Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mit møde med det danske sundhedsvæsen var en positiv overraskelse

»Jeg skal ikke blande mig i debatten om nævnte faggruppes lønforhold, men blot konstatere, at de sygeplejersker, der tog sig af mine medpatienter og undertegnede, ikke havde mulighed for at løbe stærkere,« skriver Hans J. Blokmann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hospitalsskræk

Der har været talt og skrevet meget om standarden i det danske sundhedsvæsen, og undertegnede har i stilhed gået og håbet på at slippe gennem livet uden hospitalsophold. Det lykkedes så ikke helt, idet jeg i en alder af godt 88 år i forbindelse med et fald i maj brækkede et par ryghvirvler og blev kørt til Herlev Hospital, hvor der omgående blev sørget for smertelindring. Herefter blev der foretaget scanning, røntgenfotografering og en gennemgribende sundhedsundersøgelse, der blandt andet afslørede en lungebetændelse, en spiserørskatar samt lidt vitaminmangel.

Hele vejen igennem blev jeg mødt af venlIgt og topkvalificeret personale blandt læger, sygeplejersker andet personale. Når jeg havde behov for fysisk assistance, var der meget hurtigt en sygeplejerske til stede. Jeg skal ikke blande mig i debatten om nævnte faggruppes lønforhold, men blot konstatere, at de sygeplejersker, der tog sig af mine medpatienter og undertegnede, ikke havde mulighed for at løbe stærkere!

Det siger lidt om effektiviteten hos lægerne, sygeplejerskerne og administrationen, at jeg to døgn efter indlæggelsen kunne forlade hospitalet med en stribe henvisninger til efterbehandling/efterkontrol på hospitalets specialafdelinger. I dag er jeg stort set smertefri og er begyndt at kunne gå næsten normalt. Det er ikke alle forundt at kunne lære at gå to gange livet  –  og det er jeg takknemlIg for!

Hans J. Blokmann, Kgs. Lyngby

De uvaccinerede

»Vi ser nærmest kun uvaccinerede«, siger en overlæge om coronaindlagte på intensiv ifølge Berlingske 13. november.

De uvaccinerede har valgt at »trodse« samfundet. Når man så – i overvældende grad – bliver smittet, så er samfundet pludselig godt nok – man nægter ikke at lade sig indlægge og blive behandlet.

Indlæggelse og behandling har jo en pris, som de uvaccinerede lader samfundet betale.

Burde de selv – helt eller delvis – betale denne pris?

Hans Henrik Mors, Frederiksberg

Hvad sker der, når Mette Frederiksen går af?

Danmark er en retsstat og ikke en slyngelstat. Derfor må det ende med, at vi får ny statsminister. Frederiksens påstand om, at statsministeren ikke vidste, beslutningen om aflivning af alle mink var ulovlig, er hendes tilståelse af at handle uden at undersøge, om der var hjemmel. Lovovertrædelser kan aldrig undskyldes med uvidenhed, slet ikke grundlovsbrud, og da slet ikke af en statsminister – uanset hendes departementschefs forplumrende kreativitet omkring benægtelse af fakta.

En række topministre suppleret af blandt andet Rasmus Stoklund har haft travlt med at fortælle, at målet helligede midlet. Det gør ondt værre, ligesom Berlingskes afsløring af, at Heunickes departementschef tilsyneladende har forholdt Folketinget oplysninger. Læg hertil, at sundhedsministeren så tidligt som 1. oktober godkendte et såkaldt cover, hvoraf det fremgår, der ikke var lovhjemmel for den senere beslutning om afvikling af et erhverv.

Regeringens og visse embedsmænds forsøg på coverups og dækmanøvrer trumfer ikke lov og ret. Tværtimod vil det placere de pågældende på anklagebænken ved siden af statsministeren

Det er på tide at se på, hvad statsministerens afgang vil medføre – og hvor mange ministre hun trækker med sig? Er for eksempel finansministeren også plettet af blandt andet 1. oktober-coveret? Eller kan han uden udskrivelse af valg danne en ny regering? I så fald vil De Radikale, selvom de i dag ikke har en Vestager, tage sig betalt – med interessant utilfredshed i SF og Enhedslisten til følge.

Kan blå blok med et decimeret Venstre, et evt. stemmespild hos Kristendemokraterne og en Lars Løkke, som kan finde på at gå med rød blok, vinde et valg? Kan rød blok, der har udsigt til stemmespild både blandt veganere og i de fraktioner, som Alternativet er opdelt i?

Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg

Statuer af kvinder

Apropos mandagens klumme, en stor tak til Anne Sophia Hermansen, en stærk grund til at holde Berlingske og nyde hendes vid og morsomme vinkler! Man kan simpelthen ikke hylde hende nok – dog endelig ikke i form af en statue eller et bronze monument …

Kirsten Hjorth-Petersen, Hundested

Blå blok

Efter de sidste meningsmålinger mangler vi kun, at Lars Løkke med sædvanlig politisk tæft kommer ind fra Venstre i moderat tempo, som en anden Klods-Hans, med en død krage (Mette Frederiksen) i hånden, levertran i mundvigene og samler blå blok inklusive De Radikale og vinder over den »røde« halvdel af Kongeriget!

Ole Borg, Hellerup