Under den seneste valgkamp bragte Berlingske 6. oktober 2022 en stor artikel med »to af landets førende økonomer, der blandt andet har specialiseret sig i skattepolitikkens betydning for samfundsøkonomien«: Professor Bo Sandemann og professor Claus Thustrup Kreiner.

Professorerne påpegede, at »der er god evidens for, at der vil være positive effekter for økonomien, hvis man sænker eller afskaffer topskatten. Men hvor store de er, er bare enormt usikkert.«

Hvis dette oversættes til socialdemokratisk sprogbrug, ville man få mere velfærd og flere børnehaver og hospitaler, hvis topskatten blev sænket eller afskaffet. Det skyldes, at personer med høj værdiskabelse vil få et incitament til at arbejde yderligere og desuden undlade at flytte værdiskabelsen til udlandet så hyppigt, som det sker i øjeblikket.

Som mangeårig skatterådgiver er det min erfaring, at det har en betydelig negativ psykologisk effekt, når beskatningen af den sidst tjente krone nærmer sig 50 procent. Især udlændinge mister deres interesse for Danmark, når de hører om en så høj beskatning, selvom der er mulighed for at opnå undtagelser.

Erfarne landmænd ved, at når man malker en ko for hårdt, så falder ydelsen. Fornuftige skatteydere opfører sig på samme måde.

Den nye top-topskat vil have samme effekt, som hvis lovgiver pålagde landmændene at malke yderligere 1,5 kg mælk hver dag fra hver ko. Det ville have en positiv effekt såvel for miljøet og forureningen som for økonomien og skatteevnen. Så hvorfor ikke?

Det kunne være, at malkekøerne ikke ville samarbejde og opførte sig på samme måde som de meget vigtige og ressourcestærke topskatteydere.

Det må påhvile de partier, som støtter forslaget om top-topskat i Folketinget, at fremskaffe en holdbar analyse, som viser alle konsekvenser for »en lille åben økonomi« som den danske.

Det ville for eksempel være nemt at spørge de to ovennævnte professorer.

Torsten Blichert, Birkerød