Nedlæg ATP-pension
Næsten alle danskere bliver tvunget til at investere i en svag, ineffektiv og tynd investeringsportefølje. Med vores egne penge. Uden at have muligheden for at unsubscribe. Mange lægger sikkert ikke engang mærke til det.
Men som en evig mareridtslicens kan man hver måned se sine penge forsvinde fra sine lønsedler. Ned i et sort hul.
Det er heller ikke et billigt abonnement. Det er cirka 300 kroner, som hver måned indbetales, hvis man er fuldtidsansat. Dette tvungne abonnement koster med andre ord danskerne milliarder.
ATP bestyrer således over 700 milliarder kroner, men havde i 2024 – utroligt nok – et underskud på over 100 millioner i det såkaldte bonuspotentiale. Dette resultat skal ses i relief af, at aktiemarkedet i en årrække kun er gået én vej – op.
Tænk på dine penge, når markedet først går ned ad bakke, hvordan regnskabet så ser ud.
Til sammenligning er andre pensionskasser de seneste år vokset markant. Det er næppe tilfredsstillende, og ATP har derfor hyret en ekspertgruppe, som skal se deres investeringsstrategi efter i sømmene. Men først i midten af 2026 kommer deres anbefalinger. Det får næsten dovendyret fra »Zootopia« til at se hurtig ud.
Argumentet fra ATP og dets efterhånden få tilhængere er, at ATP skal være en »sikker« investering, og at man er »sikker« på at få en sjat penge ud til sin pension i sidste ende, når man er gammel og grå. Men som det dundrende underskud på 65,2 milliarder kroner fra 2022 i »bonuspotentialet« for eksempel viser, er deres investeringer ikke sikre. Ingen pension er sikker.
Og for det andet, selv hvis det er korrekt at deres samlede portefølje er mere »sikker«, så giver det ingen mening, at danskerne skal tvangsindbetale til et investeringsabonnement, som år efter år hænger efter markedet, når man ser på afkastet.
ATP er en forældet politisk konstruktion. Nedlæg det og lad os lønmodtagere bruge vores egne penge lidt mere fornuftigt.
Benjamin Rudman, Søborg
Parkering forsvinder som is i Sahara
Nu er det sket igen. På sidste møde i Borgerrepræsentationen blev der nedlagt 287 parkeringspladser. Der er mangel på parkeringspladser, og ikke desto mindre var det kun os konservative, der stemte imod nedlæggelse af de 287 parkeringspladser.
De andre partier besluttede fra begyndelsen af 2025 at hæve prisen på at parkere i København, og igen var det kun De Konservative, der stemte imod. Først hæver man prisen, og derefter forringer man den service, folk allerede har betalt for. Det er uanstændigt.
Befolkningstallet stiger. Bilejerskabet stiger og dermed efterspørgslen efter parkeringspladser.
Der er behov for et paradigmeskift. Parkering er også velfærd.
Jakob Næsager, borgmester og politisk leder, Det Konservative Folkeparti i København
Uro i folkeskolen
Frygtelige artikler om folkeskolen.
De tre hovedårsager til problemerne nævnes som:
Grænseløse børn, hvor der ikke er sat grænser eller stillet krav til deres opdragelse.
Dårlig integration.
Inklusion.
Man kunne begynde med at genindføre specialskoler for børn med forskellige diagnoser. De hører ikke hjemme i folkeskolen. De føler sig anderledes og bliver ikke taget med i fællesskabet. Det skaber urolige og voldsomme elever til megen gene for de andre børn i klassen.
De, der har råd, flytter deres børn til en privatskole. Men det er kun dem, der har råd, de andre må blive i en urolig og støjende atmosfære.
Inklusion er med til at smadre folkeskolen. Det er synd for de børn med diagnoser. De befinder sig bedst blandt ligestillede, og det er forbandet synd for klassen.
Hanne Hollensen, Virum
Sådan holder man ulven væk
Med panikken og skrækken for ulvene i Oksbøls gader burde man fremover tilkalde en jæger til at skræmme ulvene væk med skræmmeskud.
Når aggressive hunde husker, hvis de er blevet holdt på afstand med stenkast, kan der næppe være tvivl om, at ulve husker, hvis de er blevet jaget tilbage mod skoven med høje skud og kuglenedslag.
Steen V. Skånstrøm, Nærum
Oprustning og militærindustri
Donald Trump bryster sig af, at han fik alle NATO-lande til at bruge mindst to procent af BNP på forsvarsudgifter. Nu skærpes retorikken fra Trumps side: »Alle hoppede, da jeg sagde to procent, lad os se hvad der sker, hvis jeg siger fem procent«.
En finansiering på fem procent af BNP vil ændre vores velfærdsstat. Derfor bør SVM-regeringen være vågen, når militærudgiftsniveauet for de enkelte lande skal forhandles i NATO-regi.
En krone er nemlig ikke bare én krone. Og en procent af BNP er ikke bare én procent.
For eksempel bruger USA cirka 3,5 procent på militærudgifter af BNP, men det er ikke hele regnestykket. For USA har også meget store indtægter ved eksport af våben, og hertil kommer, at de også selv producerer den indenlandske efterspørgsel på krigsmateriel, som deres militær har brug for.
Det samme gør sig i væsentlig grad gældende for lande som Frankrig og Sverige. Når Danmark bruger penge på militærudgifter, er det til udenlandske våbenordrer.
Danmark har ikke nogen nævneværdig militærindustri, og det bør tages med i betragtningen, når der påbegyndes forhandlinger om militærudgiftsniveauet. Danmark bør arbejde for at opnå et resultat, hvor vi skal bidrage med en mindre procentandel af BNP til forsvarsudgifter end andre våbenproducerende lande.
Og i fald det ikke er en mulighed, bør Danmark allerede nu etablere strategiske samarbejdsaftaler med større europæiske våbenproducerende lande for at opnå en styrkelse af vores arbejdsmarked, uddannelsesinstitutioner og innovationskraften i dansk erhvervsliv.
Brian Bang, Odder
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
