De fleste vil gerne arbejde.

Men desværre findes der kvinder i vores samfund, som gerne vil ud på arbejdsmarkedet, men bliver bremset af deres ægtemænd eller familiemedlemmer.

Og det er mere udbredt, end man skulle tro. En undersøgelse udarbejdet for Københavns Kommune i 2020 viste, at hver tredje jobcentermedarbejder i kommunen havde haft kontakt til etniske minoritetskvinder, som oplevede et pres fra familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er et problem, som bør bekymre. For negativ social kontrol fratager etniske minoritetskvinder deres ret til at udfolde sig på arbejdsmarkedet og udgør derfor en direkte trussel imod kvinders ligestilling i Danmark.

Det er også et problem for integrationen i vores samfund. For et arbejde er så meget mere end en elektronisk lønseddel, som tikker ind i e-Boks hver måned.

En hverdag på en arbejdsplads er vejen til et netværk uden for hjemmets fire vægge. Et arbejde er økonomisk frihed. Et arbejde er indfrielsen af personlige drømme og ambitioner. Og det er samtidig et vigtigt signal til børnene i familien, at mor ligesom far selvfølgelig går på arbejde.

Derfor er etniske minoritetskvinders vej til arbejdsmarkedet en af de vigtigste dele af ligestillingskampen her i Danmark.

Heldigvis findes der allerede gode eksempler på, hvordan man kan bekæmpe negativ social kontrol.

I Københavns Kommune har man uddannet et korps af specialiserede social kontrol-vejledere, som tager sig af sager, hvor kommunen har en mistanke om, at social kontrol er en stopklods på kvinders vej til beskæftigelse.

Tegn på negativ social kontrol kan være alt fra, at kvinderne giver udtryk for, at de ikke kan være på en arbejds- eller praktikplads med mandlige kolleger, til at et familiemedlem presser på for at deltage i kvindens samtaler i jobcentret, eller til at kvinderne ikke har adgang til deres eget MitID og betalingskort.

Der er store gevinster at hente ved at bekæmpe negativ social kontrol. Lykkes det, vil det både være godt for den enkelte kvinde, som får mulighed for at realisere sig selv på arbejdsmarkedet og tjene egne penge. Godt for familien, som får mere luft i den daglige husholdning. Godt for børnene, der vokser op og ser, at kvinder og mænd bidrager på lige fod. Godt for den langsigtede integration i vores land og godt for økonomien i vores samfund.

Lad os derfor fortsætte kampen for, at kvinder kan få det arbejdsliv, som de drømmer om. Det må vi have fokus på – både på Christiansborg og i landets kommuner.

Det er et spørgsmål om rettigheder. Det er et spørgsmål om frihed. Det er et spørgsmål om ligestilling.

Marie Bjerre, ligestillingsminister (V), og Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune (V)