Novo Nordisk prøver at få fedme anerkendt som en sygdom, da der er mange penge i det for medicinalgiganten. Men fedme er ikke en sygdom. For det er ikke en sygdom at være doven og spise for meget.
Det handler om selvkontrol og selvdisciplin. Fede mennesker indtager helt enkelt bare flere kalorier, end de brænder af.
Det er dybt bekymrende, at en mastodont som Novo Nordisk for deres egen vindings skyld prøver at give fede mennesker en medicinsk undskyldning for ikke at kunne sige nej til at fylde sig med slik og kage og så medicinere dem resten af livet. For den bedste medicin mod fedme er ikke sprøjter og piller, men salat og en løbetur.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Autoritær kinesisk eksport
Der er blevet skrevet meget om den massive overvågning, som den danske stat udsætter deres borgere for med bred opbakning i Folketinget. Jeg tror, at det eneste parti, der har udtrykt bekymring, er Liberal Alliance.
Hvad, vi ikke hører så meget om, er, at mange af leverandørerne af overvågningsudstyr er kinesiske. Det er en kæmpe industri, og det er også dyrt at drive den massive overvågning. Hvem betaler? Det gør de danske skatteydere.
Det betyder, at et demokratisk samfund opstiller autoritær overvågning med rimelig bred opbakning i Folketinget. Det er meget bekymrende og uforståeligt, og jeg hilser alle nye partier velkommen, især dem, som vil tilbagerulle det dyre overvågningssamfund. Danskerne skal ikke overvåges, når de ikke har begået noget ulovligt.
Jens Jensen, Søborg
A- og B-hold
Martin Lidegaard er bekymret for, at vi kan få et A- og et B-hold på ungdomsuddannelserne.
Jeg kan da godt følge ham i, at det må være svært at måtte nøjes med B-holdet. Blot fordi man ikke har hænderne skruet rigtigt på, må man se sine venner, der både kan arbejde med hoved og hænder samtidig, komme på A-holdets HPX-linje.
John Jørgensen, Gilleleje
Den værste optræden
Clement Kjersgaard er tilbage. Han afbryder sine gæster konstant. Total narcissistisk optræden.
Det, som undrede mig mest torsdag aften 19. september, var, at ingen af gæsterne simpelthen stoppede ham i hans narcissistiske facon og forlod DR2-studiet.
De ville blive dagens helte, men de turde ikke.
Og vi andre ville ikke sidde tilbage med et uforløst raseri over denne DR-klovns uprofessionelle optræden. Eller er hans facon en del af DR-konceptet?
Danmarks Radios »enfant terrible« er tilbage i Debatten.
Dette var godt nok Kjersgaards værste tv-optræden til dato. Jeg var rystet!
Poul Bregninge, Måløv
Husker vi at holde af hinanden, trods forskelle?
Der synes at trives en generationskløft i Danmark, som deler sig ud i to floder. Den ene strøm flyder over i foragt for de ældre generationers misgreb i forhold til klimaet og naturen samt for kønsnormer og manglende ligestilling. Den anden strøm udtrykker mishag over for den aftraditionalisering og afritualisering, som har fundet sted, og som har givet en følelse af rodløshed.
Disse to strømme synes dog at forene sig i en generel foragt for tidligere generationers og tiders, i forskelliges øjne, fejltrin. Problemet med begge perspektiver er, at de skaber grobund for splittelse og foragt i vores fællesskab, eller – for at bruge et moderne udtryk – vores sammenhængskraft.
Hvis Danmark og andre vestlige samfund skal bevare en helhed og sympati mellem generationerne og opretholde en sammenhæng til gavn for demokrati og land, er det vigtigt ikke at lade denne modstilling vokse sig over hovederne.
Hvilken visdom er der i at kaste alderdommen bort i lyset af nye tiders paradigmer, eller i at betragte tidligere generationer med foragt? Klogt kan det nok være at have noget at kæmpe for. Klogt kan det nok være at hanke op i gamle sæders forfald. Men klogt er det nok også at være varsom over for splittelsens og den abstrakte foragts skjulte kræfter. Lys kan varme, og lys kan brænde ned.
Julius Thorsøe, studerende, Sorø
