Når døden forlænges

Læs mere
Fold sammen

Tak for en glimrende kronik, »Når døden forlænges«, 6. januar 2015 af Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.

Befriende ren tale om det væsentlige spørgsmål omkring »den dårlige død«, en situation ingen ønsker for sine kære eller sig selv, men som alt for sjældent italesættes.

Den livsforlængende behandling som ønskes og som oftest tilbydes, fordi ingen tør tale om hvad ellers – heller ikke selvom denne livsforlængende behandling ofte er pinefuld.

Virkeligheden er, at under den ofte stærkt belastende livsforlængende behandling, medfører det tit, at den person som er under den svære behandling, i perioden ofte slet ikke har overskud til - eller evner at leve op til sit »gamle jeg«.

Sjældent hører man om, at hvis disse belastende livsforlængende behandlinger stopper – ja, så sker der tit en kort opblomstring for patienten, så livets farvel kan ske på en for alle mere positiv, værdig og livsbekræftende måde.

Tak, fordi problemerne omkring »den dårlige død« bliver taget op.

Alt for ofte formuleres den døendes ønsker ud fra, hvad behandlerverdenen føler sig forpligtet til – man kan sundhedsfagligt i dag så meget – og de nære pårørende føler sig forpligtet til, at alt skal gøres.

Alt for sjældent er det hovedpersonen, den døende, man tør tage dialogen med.

Det kræver mod at tale om vores forhold til døden, men døden kommer til os alle, så derfor er det vigtigt, at vi i tide får mod til at få talt om døden.