Lad mig slå fast, at jeg elsker Metroen. Det er den bedste investering i hovedstaden i nyere tid.

Fra starten var det tydeligt for nogle, at projektet ikke var fremtidssikret. Hver togstamme består af tre led uden mulighed for forlængelse, da stationerne kun kan rumme tre vogne ad gangen.

Efterhånden som metroen blev udvidet, steg passagertallet tilsvarende. Det løste man ved at indsætte flere afgange, men den mulighed har nu nået sit maximum, så kapaciteten er ved at være opfyldt. Specielt i myldretiderne, men for linje M2 til Lufthavnen stort set hele tiden.

For et par uger siden havde jeg været ude at rejse og glædede mig over at kunne trille op til metroen og køre hjem til Frederiksberg. Vognene var fra starten godt fyldt, men på Christianshavn steg der en cyklist på.

Hun insisterede på at sætte sin cykel i flexområdet, hvor vi var flere, der sad på de små klapsæder med vores rullekufferter. Der opstod lidt mundhuggeri, men problemet løste sig af sig selv, da cyklisten allerede steg af på Nørreport.

Mit forslag er derfor, at trængselsproblemerne i første omgang løses ved at henvise cykler til de mange gode cykelstier. Længere er afstandene altså ikke i København. Men på lang sigt må der en mere radikal løsning til.

Claus Bundgaard, Frederiksberg

Drenge bliver taberne

Drengene bliver tabere i gymnasiereformen. Er det virkelig det, som regeringen vil?

Gennem årene har man talt om, at drenge sakker bagud i forhold til pigerne i de boglige fag. I stedet for at gøre noget ved det vil regeringen nu indføre adgangskrav på minimum karakteren seks til gymnasiet.

Så får man sorteret flere drenge fra, fordi flere drenge end piger ligger under seks. Er det inkluderende? Er det kønspolitisk neutralt? Er det en god ungdomspolitik? At fortælle mange drenge, at de er »for dumme«. At de af regeringen erklæres som en slags tabere, der bare skal ud og røre i murerbaljen, medens pigerne skal på gymnasiet og studere fint?

Forhåbentlig ikke, men så skal man da ikke afskære flere drenge fra at tage den boglige uddannelse, hvis de vil.

Der skal være god og lige adgang – både til gymnasiet og erhvervsuddannelserne.

Søren Revsbæk, Næstved

Ulve i øst og vest

Vi hører om ulve i Jylland, som skamferer får.

Det lyder, som om mange indbyggere nord for København synes, at ulvene skal hygge sig i Jylland, og ikke i Nordsjælland.

Hvad ville være mere naturligt end at lade dem bo og jage i Ulvedalene?

Annie Fjærvoll, Frederiksberg

Koranlovens dybe hykleri

Koranloven er alene blevet til for at beskytte islams tilhængere og symboler imod at blive skændet. At man har udformet loven på den måde, at alle religioner er omfattet af loven, ændrer ikke ved det åbenlyse forhold, at det kun er islams tilhængere, der har ønsket en sådan beskyttelse.

Det har MF Mikkel Bjørn (DF) påpeget i en artikel i Berlingske under overskriften »Dansk Folkeparti har tordnet mod koranloven«.

Men der er mere.

Loven tager udgangspunkt i, at mennesker med en religion har et særlig behov for at beskytte deres følelser. Og den limpind er Folketinget åbenbart hoppet på.

Men hvad så med mennesker uden en religion? Har de ikke følelser, der skal beskyttes? Hvorfor skal ateisters følelser ikke beskyttes?

Koranloven betyder, at religiøse mennesker har det privilegium frit at kunne skænde og latterliggøre ateister. Men de kan selv hæve sig over kritik under det påskud, at de beskytter deres »religiøse følelser«.

Ateister har ingen religion. De har så ingen følelser, må man forstå.

Det er en kæmpe forskelsbehandling. Koranloven har slået hul i princippet om lighed for loven. Den gælder ikke for ateister.

Ingen skal være hævet over ironi, latterliggørelse og symbolske skænderier. At brænde en bog, ligegyldigt hvilken, er ikke en forbrydelse, hvis den, der brænder bogen, ejer den.

Det skal slås fast med syvtommersøm. Og det er derfor, at koranloven skal lægges i graven. Hellere i dag end i morgen. Alle har følelser.

Søren Højbjerg, Farum

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk