I sidste uge kunne man her i Berlingske læse et debatindlæg fra Socialdemokratiets spidskandidat til EP-valget, Christel Schaldemose, hvor hun forsøger at tegne et billede af mig og højrefløjen generelt som nogle slyngler, der er parate til at smide Ukraine under bussen og nærmest går til hemmelige middage hos Putin.

Christel Schaldemose er tydeligt mærket af at have siddet i glaspaladserne i Bruxelles og Strasbourg i 18 lange år for en partigruppe, der hver dag arbejder for en EU-superstat. For mens det ved sidste EP-valg handlede om at udskamme os højreorienterede for at være kulsorte og klimafornægtere mv., er det denne gang Putin, der ligger øverst i værktøjskassen, når de EU-glade partiers argumenter slipper op.

Det er efterhånden tydeligt, at der blandt de jubeleuropæiske partier har sneget sig en panik ind. En panik for, at de nationalkonservative partier i Europa kommer til at buldre frem, når stemmerne er gjort op.

For når man selv ikke har noget politik på hylderne, der sælger billetter, er det jo som altid lettest at miskreditere sine konkurrenter. For det kan jo næppe sende målingerne i vejret hos Socialdemokratiet og deres ligesindede at turnere med det, som de i virkeligheden arbejder for. Nemlig at afgive stadigt mere suverænitet til Bruxelles. At skabe mere ensretning de europæiske nationer imellem. At centralregulere alt, som man kan tænke sig til.

Ja, at fortsætte direkte mod det, som EUs hovedformål er. At oprette en decideret EU-føderation.

Man må i hvert fald konkludere, at Danmarks største parti er villig til at sælge godt og grundigt ud af arvesølvet – vores grundlov og vores suverænitet.

Anders Vistisen, Dansk Folkepartis spidskandidat ved europaparlamentsvalget

Du kan godt, Henrik Dahl

Det er igen tid til at valfarte til stemmeurnerne for at vælge vores kandidater til Europa-Parlamentet. EU-politik kan ofte virke tungt, tørt og uigennemskueligt, hvilket afspejles i den lave valgdeltagelse – kun halvdelen af danskerne stemte ved valget i 2019.

Liberal Alliances spidskandidat, Henrik Dahl, har kastet sig over sociale medier for at lokke flere stemmer til. Inspireret af partifællen Alex »Daddy« Vanopslagh forsøger Dahl at blive partiets nye SoMe-stjerne. Grandaddy Dahl, måske?

Et af Dahls opslag handler om de kontroversielle papirsugerør, som angiveligt er umulige at putte i en brikjuice – i hvert fald for Henrik Dahl, hvis man skal tro den video, som han deler på Instagram.

Men ville det ikke have klædt Henrik Dahl bedre at benytte denne lejlighed til at oplyse danskerne om EU-politik? Hvordan og hvorfor blev denne lov indført, og hvorfor mener Dahl, at den er rigtig eller forkert?

Man kunne forvente dette af et parti, der bryster sig af åndelig rigdom som mærkesag. Skulle vi ikke forsøge at hæve debatten over træskohøjde, Henrik?
Du kan godt.

Nina Bang Jensen, Aarhus

»Trefoldigheden«

Om vi skal bygge rigets fremtidige krigsskibe på danske værfter, eller om det skal ske i et internationalt samarbejde på udenlandske værfter, diskuteres for tiden ganske heftigt.

Således også i Berlingske, der på lederplads 23. maj forholder sig til dilemmaet. Her brugte Thomas Bernt Henriksen blandt andet byggeriet af »Trefoldigheden« (fra 1639 til 1642) som et eksempel på, at selv Christian 4. fik sine krigsskibe bygget i udlandet.

»Trefoldigheden« blev imidlertid absolut ikke bygget i »udlandet« - i hvert tilfælde ikke efter datidens forhold. Skibet blev nemlig bygget på et værft i Neustadt (der er beliggende ved indsejlingen til Lübeck i Holsten), og dette område var så ubetinget under de danske kongers overhøjhed helt frem til tabet af både Slesvig og Holsten i forbindelse med krigen i 1864.

At ansvaret for byggeriet af »Trefoldigheden« var lagt i hænderne på to købmænd fra Hamborg, ændrer ikke på, at »Trefoldigheden« blev bygget på et – efter datidens forhold – indenlandsk værft.

»Trefoldigheden« gennemgik i øvrigt senere en ombygning foretaget af en skotsk bygmester på Hovedøya i Oslofjorden – altså stadig på et indenlandsk skibsværft efter datidens forhold.

Kurt Scheelsbeck, Hedehusene

Svar fra Berlingske:

Kurt Scheelbeck leverer en interessant replik til Berlingskes leder. Skal man behandle et værft i Neustand i Holsten som et dansk eller udenlandsk værft? Sagen er, at Christian 4. er dansk konge, men samtidig en fyrste i det tysk-romerske rige. Holsten var en del af det rige. Christian 4.s skib »Trefoldigheden« bygges af to hamborgkøbmænd på et værft i det tysk-romerske rige, hvor den danske konge var hertug. Er »Trefoldigheden« et dansk eller et udenlandsk skib? Mest det sidste. tbh