Den socialdemokratiske regerings stedmoderlige behandling af kulturområdet fik for nyligt de Radikale til at foreslå en opsplitning af Kulturministeriet i to selvstændige ministerier for hhv. kulturen og idrætten. De Radikale er af den mystiske overbevisning, at flere ministre, departementschefer og embedsmænd i sig selv vil føre til en styrkelse af kulturen. Men løses problemerne på kulturområdet virkelig med flere Djøfere på Slotsholmen?
Nej, problemerne på kulturområdet i Danmark stikker langt dybere. Først og fremmest skal respekten for kulturpolitikken i sin egen ret genskabes. Det er en kulturpolitik, som bør understøtte en national, dansk kunst, der styrker dansk identitet og sammenhængskraft ved at bevare, formidle og videreudvikle de kunstneriske traditioner, vi har her til lands. Åndsfrihed er en del af den danske kulturtradition. Kunst skal ikke spændes for nogen ideologisk vogn, men trives bedst i frihed. Vi skal kort sagt både have rødder og antenner i orden i kulturpolitikken, når vi omfavner traditionen.
Det handler om, som det gjorde med kulturpolitikkens fødsel med oprettelsen af Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1754, at styrke danskernes samlende fortælling, der forener det folkelige og elitære i et eksplicit dansk, kunstnerisk udtryk. Det er et kulturpolitisk fokus, som skal tilsikre en fortsat udvikling af dansk kultur i kontinuitet med vores historie og traditioner. En kontinuitet der gør, at kunsten har klangbund hos danskerne og har et element af genkendelighed, fordi den er rodfæstet i selve den danske folkesjæl.
Det vil løse et af kunstens store problemer i dag. Nemlig at den virker fremmedgørende på mange danskere, fordi vi ikke kan relatere den til den danske virkelighed. Hvis den da ikke, som det så ofte ender med, opløses i den totale abstraktion og dermed totale ligegyldighed. De Radikale har for så vidt ret. Der er vitterligt et behov for nye og smukkere toner på kulturområdet. Men de toner kommer ikke ved at oprette flere ministerier og ansætte flere embedsmænd. De kommer ved, at vi igen besinder os på kulturpolitikkens fornemmeste opgave, som er at understøtte en national kunst, der styrker dansk identitet og sammenhængskraft.
Morten Messerschmidt, næstformand for DF
