Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Min mor døde som en indtørret grøntsag efter 14 år på plejehjem – lad os få en saglig diskussion om aktiv dødshjælp

(ARKIV) Formiddagsaktiviteter på Plejecenter Sølund i København, fredag den 18. oktober 2019. En 90-årig kvinde blev udsat for uværdig behandling på plejehjem, siger ældreminister, der indkalder til topmøde på området. FOA og Ældre Sagen bakker op. Det skriver Ritzau, torsdag den 9. juli 2020.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Aktiv dødshjælp, tak

Henning Strøm har til sin datter dikteret et rørende indlæg om at være åndfrisk, men gammel og bo på plejehjem (Berlingske 16. juli).

Han beretter om alt det, der gør, at jeg tænker, at det skal jeg bare aldrig opleve. At skulle sidde – måske fysisk svækket udenbords, men frisk indenbords – ensom, omgivet af andre, der ikke aner, hvem de engang var, det er ikke en attraktiv tanke.

Jeg beder om stillingtagen til aktiv dødshjælp – please – befri mig for at blive passet og nurset som en plante, der alligevel aldrig vil blomstre igen. Jeg lover til gengæld at passe på mig selv og leve et fuldt liv inden da.

Da jeg var ung, boede jeg tæt på to alderdomshjem – kæmpe strandvejsvillaer, indrettet med ikke ens værelser, spisestue med fællesspisning, frihed til gåture og garanteret meget mere åndelig fællesskab af ligesindede end det opbevaringselement, der gennemsyrer de fleste af dagens plejehjem, fordi de fleste er åndeligt svækket.

Men vi bør skelne.

Jeg taler af erfaring: Jeg havde min mor »til opbevaring« på plejehjem i 14 år. Jeg ville ønske, at hun havde mulighed for aktiv dødshjælp dengang. Det var uværdigt for en kvinde med et så spændende, internationalt liv at skulle opleve fysisk »opbevaring« som dagens formål. Hun døde som en indtørret grøntsag i 2006.

Please – lad os få en saglig diskussion om aktiv dødshjælp. Det min mor var igennem ... det skal jeg bare ikke, basta!

Rie Daniel Hansen, Vedbæk

Nej tak til erhvervsuddannelse

Allerede i 6. klasse havde jeg min første samtale med en uddannelsesvejleder. Hun havde et klart budskab. Vælg en erhvervsuddannelse. Det er fremtiden! Samtidig hører vi samtlige medier berette, at erhvervsuddannelser ødelægger din krop.

Jeg har valgt at søge ind på gymnasiet og starter til august. Det har jeg valgt at gøre, fordi det er der, jeg ser en fremtid. Jeg er gennem lang tid blevet fortalt, at det er vejen at gå, hvis man ønsker at kunne arbejde bekvemmeligt. I min klasse har vi haft en rigtig god dialog om vores valg af uddannelse. Mange har kunnet konkludere, at de har valgt at gå den akademiske vej netop, fordi det er der, man har en fremtid.

Jeg er som sagt selv hoppet i fælden. Det er jeg, fordi jeg på nuværende tidspunkt ikke ser en mulighed for, at jeg kan arbejde hårdt som murer, til jeg er rundet 75 år. Jeg ønsker en ret til tidlig folkepension, fordi jeg ikke tror på, at vi vil kunne få unge ud på erhvervsuddannelserne med de dårlige forhold, der bliver lagt for døren.

Den gode side af erhvervsuddannelserne er heldigvis blevet fremført med initiativer som DM i Skills og lignende. Det er bare slet ikke nok. Der skal politisk handling til, før vi kan fjerne skræmmebilledet om de dårlige forhold for arbejdere i dagens Danmark.

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke lyst til at søge en erhvervsuddannelse. Jeg er ikke alene.

Michael Wittrock, Præstø, i skrivende stund fyldt 15 for 65 minutter siden

Sukkerbrød

I Danmark spiser vi »wienerbrød«. Dette søde bagværk kaldes i USA for »Danish«. Betyder det, at østrigere og danskere skal være fornærmede – og forlange, at produktet f.eks. skal hedde »sukkerbrød«? Det synes jeg ikke.

Til jul får vi jødekager. Den betegnelse skyldes alene, at jødiske indvandrere for 100+ år siden brugte kanel i deres bagværk. Det gjorde »gamle« danskere ikke. Der er ikke noget odiøst eller nedvurderende i udtrykket »jødekager«. Tværtimod.

Michael Thøgersen, Frederiksberg

Det grønne idioti

Man kniber sig i armen. Tyske lastbiler tanker ifølge DR en masse dieselolie i Sønderjylland, fordi det er billigere end i Tyskland. Bingo, tænker man. Og skidegodt Egon, så kan sønderjysk handelsliv da få glæde af og penge i kassen fra denne ekstra handel nord for grænsen.

Men ak, den grønne selvudnævnte intelligentsia mener, dette er skidt, fordi denne handel vil forringe Danmarks CO2-balance. Forklaringen er, at vores dyrt betalte regnemestre opgør CO2-balancen så genialt, at selvom lastbilerne kører til Tyskland og brænder dieselolien af, tæller det med på Danmarks CO2-balance. Og da dette emne tilsyneladende er det eneste, der er værd at beskæftige sig med p.t., er det jo et sturt, sturt problem. Men heldigvis har den samme intelligentsia også løsningen; man skal bare hæve afgiften i Danmark på dielselolie yderligere, så stopper denne handel igen af sig selv. Som at overvære Erasmus Montanus.

Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge