Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mon solomødrenes børn vil takke for kun at have en mor?

Alle har som grundlag for deres liv en far og en mor, og disse har ansvaret for at sørge for og give dem et lykkeligt liv. Men den anonyme sæddonor lever ikke op til dette ansvar, skriver Claus Hafstrøm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marina Cleve / Iris

Ingen far

Mon solomødrenes børn vil takke for kun at have en mor? Fjernsynsudsendelser viser adoptivbørn søge deres virkelige ophav med en ihærdighed, der næsten er uforståelig. Hvorfor forestiller man sig, at det er anderledes med børn, der er resultatet af sæddonation? Disse børn har ingen mulighed for at lære deres biologiske far at kende, for der bliver kun taget hensyn til forældrenes ønsker, hvor det dog er normalt at sætte barnets tarv i første række.

Alle har som grundlag for deres liv en far og en mor, og disse har ansvaret for at sørge for og give dem et lykkeligt liv. Men den anonyme sæddonor lever ikke op til dette ansvar. Har de det godt - altså børnene, for hvis moderen svigter dem, eller hvis hun bliver syg eller dør, mens de er små, så er faderens ansvar for deres velbefindende kun blevet så meget desto større, også selvom moderen i samarbejde med staten har hindret dem i at lære deres ophav at kende.

Claus Hafstrøm, Nykøbing F.

Løkkes troværdighed

Tusk, fusk og lusk var ord, der tit lød om Lars Løkkes adfærd i valgkampen 2015, og mens han var i opposition. Fogh snød Lykketoft, og engang var pressen dikkende lammehaler. Det sker heldigvis ikke i dag. Aviserne er mere kritiske over for alle partier og partiledere.

Fogh havde dengang troværdighed, det er så ændret noget siden. Hvorimod Løkkes troværdighed har været slidt i mange år. Og det stunt med 69 milliarder, som i realiteten er 20, fik da også hurtigt mærkatet snyd.

Under valgtalen i Dansk Erhverv fik Løkke da så sandelig også fokus på egen person, mens Wammen, som var vikar for en sygemeldt Mette Frederiksen, leverede den tale, man burde forvente - en god tale til Dansk Erhverv, der handlede om dem, ikke Socialdemokratiets valgprogram.

Troværdighed er et must for en kommende statsminister, og det leverer Løkke ikke her.

Helle Walther, Helsingør

Enøjet strategi

Supermarkedskæden Føtex har i store annoncer givet udtryk for at være meget stolt over at de sælger færre tobaksvarer, efter at hylderne er blevet tildækket med sorte plissé-gardiner.

Hvad med at gøre det samme over alle hylderne med slik? Det vil gå ud over omsætningen, men hvad gør Føtex ikke for danskernes sundhed?

Man kunne fortsætte til hylderne med solcreme, hvor produkterne indeholder nogle grimme ting, der kan gå i menneskeblodet. Og hvad med kummerne med grisekød, der kan indeholde MRSA-bakterier, som mennesker kan dø af?

Per Felt, Roskilde

Lad ikke Paludan marchere uimodsagt i Folketinget

Rasmus Paludan skal ikke ties ihjel. Martin Krasnik har i en velargumenteret leder sagt klart og tydeligt, hvad mange andre stadig tøver med: »Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist« (Weekendavisen 3. maj). Ikke blot en klovn. Ikke blot en provokatør. Nej, nazist.

Vi skal hverken censurere eller ignorere Paludans holdninger, men møde uhyret i åben kamp, som Krasnik skriver. Paludan må ikke marchere uimodsagt i Folketinget, og selv om flere af de etablerede partier er fodslæbende, må de lægge utvetydig afstand til ham. På trods af det ofte fremsatte argument om at udelukkelse vil forære Paludan et

martyrium, der blot vil styrke ham, findes der intet acceptabelt alternativ til at afskære hans nazistiske parti fra ethvert samarbejde, hvis det bliver valgt ind i Folketinget.

Et parti der går ind for etnisk udrensning må aldrig få demokratisk indflydelse. I et demokrati passer vi på hinanden og beskytter mindretallet. Der er grænser, som ikke er til forhandling, og som demokratiske samfund ikke krydser.

Kamilla Kvam, Store Heddinge

Høje tobaksafgifter skræmmer ikke unge i Norge

I en stor artikel i Berlingske 8. maj under overskriften »Er dyrere cigaretter vejen til et røgfrit Danmark?« spekulerer Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse i, at i Norge ryger kun tre pct. af unge, fordi cigaretafgifterne er meget høje (ca. 90 kr. for 20 cigaretter). Lad os lige kigge nærmere på den påstand. I Norge ryger kun fem pct. af unge norske mænd. Men 25 pct. af norske unge mænd bruger ifølge Folkehelseinstituttet røgfri tobak (snus). Afgifterne på snus er lige så høje som på cigaretter.

Hvad kan vi heraf udlede? At unge nordmænd ikke lader sig skræmme af høje tobaksafgifter! De bruger masser af tobak – de ryger den bare ikke.

Rasmus Højbjerg, Farum

Valgplakater igen, igen

Alle partier er åhhh så klimabevidste, men har de nogensinde tænkt på de mange tons af træer, der medgår til produktion af deres tåbelige valgplakater, som i ugevis tilsviner landskabet?

Niels Walløe, København