Retsfølelsen er et demokratisk samfunds moralske rygrad. Det er limen, der holder borgernes tillid til systemet intakt. Den sikrer, at loven ikke blot er en række paragraffer på et stykke papir, men en levende garanti for, at enhver ulovlig handling har en konsekvens, og at ingen står over ansvaret for deres gerninger. Uden den bliver retfærdighed en abstrakt idé, snarere end en urokkelig realitet.
Når politiet vælger at vaske sager – at henlægge dem uden reel behandling – bliver selvsamme fundamentale følelse af ret og rimelighed knækket midt over. Det er ikke udelukkende de enkelte sager, som forsømmes, men hele det princip, som retsstaten bygger på. Når de, der skal håndhæve loven, begynder at skære hjørner, så smuldrer fundamentet. Sager forsvinder ikke bare af sig selv, de bliver aktivt gemt væk, pakket ned i et uigennemsigtigt bureaukratisk vakuum, hvor ofrene efterlades uden svar og uden håb. Når lovens lange arm pludselig har mistet grebet, er det ikke bare en fodfejl, det er et svigt, som skaber dybe sprækker i retsfølelsen, hvor utryghed og mistillid får lov at sive ind.
Et samfund, hvor borgerne mister troen på, at retfærdighed vil ske fyldest, vakler i sin grundvold. Tilliden til myndighederne smuldrer, og langsomt kan der brede sig en resignation, hvor dele af befolkningen ikke længere ser nogen mening i at anmelde en forbrydelse. Loven, der skulle være et beskyttende skjold, kan hurtigt blive reduceret til en silhuet, hvis afgørelser føles mere tilfældige end retfærdige. Sådan et samfund må ikke gro i Danmark.
Hver eneste henlagte sag uden ordentlig efterforskning er mere end en administrativ beslutning, det er et sår i retssystemet. Det er en underminering af alt det, som vi har bygget op gennem århundreder. Retfærdighed må aldrig blive et spørgsmål om bekvemmelighed, ressourcer eller interne prioriteringer. Den skal være urokkelig, konsekvent og hævet over enhver form for kynisme.
Retfærdighed må aldrig ofres på det bureaukratiske alter, for hvad er en lov værd, hvis den ikke håndhæves?
Isabella Janum Lindgren, retsordfører i Venstres Ungdom, og Martin Dommerby, medlem af Venstre og fhv. landsnæstformand for Venstres Ungdom
Kondom- og p-pillebedrag
Berlingske kunne 2. februar fortælle, at regeringen vil gøre det ulovligt at fjerne kondom under samleje uden partnerens viden og samtykke.
Skulle en sådan lov blive vedtaget, er det endnu et eksempel på kønsulighed i lovgivningen.
Hvad med de tilfælde hvor en kvinde foregiver at bruge p-piller, men ikke gør det, for at blive gravid?
Den slags forekommer både i de faste forhold og i de løse forhold.
Vi har en lov, som forbyder omskæring af piger. Men en lov, som forbyder omskæring af drenge, fik Mette Frederiksen forhindret, selvom 86 procent af befolkningen i en undersøgelse fra 2020 ønskede en sådan lov.
Skal vi nu have endnu en uretfærdighedslov?
Mens en kvinde må antages at have mulighed for efter et samleje med en bedrager at handle på mandens bedrag, har mænd ikke nogen mulighed for efterfølgende at handle på konsekvenserne af en kvindes bedrag.
Og så er der de tilfælde, hvor en kvinde efter utroskab bilder en mand ind, at han er far til hendes barn.
Hvert 25. barn har en anden far, end de troede. Det viser en undersøgelse foretaget af den britiske professor Mark Bellis og et forskerhold fra John Moores Universitet i Liverpool.
Er det kvinden, som har det største behov for lovmæssig beskyttelse?
Jens Kjærbøl, cand.pharm., Bryrup
USA er landet uden venner
I skrivende stund mener jeg ikke, at Trump har fornærmet eller talt dårligt om de to små lande Bhutan og Togo.
Kan redaktionen oplyse, om der er andre lande, der befinder sig i en lignende situation?
Ole Hollensen, Virum
En ny start eller en ny spareøvelse?
SVM-regeringen vil nedlægge jobcentrene. En kæmpe sejr for alle, der er blevet tæsket rundt i det sindssyge system igennem årenes løb. Men, og det er et stort men, motivationen bag nedlæggelsen er øjensynligt en besparelse på tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, ikke de arbejdsløse og syges ve og vel.
Beskæftigelsesministeren gider ikke engang svare klart på, om kommunerne må bevare et jobcenter, hvis de ønsker det. Hun siger, at det er op til den enkelte kommune. Og der bør alle alarmklokker ringe!
For er det her et reelt opgør med et sygt beskæftigelsessystem? Eller er det en spareøvelse, der ovenikøbet fjerner endnu mere af ansvaret fra Christiansborg og lægger det hos kommunerne, der i forvejen har svært ved selv at håndtere flere af deres kerneopgaver?
Det må tiden vise. Men inden vi fejrer jobcentrenes død, bør vi lige vente og se, hvad der kommer i stedet for. For ét onde kan meget vel blive erstattet af et andet.
Jonas Schmidt, førtidspensionist, Brobyværk
Israel og Palæstina
Man forundres dagligt over Donald Trumps vanvittige ideer, nu senest at overtage Gazastriben og deportere palæstinenserne – hvortil meldes der åbenbart intet om.
Nej, en idé kunne være, at Israel opgiver sine bo-/besættelser på Vestbredden og overlader alle bygninger intakte til de udbombede palæstinensere. Der skal så oprettes en ny stat kun for palæstinensere på Vestbredden.
Samtidig overtager Israel Gaza, hvor de forflyttede bo-/besættere så kan bygge løs.
Erik Walter Nielsen, Charlottenlund
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
