Flagning i Parken
Jacob Engel-Schmidt har foreslået, at ukrainske flag skal være synlige i Parken, når Danmark møder Belarus. For at sige det lige ud: Forslaget er ugennemtænkt og uansvarligt.
Når vi mødes til landskamp, handler det om sportens glæde, om fællesskabet og om at stå sammen bag Dannebrog. Ikke om politiske markeringer. Fodbolden har netop en unik evne til at samle os på tværs af forskelle. Vi jubler, vi græder, vi lever med spillerne. Når politiske symboler blandes ind, bliver fællesskabet brudt. Så skal man pludselig tage stilling, og det er ikke det, landskampe handler om.
På stadion skal vi støtte vores eget hold, stå bag de 11 spillere i rødt og hvidt og samle os om Dannebrog. Det er en del af landsholdets magi: at vi lægger forskellene til side og står sammen som danskere. Engel-Schmidts forslag truer med at nedgradere det nationale fællesskab ved at sidestille Dannebrog med et andet lands flag.
Dertil kommer, at forslaget strider imod UEFAs regler. I artikel 44 står der klart, at politiske budskaber ikke må promoveres i eller omkring stadion. Hvis Engel-Schmidts idé føres ud i livet, risikerer DBU bøder. Det er bemærkelsesværdigt, at en kulturminister overser så oplagt en konsekvens.
Man kunne spørge, om han overhovedet har tænkt det igennem. En landskamp er et sted, hvor mennesker med vidt forskellige holdninger samles for én gangs skyld uden politik. Mange søger netop fodbolden som et frirum. Hvorfor skal det ødelægges af symbolske markeringer, der splitter?
Fodbold kan samle mennesker på en måde, som politik aldrig kan. Men det kræver, at vi beskytter sporten som et neutralt fællesskab. Engel-Schmidts forslag er ikke beskyttelse. Det er manipulation. Han tvinger folk til at forholde sig til en konflikt, når de blot ønsker at støtte Danmark. Det er et svigt af fodboldens rolle og af hans egen rolle som kulturminister.
Vi må holde fast i, hvad der gør landskampe unikke: fællesskabet, stoltheden, glæden over spillet og det nationale sammenhold. Solidaritet med Ukraine er vigtig, men den hører ikke hjemme i Parken. Her hører kun Dannebrog hjemme.
Engel-Schmidts forslag underminerer det samlende fællesskab, som fodbolden skaber og viser en bekymrende mangel på respekt for spillets særlige rolle. Politik og landskampe skal ikke blandes. Lad os bevare fodbolden som det frirum, hvor vi alle kan stå skulder ved skulder under ét flag.
Romeo Troelsgaard, sportsredaktør Ytringen og hovedbestyrelsesmedlem, Dansk Folkepartis Ungdom
Bunkere
»I disse for vort land så alvorlige tider« kan det undre, at man i de enkelte kommuner ikke er påbegyndt klargøring af de bunkere, de har ansvaret for.
Bunkerne er ofte placeret i parker og anlæg, som løbende bliver vedligeholdt af kommunalt ansatte. Kunne man ikke anvende disse ressourcer til i første omgang at få åbnet og rengjort bunkerne? Tiden er ikke til at sidde tilbagelænet og vente på ordre ovenfra. Græsklipning og beskæring kan vente.
Ib Walther Møller, Frederiksberg
Splid, tvivl og passivitet
Danmark står over for en fremtid, hvor konflikt starter før skuddene falder: en målrettet blødgøring af samfundets modstandskraft gennem misinformation, økonomisk pres, cyberangreb, politisk undergravning og udnyttelse af civile institutioner. Målet er at skabe splid, tvivl og passivitet, så vores beslutningstagere tøver, og vores befolkning mister tillid til hinanden.
Vi har redskaberne til at modstå det: stærkere cybersikkerhed i både offentlig og privat sektor, bedre verifikation og mediekompetence i skolerne, hurtigere informationsdeling mellem myndigheder, klare regler for udenlandsk indflydelse og investering samt en opprioriteret civilforsvarsinfrastruktur, der mobiliserer civilsamfundets kapacitet i krisetider. Lokale foreninger, folkeskolelærere, journalister og ngoer skal styrkes som første forsvarslinje mod desinformation og social fragmentering.
Politisk kræver det helhedstænkning: koordinerede forebyggelsesprogrammer, investering i resilient kritisk infrastruktur og lovgivning, der sikrer transparens om udenlandske interesser. Samtidig må vi bevare åbenhed, retssikkerhed og pressefrihed – for vores værdier er også vores styrke.
Hvis vi handler nu – med forebyggelse, oplysning og sammenhængende beredskab mellem militære, civile og civile aktører – kan Danmark bevare samhørighed og handlekraft, også når truslerne er hybridt maskeret som fredelige påvirkninger.
Lars T. Hansen, veteran
»Vild med vilje« – eller bare vildt uansvarligt?
Vejrabatter, parker og grønne arealer bliver bevidst overladt til sig selv, ofte under overskriften biodiversitet. Tankegangen lyder umiddelbart sympatisk: Mere natur midt i byen, flere blomster, flere bier. Men realiteten er desværre en anden.
Det, der skulle være grønt og bæredygtigt, er mange steder uigennemtænkt – og konsekvenserne er til at få øje på:
Over en million danskere lider af høfeber, og mange kæmper samtidig med astma.
Når kommunerne lader græsset stå, stiger mængden af pollen eksplosivt.
Græs er vindbestøvende og sender enorme mængder pollen ud præcis dér, hvor folk bor og bevæger sig.
Uden pleje fortrænger græsserne de blomstrende urter, som bier og sommerfugle faktisk lever af. Resultatet bliver paradoksalt nok mindre biodiversitet.
Når man lader græsset tage over, får man færre blomster, færre insekter – og flere syge børn og voksne. Det er hverken grønt, ansvarligt eller klogt.
Vi kan sagtens gøre det bedre. Der findes veldokumenterede metoder til at skabe ægte og allergivenlig biodiversitet i byrum: Slå græsset tidligt på sæsonen, fjern afklip, og plant hjemmehørende blomstrende urter. Det giver både flere bier og sommerfugle – og langt færre borgere, der plages af allergi.
Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med.
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
