over for de helt urealistiske ønsker og krav strittende i alle retninger, som hendes tre røde støttepartier fremturer med.

Støttepartier, der mestendels består af sikkert glimrende mennesker med et erfarings- og erhvervsniveau på linie med gymnasieelevrådsformænd. Det kan kun ende galt, og det holder ikke i fire år. Hvis jeg var Venstre-mand, hvad jeg i øvrigt har været siden 1973, ville jeg holde godt fast i den formand, vi har. John Christensen, Frederiksberg

Vindmøllerne stod stille

22. august bragte DR et langt og begejstret indslag om vindmøllernes fortræffeligheder med en reportage fra indvielsen af Danmarks hidtil største havmøllepark, Hornsrev 3, der ifølge TV »kan dække 400.000 husstandes elforbrug«.

En direktør fra Energinet nævnte kun ét problem med de nye store havmølleparker, nemlig at de producerer meget mere strøm, end vi kan bruge i Danmark, når det blæser. Det burde ikke være noget problem, sagde han, for vi kan bare eksportere overskudsstrømmen eller bruge den til fjernvarme en gang i fremtiden.

Ingen bemærkede, at alle vindmøllerne stod bomstille og producerede nul strøm, fordi det ikke blæste ved indvielsen. Det ville ellers have været en god anledning for TV-journalisten til at spørge, hvor strømmen skal komme fra, når det ikke blæser. Det spørger TV-journalister og grønne politikere aldrig om. Vindkraftens problem er nemlig ikke blot, at der produceres for meget strøm, når det blæser, men at vores el-forbrug kun kan dækkes med el fra stabile kilder som fossile brændsler, vandkraft og atomkraft, når det ikke blæser, hvilket det ikke gør 15-20 pct. af tiden.

I Danmark har politikerne valgt at erstatte de fossile brændsler med import af fire-fem millioner ton træpiller og træflis per år, der koster ca  fire gange mere end kul per nyttiggjort energienhed og medfører større CO2-udslip fra kraftværkernes skorstene end fyring med kul. Men det enorme CO2-udslip fra fyring med importeret træmasse har politikerne sat til nul, så Danmarks CO2-regnskab kommer til at se meget bedre ud, end det i virkeligheden er.

Der skulle være nok at tage fat på for en kritisk journalist, der evner og tør stille kontroversielle spørgsmål. Peter Schoubye, Hørsholm