Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mistrivslen vil fortsætte trods karakterloft

Perfekthedskulturen og præstationsræset, der begge er hovedårsager til den stigende og bekymrende mistrivsel blandt unge, vil ikke blive fjernet med et karakterloft på 10 eller et større optag af kvote 2-ansøgere, skriver Johanne Skotte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens udspil om et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser forbedrer ikke trivslen blandt de studerende, og endnu en gang bliver der fra politisk hold ikke taget fat om nældens rod.

Perfekthedskulturen og præstationsræset, der begge er hovedårsager til den stigende og bekymrende mistrivsel blandt unge, vil nemlig ikke blive fjernet med et karakterloft på 10 eller et større optag af kvote 2-ansøgere.

Regeringen skal selvfølgelig have point for forsøget, for der er brug for større klarhed omkring, hvilke kriterier der gælder på kvote 2, men når det igen bliver fulgt op med yderligere sorteringsmekanismer i form af nye optagelsesprøver, risikerer vi kun at udbygge præstationskulturen og placere mange unge i et ubehageligt ingenmandsland. Det giver ikke mening, hvis unge skal kastes ud i endnu et testcirkus, hvor bedste vej mod optagelse er at købe sig ind på et dyrt forberedelseskursus.

Karakterer vil altid være en indikator for studiekompetence, men vi kunne jo arbejde på, at karakterskalaen ændres, så den er positivt formuleret, ikke giver minuskarakterer og har fokus på læring frem for fejlfinding. Der skal politisk fokus på at forbedre det sociale miljø på studiestederne og sikre bedre muligheder for hjælp til studerende.

Johanne Skotte, talsperson for STEM Students, de studerendes sammenslutning i Ingeniørforeningen, IDA

Døde af grin

Danske, stolte soldater som udsendt NATO-styrke er just sendt til Letland for at afskrække Putin og Rusland. Desværre gik det i logistisk koks pga. materialemangler, så der fulgte hverken ammunition eller underbukser med. Ordren var at afskrække og arbejde en vis bagdel ud af bukserne, mens man spænede rundt og råbte højlydt »bang!«

Overkommandoen må have lyttet til den identitetspolitik, der kritiserer lege som røvere og soldater i børnehaven. Selvom den russiske mobilisering synes mangelfuld, kan den danske indsats højst have resulteret i få russiske soldaters død. Af grin. Et sørgeligt kapitel i dansk militærhistorie ligner galgenhumor og giver måske inspiration til landets revyer. Man siger, at historien gentager sig, og her ligner det bestemt en sådan gentagelse – nemlig af Tordenskjolds soldater. Gad vide, om det virker lige så effektivt denne gang?

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Det er svært at være streng vegetar/veganer

Som gammel læge vil jeg gøre opmærksom på nogle produkter, som må være forbudt at bruge for rigide vegetarer og veganere. For det første gelatine. Det er et stivelsesprotein, der sædvanligvis produceres af collagen fra svin eller køer. I form af husblas eller gelatinepulver bruges det hyppigt som stivelse i skærefast pålæg, fromager, budding, gelé, vingummi, lakrids, is, margarine, syltetøj, yoghurt, flødeost og mange andre fødevarer. Det bruges også til medicinkapsler.

Andre anvendelsesformer er for eksempel lim, fotografisk film, dækning af porøse flader som spillekort og glittet papir. Et andet produkt er lanolin. Det stammer fra fåreuld. Det anvendes i utallige former for kosmetik og i medicinske cremer og liniment endog til for eksempel babyer eller beskyttelse af brystvorter. Det er også til tider anvendt til smøring, rustbeskyttelse, skosværte og meget andet. Det vil kræve en meget stor viden at undgå disse produkter i hverdagen. I kan måske google det.

Jan Buch, speciallæge i hjertesygdomme og intern medicin, Frederiksberg

Grønne visioner

I kampen for at skaffe »grøn strøm« begynder man nu mange steder at inddrage store, smukke naturområder og vidtstrakte marker, som så skal plantes til med store mængder solbatterier. Måske får man herved dannet noget »grøn strøm«, men samtidig får man ødelagt store naturområder. Solcelleparker er bestemt ikke kønne, og vi mangler fri natur for både dyr og planter. Denne måde at skaffe sig solenergi på er naturødelæggende, hæslig og fuldkommen visionsløs.

Men ved at tænke sig lidt om er det muligt både at få solenergi og få løst et stort miljøproblem. Opsæt solcelleanlæggene langs motorvejene og de store hovedlandeveje. Herved skæmmes naturen ikke, og samtidig vil solcelleanlæggene fungere som store og nyttige støjskærme. Tiden er ikke inde til at gennemføre mere naturødelæggelse, men derimod til at tænke visionært: Skaf energi og bekæmp støj på en og samme tid.

Mogens Nørgaard Olesen, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Naturvidenskabelig Oplysning, Frederiksværk