Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mindre løn for mere arbejde

»Én ting slår aldrig fejl med en socialdemokratisk regering i spidsen: mængden af initiativer, der koster penge, vi ikke har, og aktiviteter, som ikke bidrager til Danmarks økonomiske fremtid, er stærkt stigende.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den seneste debat omkring beskatning af feriepenge burde have vakt ramaskrig og en heftig debat om absurditeterne i vores skattesystem. Alligevel forstummer debatten på forunderlig vis.

Eftersom feriepenge udgør en fast procentdel af indkomsten, burde man kunne antage, at højere løn medfører flere penge til udbetaling. Men her stopper al rationalitet. En lønmodtager med en årlig indkomst på 500.000 kr. vil få 19.100 kr. udbetalt af sine tre ugers ekstraordinært udbetalte feriemidler. Er du derimod så flittig, heldig eller kvalificeret, at du tjener 600.000 kr. årligt, vil du få 17.400 kr. udbetalt! Altså »mindre løn for mere arbejde«.

Det burde få enhver til at spærre øjnene op. Det var i hvert fald nok til, at 3F som en pludselig minoritetsforkæmper for rimelig beskatning gjorde opmærksom på vanviddet. Naturligvis kun fordi den urimelige beskatning pludselig vil omfatte tusindvis af deres medlemmer. Men det gør ikke pointen mindre relevant.

Udover det åbenlyst besynderlige i, at et initiativ, der skal sætte gang i det private forbrug, i højere grad sikrer penge til statskassen end i forbrugernes lommer, burde det også sætte gang i debatten om det (u)rimelige i topbeskatning. Men selv ikke en uundgåeligt urimelig konstatering som den ovenstående, der medfører »mindre løn for mere arbejde«, kan tilsyneladende sætte gang i den strengt nødvendige debat.

Til gengæld blev det Arnes tur her midt i den største økonomiske nedtur siden Anden Verdenskrig. Én ting slår aldrig fejl med en socialdemokratisk regering i spidsen: Mængden af initiativer, der koster penge, vi ikke har, og aktiviteter, som ikke bidrager til Danmarks økonomiske fremtid, er stærkt stigende. Og som altid skal pengene tages fra erhvervslivet eller hårdtarbejdende danskere, der på - må man forstå - usolidarisk vis, har tilranet sig en lidt højere indkomst, end det nationale socialdemokratiske samfundssind kan bære. Politisk mod til en saglig debat om rimelighed i skattepolitikken efterlyses! Jesper Sperling, Hørsholm