Forleden stod jeg på et museum og så, hvordan nazisterne i 1930erne brugte fodbold som våben mod jøderne. Jødiske klubber måtte ikke spille. Spillere måtte flygte. Nogle måtte dø.
Det føltes som en fjern tid. Indtil jeg kom hjem til Danmark og læste, at Hakoah, en jødisk fodboldklub i København, har fået aflyst en U12-kamp, fordi man frygtede uro.
Vi taler om 12-årige drenge, der ikke får lov til at spille fodbold, fordi de er jøder. Hvis du synes, at det lyder grotesk, så har du ret.
Det minder os om noget ubehageligt: Antisemitisme er ikke bare historie. Det er nutid. Det er Danmark. Det er en virkelighed, hvor jødiske børn vokser op bag kameraer og vagter, hvor forældre beder dem skjule davidsstjernen, og hvor en fodboldkamp kan aflyses, fordi voksne frygter ballade.
Vi kan ikke blive ved med at lade, som om det bare handler om sikkerhed. Et frit samfund måles ikke på, hvor mange bevæbnede vagter vi stiller foran en synagoge, men på hvor lidt behov der er for dem.
Det hjælper ikke at sætte flere vagter i Krystalgade. Det hjælper ikke at lukke børn inde bag mure. Når 12-årige drenge ikke kan spille fodbold, fordi de er jøder, så har vi et problem, der går langt ud over sport. Det er ikke kun et spørgsmål om tryghed, det er et spørgsmål om demokrati.
Vi kan ikke kalde os et frit samfund, hvis nogle må leve bag kameraer, hegn og bevæbnede vagter. Vi kan ikke kalde os et frit samfund, hvis børn ikke kan tage deres davidsstjerne på i skolegården uden frygt. Vi kan ikke kalde os et frit samfund, hvis en jødisk klub må aflyse en kamp af frygt for ballade.
Derfor er vi nødt til at gøre noget andet. Ikke flere vagter. Ikke flere aflysninger. Men et opgør med hadet. Et opgør med antisemitismen. Et opgør med de mennesker, der tror, at de kan true demokratiet til tavshed.
Det her handler ikke kun om jøder. Det handler om os allesammen. Hvis demokratiet ikke beskytter mindretallet, så beskytter det heller ikke flertallet.
Hvis vi virkelig mener, at Danmark er et frit og trygt land, så skal det kunne mærkes i skolegården, på gaden og på fodboldbanen. Ikke med flere mure, men med mere mod. Ikke med flere vagter, men med mere viden. Antisemitismen skal ikke bare pakkes væk bag sikkerhedsforanstaltninger, den skal fjernes ved roden. Det skylder vi ikke kun de jødiske børn, men os selv, hvis vi vil tage vores demokrati alvorligt.
Sagi Halevi, klima- og miljøordfører, Liberal Alliances Ungdom, medlem af Jødisk Ungdom
Annoncer
Lige nu er jeg afhængig af de digitale nyheder, og jeg sidder og spekulerer over de efterhånden utroligt mange annoncer, der er »breaking news«. Er det virkelig nødvendigt, at det ikke er tilstrækkeligt, at man bare trykker på delete, men at man også skal afgive et feedback.
Det er jo underforstået, når man fjerner annoncen, at man IKKE er interesseret i annoncen.
Jeg har stor respekt for, at annoncer skal til, for at vi skal bevare vores aviser, men please fjern feedback.
Inge Nøhr, Nærum
Er NATO helt væk?
Så vidt jeg har forstået, sender NATO fly til de baltiske lande på såkaldte policing-udsendelser. Så fortæl mig lige, hvordan tre russiske fly kunne operere i baltisk luftrum i over 15 minutter uden at blive afvist?
Jeg håber, at det bare var en enlig svale!
Jesper Fischer, Bagsværd
Rig på mursten
Når unge studerende i København ikke længere har råd til hverken en lille lejlighed eller et værelse, må der nytænkning og handling til.
Ikke mindst fordi inflationen på boligmarkedet har gjort, at man i mange tilfælde kan tjene mere på salget af sin bolig end ved at gå på arbejde. Er vi for konfliktsky til at røre ved ejendomsretten, selvom det ikke er boligejeren, men samfundet, der har gjort boligejerne rige?
Det burde være indlysende, at en del af fortjenesten ved salg bør gå til en fond, hvor unge studerende kan søge om boligstøtte, såfremt de kan dokumentere, at de hverken har formue eller velhavende forældre.
Steen V. Skånstrøm, Nærum
Førtidspension
Den konservative leder, Mona Juul, vil have et opgør med førtidspensionen. Hun vil have genbehandlet 5.000 førtidspensionisters sag hvert år, såfremt der refereres korrekt fra landsmødet.
Jeg tror, det er populisme, som får Mona Juul til at udtale sig sådan og mod bedrevidende. At få en førtidspension er meget krævende i dag, man skal igennem mange undersøgelser samt sagsbehandlere, og man får den kun, hvis man virkelig ikke kan håndtere et job og er behandlingskrævende løbende.
Det er muligt, at det for mange år siden var mindre svært, men de personer, jeg kender, som har fået det tilkendt inden for de sidste ti år, har været så meget igennem, før det blev tilkendt. Så at slynge sådan et udsagn ud er for poppet og letkøbt.
Helle Bockhoff, Helsingør
Win-win?
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil,
Tak for dit flotte forslag om gratis institutionspladser til alle børn i Københavns Kommune. Det sikrer dig nok en hel del stemmer fra den yngre generation.
Husk dog, at vi gamle også (endnu) har stemmeret – så hvad med at foreslå gratis offentlig transport til alle over 70 år i København?
Så vil også jeg gamle tudse måske finde på at give dig min stemme, og muligvis vil de fleste af kommunens cirka 60.000 personer i samme aldersgruppe gå samme vej.
En ren win-win-situation.
Anna Dawids, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
