Efter de barbariske terrorangreb i Sri Lanka fremturede Naser Khader i indlægget »Muslimerne skal i gang med at rydde op i eget hus« (Berlingske, 28. april 2019) med en efterhånden udbredt myte omkring muslimernes manglende afstandtagen i forbindelse med terrorangreb.
Det er enten udtryk for en bevidst fordrejelse af fakta eller ganske enkelt intellektuelt dovenskab, når Khader og andre i forbindelse med diverse terrorangreb helt rituelt kræver muslimsk afstandtagen og et opgør med islams forhold til terrorismen. Jeg har en fornemmelse af, at det er en kombination af begge.

