Nationalisme og chauvinisme

Det er lidt trist på en grundlovsdag at nå om til Berlingskes bagside og læse den naive leder om Grundloven, nationen og verden.

Synspunktet er det velbjærgede fra vort lille hjørne af globusen – rent pjat om at rejse og kommunikere verden rundt – og ikke en tøddel om de store dele af verden og de hjørner af vor egen verden, hvor globalisering er lig med udbytning, udnyttelse og forarmelse. Dér er globaliseringen de andres, de velbjærgedes frihed – en ny form for kolonialisering.

Samtidig taler lederen om »nationalismens selvisolerende ideologi«, men den anonyme lederskribent er jo selv selvisolerende, når han eller hun reducerer det positive i den nationale forankring til forudsætningen for at »erobre det globale«.

Er det i virkeligheden ikke chauvinisme, der her beskrives? Altså dette, at man forherliger sin egen nation og sig selv på andres bekostning – i stedet for at opbygge respekten for nationerne i det hele taget. Når den respekt mangler, sker det velkendte, at de velbjærgede tiltager sig ret til at erobre verden – og udnytte den.

Det er lidt trist, når min avis ikke kan skelne mellem den positive nationalisme og den negative chauvinisme.