Morgenmad for 2 kr. og 29 øre

Foto: Claus Bjørn Larsen. »SF mener åbenbart, at det er kommunens opgave at sørge for, at eleverne i folkeskolen får morgenmad. » (Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix 2016)
Læs mere
Fold sammen

SF mener åbenbart, at det er kommunens opgave at sørge for, at eleverne i folkeskolen får morgenmad. Det bakkes de op i af den øvrige venstrefløj. Det finder jeg sørgeligt, men desværre ikke overraskende. Forslaget er symptomatisk for en kedelig udvikling med gradvist at flytte mere og mere ansvar fra familierne til det offentlige.

Sidst var det børnenes lektielæsning, den var gal med, og som man derfor elegant flyttede over i »lektiecaféer«. Nu er det så morgenmaden, som man vil »aflaste« forældrene med, gøre til en kommunal opgave og flytte den fra hjemmets køkken over i skolens kantine. Jeg er desværre ikke lige så god som venstrefløjen til at finde på ting, som man kan kommunalisere, men efter længere tids overvejelse, kunne en kommunal godnathistorielæsningsordning måske være et bud?

SF mener, at forslaget om morgenmad til alle landets skoleelever skoleåret rundt, kan finansieres for 250 millioner kroner. Eller det er i hvert fald det, de har afsat. For mig lyder det utroligt billigt, så jeg satte mig for at lave et lille regnestykke: Sidste år gik der 543.753 elever i den danske folkeskole og der er 200 skoledage på et skoleår. Det vil sige, at der er 2,29 kr. pr. elev pr. dag til at finansiere SF’s skattebetalte morgenbord. For 2,29 kr. skal man således finansiere selve morgenmaden, lønudgifterne til tilberedning, administration, særlige allergi-ordninger osv. Jeg tror, at alle kan være enige om, at regnestykket ikke hænger sammen. Enten må SF tage flere af skatteborgernes penge for at finansiere deres velfærdsmorgenbord eller også skal pengene tages andre steder fra. Er det de ældres rengøring, der skal skæres i, for at finansiere dette sommervalgløfte? Regnestykket hænger ikke sammen – måske vi i stedet skulle bruge pengene til, at venstrefløjen kan få lidt repetition af simpel 3. klasses matematik.

Men en ting er økonomi, noget andet – og langt vigtigere – er det moralske aspekt. Når politikere gang på gang, i »den gode sags tjeneste«, fjerner folks ansvar for eget liv, så bliver vi som samfund hver gang en lille smule fattigere. Jeg mener ikke, at det er for meget at forvente, at forældre sørger for, at deres børn står op om morgenen og kommer i skole, at de har spist morgenmad og er udhvilede og at de har lavet deres lektier. Børnene er nu engang forældrenes ansvar. Ikke kantinedamen, pædagogen eller lærerens ansvar.