Mordet på smørrebrødet

Efter at have spist mine daglige fire stykker smørrebrød til frokost slog det mig, at det danske smørrebrød faktisk er et kulinarisk klenodie.

Mange udenlandske turister sætter stor pris på en dansk frokost med smørrebrød samt dansk øl og snaps. Det sker hvert år i Grøften i Tivoli, hos Ida Davidsen i Bredgade, hos Schønnemann på Kultorvet og overalt i Danmark. Selv i New York kan du få det danske smørrebrød. Og mine to franske børnebørn elsker det.

Nu fører en række danske kommuner an i »mordet på det danske smørrebrød« med ugegamle vakuumpakkede madpakker til de mennesker, som gennem et langt liv har slidt og slæbt for velfærdsstaten Danmark.

Man siger, at utak er verdens løn - for engangs skyld passer det. Selv et pænt flygtningecenter ville ikke udsætte sine klienter for noget lignende. Ethvert barn i skolen sætter pris på et af forældrene med kærlighed smurt stykke smørrebrød i det store frikvarter.

Kære fødevareminister Dan Jørgensen: Kan du ikke sende en bandbulle til de borgmestre, der er ved at ødelægge vores nationalret - det velsmurte danske smørrebrød?

Og hvor går borgmestrene så hen til frokost? De går naturligvis til kantinen på Rådhuset, hvor de kan vælge mellem mange varianter af nysmurt smørrebrød. Åh, hvor er det kommunalt, sang Schiøler Linck.

Hvad vil det sige at være dansk? Tja, det danske sprog er vel først og fremmest det, der binder det danske folk sammen. Med derudover er der en lang række andre udtryksformer, som understreger det, mange opfatter som typisk dansk - deriblandt det danske smørrebrød.

De politikere, der giver ugegammelt smørrebrød til kommunens ældre, skulle være tvangsindlagt til selv at spise det året rundt.

Velbekomme!