Mange lever tilsyneladende godt af at påvirke andre til at anskaffe alverdens ting, som de måske, måske ikke har brug for. Influencere kaldes disse – en moderne, direkte form for markedsføring, som man kan have delte meninger om.

Men der findes også en type influencer, som jeg ikke er så begejstret for. De kalder sig »momfluencere«, og en af disse er Frederikke Lykke Lindh (FLL), som var omtalt i Berlingske 2. juni 2023.

FLL er langt fra den eneste, der lever af at være »momfluencer«, er jeg sikker på. Men artiklen fik mig til at tænke på og anbefale alle, specielt dem der lever af at udstille deres børn – med eller uden vist ansigt, at læse en roman af den franske forfatter Delphine de Vigan: »Børnene er konger«. Nogen vil nok mene, at den er overdreven i sin beskrivelse af resultatet af en »momfluencers« rent ud sagt psykiske overgreb på sine børn, hvilket har forfærdelige konsekvenser senere i livet – for i hvert fald det ene barns vedkommende.

Jeg har intet imod, at folk tjener penge. Men forestil jer lige børn, som i tide og utide skal posere for mors kamera med alt fra nyt tøj, sko, legetøj, hårpynt, morgenmad, is, slik, tandpasta etc. Hvordan vil de opleve verden, når de vokser op. Måske bliver de selv influencere, måske kommer de til at hade den verden og dermed deres barndom. Selv om man er blevet enige om, at børnene ikke længere skal vise deres ansigt, så er resultatet af optagelserne i min optik den samme.

Jeg har ikke set nogen børnepsykologer reagere på den verden, som beskrives i artiklen. Jeg kan se, at FLL har hundredtusindvis af følgere på Instagram, og mange vil sikkert blive inspireret og selv gå i gang med noget tilsvarende.

Mit ærinde er ikke at udskamme, men er jeg virkelig den eneste i denne verden, som kan se et problem i konstant at udstille sine børn på den måde? Findes der undersøgelser om emnet?

Berlingskes anmelder gav den omtalte bog 6 stjerner i sin anmeldelse og kalder den en formidabel psykologisk thriller, som udstiller etiske problemstillinger i digitaliseringens tidsalder. Der findes jo i hvert fald mange eksempler fra filmens verden på børnestjerner, som får et forfærdeligt voksenliv. Den omtalte roman er fiktion, men den er læseværdig og giver stof til eftertanke.

Lisbet B. Jensen, Lejre