Et historisk løft af folkeskolen
Når Andreas Raben i Berlingske anklager Københavns Kommune for at svigte byens mest sårbare børn og deres forældre, så kløjes han desværre i fakta. Vi har fundet flere penge til byens børn – til flere voksne i indskolingen og flere pædagoger til at hjælpe med overgangen fra børnehave til skole.
Lad mig slå det fast med det samme. Ingen elever på Peder Lykke Skolen mister adgangen til et specialtilbud, når kommunen annullerer en planlagt udvidelse på skolen. Ingen.
Men jeg kan godt forstå, at det kan vække undren omkring skolen, at det planlagte byggeri, som skulle være med til at udvide kapaciteten, nu bliver aflyst, men vi bliver nødt til at have øjnene skarpt rettet mod vores behovsprognoser, inden vi bygger nyt.
Når vi har ledige lokaler på andre skoler, så vil det være tudetosset – både for børnene, klimaet og økonomien – at bygge flere, når vi har lokaler i overskud. Jeg vil hellere bruge pengene på børnene end på mursten.
Vi står i en situation, hvor det forventede børnetal år efter år er blevet nedjusteret, og antallet af specialpladser i byen og på Amager er de seneste år udvidet betydeligt. Derfor er der udsigt til, at der fremover vil være for mange specialpladser. Og vi bygger ikke nye pladser, når vi allerede har ledige pladser.
Færre børn var også begrundelsen, da vi i 2023 annullerede byggeriet af en almen skole i De Gamles By. Hvis man bruger Rabens logik, så måtte det jo være for at presse flere Nørrebro-børn over i et specialtilbud. Nej, sådan hænger tingene selvfølgelig ikke sammen.
Så for at være tydelig: Byggeriet bliver ikke annulleret, fordi børnene skal ud af deres nuværende tilbud. Og vi vil i fremtiden fortsat have ti specialskoler i København, så de børn, der har behov for noget andet og mere, fortsat kan få det.
Samtidig anklager Andreas Raben mig og Borgerrepræsentationen for at være for dybt begravet i rapporter og Excel-ark til at have blik for børnene.
Så tillad mig at invitere Raben med ned i det Excel-ark, der hedder Budget 2025. Her er bundlinjen, at vi tilfører 150 millioner kroner om året til folkeskolen over de næste fire år. Netop fordi vi har blik for børnene.
Det betyder overgangspædagoger på alle skole, to voksne omkring børnene i indskolingen og mere tid til at udvikle læringsmiljøerne. Det betyder også mere ledelseskraft på skolerne og penge til kompetenceudvikling.
Jakob Næsager, Borgmester og politisk leder, Det Konservative Folkeparti I København
Indberetninger
Tilbage i 1994 var jeg medlem af Dansk Industris udvalg for regelforenkling. Der er især tre punkter, som jeg husker, at den daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen lovede at se på hurtigt:
Der skal være én indgang til det offentlige for indberetninger.
Myndigheder skal dele oplysninger, så virksomhederne ikke skal indberette det samme flere gange.
Danmarks Statistik skal kun indhente de oplysninger, der er nødvendige for landets myndigheder. Statistikker, der laves på efterspørgsel af organisationer, brancher m.m., må private selv sørge for.
Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) er velkommen til at bruge disse punkter, de har nu været 31 år undervejs.
John Jørgensen, Gilleleje
Ukrudt
Den 20. maj har Nikolaj Bøgh en klumme om sproget. Han nævner, som andre før ham, at dansk er presset ved brugen af engelske udtryk.
Man skal ikke spytte i kålen, når man selv bor i glashus, og Berlingske kunne vel begynde med selv at bandlyse udtryk som »komfortabel med«, »estimere«, »event«, »lokation«, »spotte« og »bias«.
Hans Knudsen, København
Fyringer vil ramme velfærden
Hans Andersen, MF for Venstre, slår i Berlingskes spalter 20. maj på tromme for, at der skal afskediges i tusindvis af offentligt ansatte, som beskæftiger sig med administration.
Den sang kommer hvert forår, hvor der så småt kridtes op til finanslovsforhandlinger. Især politikere fra det blå spektrum har travlt med at overbyde hinanden i, hvor mange ansatte i den offentlige administration der skal have en fyreseddel.
Knapt så travlt har de med at pege på konsekvenserne, hvis offentligt ansatte fyres i tusindvis.
Er det organiseringen af den grønne omstilling, der skal slækkes på? Er det indsatserne for at løfte unges trivsel eller børns læselyst? Er det de kommunalt ansatte, der fører tilsyn med vandkvaliteten i vores drikkevand? Eller de regionalt ansatte, som sikrer korrekt registrering af alvorlige sygdomme? Osv.
Svarene hænger i luften.
Det er helt legitimt, at politikerne løbende vurderer, om noget kan gøres billigere. Men det er ansvarsløst at stikke vælgerne blår i øjnene med en fortælling om, at der findes tusindvis af administrativt ansatte, som helt konsekvensfrit kan skæres væk.
Janne Gleerup, forperson for den akademiske fagforening DM
Postloven
Der blev vedtaget en postlov, som trådte i kraft pr. 1. januar 2024.
Af den fremgik det, at pligten til at omdele brevpost er bortfaldet.
Nu har PostNord så meddelt, at man uddeler det sidste brev 30. december 2025.
Herefter nedtages de kendte røde postkasser løbende fra 1. juni 2025 og frem til årsskiftet.
Men hvad med de private postkasser, som folk har stående på grunden, om hvilke der er udarbejdet en stribe krav om placering i forhold til højde, fortov og naboskel?
Når det offentlige ikke længere bringer post ud, er der vel kun trykte reklamer tilbage at skulle kunne levere. Dem kan man jo frasige sig.
Når tiden har overhalet lovgivningen, hvorfor laves lovkravet om de private postkasser så ikke om?
Så kan jeg nemlig lovligt fjerne min postkasse, som alligevel aldrig bruges.
Erik Tang Munkerup
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
