Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Morten Østergaard, Pernille Skipper og resten af det socialistiske flertal kan næppe tro deres held

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra Radikale efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg, tirsdag 25. juni 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

»Fair og velfungerende« – sådan kalder Amalie Lyhne FNs system med kvoteflygtninge. Endda på avisens lederplads! Så må det jo passe. Og ja – for den udvalgte skare, der hvert år fordeles mellem Vestens lande, er det mere end fair at blive udvalgt. Det er en lykke, et nærmest ufatteligt mirakel.

Tænk, at blive udvalgt blandt de mange andre enlige mødre, handicappede, sultende og elendige, som rundt på kloden aldrig får FNs saliggørende olivengrene strakt frelsende i møde. Men er det fair? For hvad med dem, der ikke oplever miraklet? Ville det ikke være mere fair at sende lægehjælp til flygtningelejrene end flygtninge til lægerne? At sende psykoterapeuter, krisepsykologer og alt, hvad de traumatiserede måtte have brug for, snarere end hjælpe de få udvalgte herop?

Én ting er dog åbenlyst mere end fair. Nemlig Berlingskes behandling af regeringen. I Sværtegade ser man intet løftebrud. Her har man åbenbart glemt Socialdemokratiets udlændingeudspil fra februar 2018. »Retfærdig og realistisk«, hed det. Men vi andre glemmer ikke.

Med et helsidesbillede af vores nuværende statsminister på forsiden kunne man inde i programmet læse: »Det skal ikke længere være muligt at søge spontan asyl i Danmark. I stedet skal Danmark igen tage imod kvoteflygtninge« (side 7). Bemærk udtrykket »i stedet«. Kvoteflygtninge skulle stå i stedet for spontane asylansøgere. Ikke både/og, men i stedet for! Og i 2018 var det både retfærdigt og realistisk. Har regeringen da oprettet flygtningelejre i Nordafrika? Ikke ifølge udenrigsministerens svar på spørgsmål 56, der kun er få dage gammelt.

Der er derfor grunde til at mindes ordene »i stedet«. For nu vil regeringen tage imod kvoteflygtninge – ikke i stedet for spontane asylansøgere. Men samtidig med. Og det var ikke, hvad man lovede og for blot halvandet år siden kaldte realistisk. Det var ikke, hvad man sagde til vælgerne. Så hvor er det fair? Kun ét sted kan jeg se for mig, at nogen må være glade. Morten Østergaard, Pernille Skipper og resten af det socialistiske flertal kan næppe tro deres held – tænk, hvad man har fået presset regeringen til! Og Folketinget er endda fortsat på sommerpause. Tænk blot på, hvad man kan, når ministrene rent faktisk kommer i arbejde! Fremtiden for det røde flertal synes lys. Men for dem, der troede på Mette Frederiksens to små ord »i stedet«? For dem kan glæden vel være begrænset.