Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej, Cepos, løsningen er ikke bare at fyre offentlige ledere

Mia Amalie Holstein Fold sammen
Læs mere
Foto: Mia Amalie Holstein SH

Løsningen er en anden

Velfærdspolitisk chef i Cepos, Mia Amalie Holstein, foreslår her i avisen 28. januar, at den offentlige sektor fyrer ledere, der ikke formår at nedbringe et højt sygefravær blandt medarbejderne.

Jeg er helt enig i, at et højt sygefravær ikke er tilfredsstillende. Og at man som leder aktivt skal arbejde for at reducere sygefraværet. Men i stedet for at trykke på automatpiloten og skride til fyringer, hvis noget ikke fungerer, er der behov for at se på, om lederne har de rigtige redskaber og de rigtige rammer for at udøve deres ledelse. Og om der er noget i de mange krav, man som offentligt ansat møder i løbet af arbejdsdagen, der reducerer arbejdsglæden.

Både ledere og medarbejdere i den offentlige sektor lider under alt for mange krav om bureaukratiske arbejdsgange og detaljerede beskrivelser af, hvordan man skal udføre sit arbejde.

Holstein nævner selv de mange puljer, politikerne på Christiansborg vedtager i en lind strøm, for at styre kommunernes arbejde. Senest om netop sygefravær. Det indsnævrer ledelsesrummet og en kommende nærhedsreform bør gøre op med politikernes mikrostyring af arbejdet. I stedet skal de have tillid til, at ledere og medarbejdere godt kan finde ud af at bruge deres faglighed til at sikre en god og velfungerende offentlig sektor og give borgerne den bedst mulige service inden for de rammer, politikerne vedtager. Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf

Udbytning?

Mette Frederiksen, vi mangler en udregning for, hvordan dit krav om større udligning fra »rige kommuner« til såkaldt »fattige kommuner«, vil komme til at fungere.

Hvorledes påvirker det en sosu-assistent, en politibetjent og en skolelærers rådighedsbeløb, når man medtager skatter, herunder ejendomsskatter, der relateres til ens kommuneadresse i fx Gentofte, Rudersdal eller Lyngby-Taarbæk contra en tilsvarende person bosat i Kalundborg? Alle beregninger for et 125 kvm hus.

Det er ok, at der er udligning, men ikke hvis betjenten/skolelæreren skal sponsorere tilsvarende personer i Kalundborg til at have et større rådighedsbeløb for samme løn, fordi alle faste omkostninger/boligudgifter er væsentligt billigere. For så er der jo kun tale om udbytning. Haagen Riis, Holte

Det kommunale selvstyre undermineres

Nu indledes forhandlingerne om en ny udligningsreform, hvorefter en del kommuner omkring København endnu en gang skal betale mere til udkantskommunerne i Jylland, på Vestsjælland og Lolland-Falster. Man siger, at det er for at skabe mere lighed og balance i Danmark. Men er det nu også rigtigt? En mængde offentlige institutioner, som politistationer og domhuse, er centraliseret, men det har de selvsamme politikere jo bestemt for få år siden. Det er ikke skatteyderne i Gentofte, der er skyld i denne skævvridning.

For den pris, et hus i Nordsjælland koster, kan man købe et, som er dobbelt så stort i Vendsyssel. Men f.eks. de offentlige lønninger er ens i Nordsjælland og Vendsyssel. Hvilken skævvridning? Og til fordel for hvem? Her mangler lidt politisk indsigt.

I Nordsjælland mangler der to vigtige motorveje, som aldrig er blevet bygget, mens der er sendt milliarder af sted til Jylland, hvor der er motorveje overalt. Hvilken skævvridning? Her mangler også politisk realitetssans.

Med forslaget til ny udligningsreform ødelægger man yderligere mulighederne for at skabe sund vækst i Danmark. Og man spørger: Hvorfor dette bagstræb? Ingen har glæde af at skrue tiden baglæns, og det er også et håbløst politisk projekt.

Men én ting opnår man: At underminere det kommunale selvstyre.

Der er så ikke længere nogen grund til at have kommunerne, når alt styres med hård hånd fra Christiansborg. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Var Den spanske syge sjov?

Tom Jensen har i sin leder selvfølgelig helt ret i, at ingen anden nation kan blande sig i ytringsfriheden i Danmark. Men er det, som Tom Jensen skriver, blot en smagssag og uvedkommende, hvad den enkelte måtte mene om tegningen?

Berlingske havde selv for ganske kort tid siden en tegning relateret til coronavirusset. Den var efter min mening lige så upassende som tegningen i Jyllannds-Posten. At gøre grin med en dødelig virus, som er i gang med at sprede sig til hele verden, dvs. den har potentiale til at blive en pandemi, er særdeles upassende. En pandemi, vi alle sikkert har hørt om, er den Spanske Syge, der i årene 1918-1919 slog  20-40 millioner mennesker ihjel på verdensplan. Hvor morsomt var det?

I den nuværende situation forsøger alle, og især Kina, at inddæmme coronavirus-udbruddet. Det er prisværdigt. Aviser, der har lavet sjov med coronavirus-udbruddet, bør sige til deres læsere, uanset hvor de befinder sig – Danmark, Kina, et tredje sted – at man beklager, at man ikke havde forstået situationens alvor og derfor ufrivilligt kom til at støde en masse mennesker. Suzanne Ekelund, pensioneret biokemiker, Rødovre