Der begynder at snige sig mislyde ind i coronadebatten i Danmark. Man begynder at få øje på risikoen for, at den på bekvem vis også handler om andet end coronavirus. Man glæder sig over de lukkede grænsebomme. Man sniger et par ekstra paragraffer ind i (hastebehandlede) lovforslag, der skal hjælpe lidt flere udlændinge ud af landet. Og så videre.
Lad os koncentrere os om det væsentlige. Lad os gøre det, der er nødvendigt for at komme gennem coronaudbruddet på så sikker vis, som det er muligt – hverken mere eller mindre. Lad os udvikle og gennemføre en fornuftig plan for at genåbne landet på forsvarlig vis, så hurtigt som det forsvarligt lader sig gøre. Og lad os sørge for, at de relevante faglige eksperter har det største ord at skulle have sagt om, hvordan opgaven skal løses.
Lad os ikke bruge coronakrisen som alibi for at ride vores andre små kæpheste. Lad os ikke bruge den som alibi for varigt at begrænse den fri bevægelighed. Lad os ikke bruge den som alibi for at smide nogle flere udlændinge ud af landet. Lad os ikke bruge den som alibi for varigt at øge overvågningen af samfundets borgere. Og lad os ikke bruge den som alibi for at koncentrere mere magt hos regeringen uden om Folketinget.
Coronakrisen er en test af os alle, men ikke mindst af regeringens og toppolitikernes integritet. En opskræmt og bekymret befolkning vil acceptere hvad som helst i kampens hede, hvis det italesættes rigtigt. Fristelsen hos en regering til at benytte lejligheden til at få et par kæpheste igennem er næsten for stor.
Befolkningen fortjener, at regeringen på midlertidig basis gør det, der er strengt nødvendigt her og nu – ikke mere og ikke mindre. Befolkningen fortjener også en ordentlig debat, når stormen er drevet over, om, hvad vi har lært af krisen, og hvilke varige ændringer der eventuelt skal gennemføres.
Hvis der efter en god debat og rigelig refleksion til den tid er flertal i befolkningen for mindre fri bevægelighed, færre udlændinge, mere overvågning og mere overdragelse af magt fra folketing til regering, må vi se på det til den tid.
Det er ikke i orden at snige det ind ad bagdøren, mens folk har andet at tænke på.
Søren Pap-Tolstrup, Ballerup
