Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej, der er ikke noget råddent i Danmark

En australsk dokumentar hænger danmark ud for at behandle sine musliemske medborgere skidt. På fotoet, der ikke er fra dokumentaren, uddeler medlemmer af gruppen Kvinder I Dialog pjecer mod maskeringsforbuddet. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW KELLY

Der er ikke noget råddent i Danmark

Berlingske havde forleden en artikel om en australsk journalist, der i en 30 minutters TV-udsendelse viser og på ubehagelig vis udstiller, hvordan Danmark behandler sine indvandrere og flygtninge fra muslimske lande. Uha uha, vi er virkelig det værste folk i verden nu!

Denne påståede dokumentar, som jeg har set med krumme tæer, roder rundt i halve sandheder og politiske tiltag for at få et ellers velfungerende samfund på ret spor igen. Intet om de 16 milliarder nettokroner i 2010-penge, der årligt bruges på den del af omtalte utilpassede befolkningsgruppe, der ikke stille og roligt har fundet sin ydende, og ikke kun nydende plads i det danske samfund.

Vor nye regerings erklærede politik er at bibeholde den stramme indvandringspolitik og jeg håber da virkelig, at vor nye udenrigsminister vil sætte Mr. Hamish McDonald og hans vrøvl på plads omgående, og hvis de ikke har lyst til at gøre det, så kan han jo melde Hamish til politiet for at køre på cykel på det københavnske fortov. Den såkaldte dokumentar dokumenterer hans brøde så fint.

Preben O Nilsson, København

Tal om din dumhed

Jeg indrømmer det blankt. Jeg har skrevet en rigtig upassende joke på en gruppe-chat på Facebook. Heldigvis giver Facebook mig mulighed for at slette beskeden, så ingen af mine 40 kammerater når at se den – men er det overhovedet et held? På ingen måde. Det er ét skridt tættere på et post-faktuelt samfund. Et samfund, der fortier ting, som har fundet sted, i stedet for at tale om dem. Benægter disse ting frem for at forklare dem. Et samfund vi som fejlbarlige mennesker skal komme til livs, før det får fat omkring roden af vores eksistens: Samtalen mellem mennesker.

Ved at kunne slette de beskeder, vi måtte finde for upassende, undertrykker vi de vigtige samtaler om tabuer, humor og vores forståelse for hinandens forskelligheder. Det er smertefuldt at stå til ansvar for noget, jeg i bagklogskabens lys finder upassende. Det nemmeste er utvivlsomt at forfalde til muligheden for at slette beskeden, jeg sendte. Men får jeg ikke muligheden for at forklare mig og eventuelt indrømme mine fejl i tillid til, at jeg kan blive tilgivet – så undertrykker jeg i praksis mig selv ved ikke at komme til at dumme mig.

Hvilket demokratisk samfund er bedst tjent med sproglig undertrykkelse? Vi skal tage samtalen om det, vi finder upassende og kommer til at sige og skrive. Aldrig slette og glemme. Det er umenneskeligt.

Vores samtaler, digitalt, i det offentlige rum og privat, er præget af fejl og fortalelser. Dumhed på en chat-tråd skal ikke kunne slettes, men tales om og forklares. Efterfølgende kan den undskyldes og til sidst vigtigst af alt: Dumheden kan tilgives.

Marcus Hornum Bing, Frederiksberg

Luftforurening

I en artikel i Berlingske 10. oktober står der som overskrift at: Luftforureningen i København er den værste i Norden. Stockholm, Oslo og Helsinki ligger inden for Verdenssundhedsorganisationens (WHO) sikre anbefalinger, mens København ligger lige akkurat på den anden side, men stadig i den mere sikre ende af skalaen. Så det er ikke så galt at bo i København, tværtimod.

I Berlingske stod der også, at 550 københavnere hvert år dør af luftforurening. Det drejer sig om 550 ud af godt 730.000 borgere i Københavns Kommune og på Frederiksberg. Jeg mener, at de der dør, i forvejen er syge af lunge- eller hjertesygdomme, og dermed dårlige liv. Levelængden er afhængig af arv, miljø og levevis. På trods af mange flere biler og anden forurening er levelængden i København øget betydeligt, nemlig fire år i de sidste 15 år, og den bliver ved med at stige. Selvfølgelig skal vi mindske den samlede forurening, men der er ikke grund til at skræmme københavnerne. Globalt set har vi en af de renere byer, hvor man sagtens kan cykle eller løbe og dermed forlænge livet og velværet.

Peter Schnohr, hjertelæge, Østerbroundersøgelsen, Eremitageløbet

Venstrefløjens selvindsigt

Når islamistiske gerningsmænd udøver terrorgerninger, er der altid en del fra den selvfede venstrefløj, der siger, at »den hårde tone i debatten« (altså deres politiske modstandere) er medskyldige. Efter det modbydelige skyderi ved en synagoge i Tyskland burde man jo så forvente, at samme venstrefløj vil vedkende sig medskyld pga. deres og visse islamistiske kredses højlydte antisemitisme. Men vi ved nok alle, at det ikke vil ske. Selvindsigt er ikke venstrefløjens stærke side.

Alexander Borg, København