I flere måneder har vi og andre advaret mod, at den nye universitetsreform med forkortede uddannelser og en ny sektordimensionering hastes igennem. Det er den alt for indgribende til.

Kandidatudvalget, der skal komme med løsninger, er blevet stillet en umulig opgave. Vi bebrejder ikke udvalget noget, for pilen peger på den politiske aftale, der indeholder en urealistisk tidsplan og økonomisk ramme, trods advarsler fra både erhvervsliv, studerende og akademikere.

Der er mange tabere i reformen. Erhvervslivet, produktiviteten og statskassen. Mest af alt taber de unge, som har fået, eller som får huen på i årene, der kommer.

Der sidder en generation af unge, der om mindre end tre måneder kan begynde at søge ind på universitetet via kvote 2. De sidder overfor et af deres livs helt store valg, men ingen kan svare dem på, om de skal læse i fire, fem eller syv år. Og af gode grunde, for det kandidatlandskab, der venter dem, er endnu ikke udformet. Det er ikke rimeligt, at flere ungdomsårgange må søge i blinde, fordi der ikke sikres tid nok til at føre reformen ud i livet.

Samtidig må mange unge føle sig taget ved næsen, når den oprindelige ambition med reformen var »at sikre en stærkere kobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet«. For det ser ud som om det oprindelige formål med aftalen er forduftet i reformtågerne.

Indtil videre er der ikke fundet en model for de nye erhvervskandidatuddannelser, som de studerende, universiteterne og arbejdsgiverne kan se sig selv i, og derfor vil hver fjerde fremfor hver tiende studerende formentlig ende med at skulle læse på en forkortet uddannelse, hvor de bliver tvunget til at lære det hele på den halve tid, og de ikke får en særlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er hverken til gavn for erhvervslivet, der hungrer efter højtuddannet arbejdskraft eller de unge, som får forkortet deres uddannelse. Hvad blev der af at udvikle kvalitetsuddannelser til fremtidens arbejdsmarked?

Vores klare opfordring til aftalepartierne er derfor at kaste et grundigt blik på hele aftalen og give mere tid til arbejdet. Det virker uklogt at fortsætte med en omfattende reform, som ingen kan forklare formålet med.

Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv og Camilla Gregersen, forperson for den akademiske fagforening DM

Forsvarsløs

Når man læser Peter Ernstved Rasmussens bog »Forsvarsløs«, efterlades man med det indtryk, at Forsvaret i de seneste år har haft en enestående evne til at udpege svage typer uden moral til de øverste poster. Uden ordentlighed. Hvad er det dog for nogen størrelser, man finder frem?

Steen Ovesen, København

Tidlig konsekvens for tyranniske elever

Dårlig trivsel i skolerne kan blandt andet skyldes elever som tyranniserer i klasserne.

De elever, som ikke kan opføre sig efter reglerne, bør efter min mening allerede i børnehaverne mærke en konsekvens for dårlig opførsel, som fremover også vil komme til at gælde i folkeskolen.

Det er ikke holdbart, at nogle børn opfører sig helt udenfor rammerne, uden det får en konsekvens, som kan mærkes. Det skader børnenes trivsel, og er ufrugtbart for alle.

Nogle af disse børn har det svært, og mangler opdragelse hjemmefra, og her må man så tage en samtale med forældrene, og evt. give dem vejledning i opdragelse.

Jo længere et barn får lov at tyrannisere, jo sværere er det at ændre på. Så jeg tror, at alle børn vil få det bedre, hvis vi får strammet reglerne, også for de børnehavebørn, som opfører sig helt umuligt, og ødelægger det gode børneliv for andre.

Lene Jakobsen, Hørsholm

Klar besked om ejendomsskatten

På baggrund af den endelige ejendomsvurdering for 2022 beregnes den foreløbige grundskyld, som fremskrives til 2023 og udgør grundlaget for den uregulerede skatterabat på den del af ejendomsværdiskatten, der overstiger fem procent af den hidtidige grundskyld. 

Herfra trækkes 2023-vurderingen, hvis den udgør under 80 procent af den skønnede vurdering for 2020.

Så er det heller ikke sværere!

Betal venligst ved kasse 1.

Næste!

Peter I. Hinstrup, Nærum

Lynetteholm 2.0

Det var yderst opmuntrende at se initiativet fra Taenkosom.dk annoncen i Berlingske 8. november, hvor en gruppe af ingeniører, arkitekter, byplanlæggere og økonomer samt privatpersoner opfordrer politikerne til at genåbne Lynetteholm-aftalen og søge alternative måder at løse stormflodssikring, byudvikling og infrastruktur på. 

Lad os støtte op om dette projekt ved at gå ind på deres hjemmeside og bekræft interesse. 

Hvis man så også har læst Holger Dahls fremragende artikel i Berlingske 2. november, der sætter fokus på MAST arkitekternes visioner vedrørende flydende bydele/arkitektur, så bliver man helt opstemt. 

Kunne det tænkes, at Danmark som selvudnævnt klimafrontland kunne præsentere en fremtidig bydel (Lynetteholm) som en flydende oase af husbåde bygget som et pontonsystem? 

Væk med bekymring om ødelæggelse af det nuværende allerede belastede havsystem ved kolossale dumpninger af jord og dernæst massive betonbebyggelser og i stedet se frem til et fremtidsscenario for København med boliger skabt for indbyggere med reelle hensyn til klima og natur. 

Samtidig med tidsmæssig fleksibilitet i udbygning af pontonboliger efter reelt behov, som desuden helt sikkert vil kunne tilbydes til priser, som alle kunne klare. Lad os bygge for fremtiden og ikke begraves i nutidens begrænsninger.

Flemming Skovgaard Dam, København

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk