Halsløs Halsboe
Fra 1988 til 1992 var jeg som Berlingske Tidendes (som avisen hed dengang) korrespondent i det sydlige Afrika især beskæftiget med at beskrive kampen mod apartheid i Sydafrika.
Jeg var hovedparten af tiden bosat i Zimbabwe, fordi Sydafrika var så utilfreds med min journalistik, at jeg fik indrejseforbud under styrets censurlove.
Jeg trodsede dette og rejste under stor risiko for mig selv igennem flere år illegalt ind i landet for at sikre, at vi i Danmark fik en ordentlig dækning. Det Berlingske Hus kunne i en stor del af denne tid bryste sig af at være det eneste danske bladhus, der kunne levere selvstændig, uafhængig journalistik om kampen mod apartheid fra Sydafrika.
Jeg arrangerede desuden i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp flere besøg for danske folketingsmedlemmer – også til Namibia op til landets selvstændighed i 1989.
Mens min kone og jeg boede i Zimbabwe, fik vi en datter. Da vi vendte hjem til Danmark, fik hun dansk CPR-nummer og selvfølgelig siden dansk pas. Hun er dansk statsborger.
Nu opdager vi alle tre, at hun skal fratages sin ret til fuld kontanthjælp. Og at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er afvisende over for at revidere loven om arbejdspligt, så vores datter ikke uskyldigt rammes – ja, ifølge Politiken 16. marts er ministeren oven i købet citeret for at mene, at hun synes, at dette er rimeligt.
Det er jo absurd, at min datter skal straffes, fordi jeg i en fireårig periode bidrog til folkeoplysningen i Danmark i en vigtig udenrigspolitisk sag støttet af Folketinget.
Jeg håber inderligt, at ministeren er fejlciteret i Politiken – og hun i hvert fald indser sin fejl, når loven revideres.
Peter Tygesen, journalist
Hvad med retfærdighed?
Mia Amalie Holstein skriver 15. marts en kommentar, hvor hun kritiserer justitsminister Peter Hummelgaards (S) tryghedspakke.
Det kan godt være, man ikke kan dokumentere en præventiv effekt af overvågningskameraer i det offentlige rum, for eksempel på banegården, men det må alt andet lige være bedre end ingen overvågning.
Derudover behøver en overvågning ikke køre direkte ind til en supercomputer, som laver ansigtsgenkendelse i realtid. Det kan jo på god gammeldags manér blive opbevaret lokalt på en harddisk i eksempelvis en uge, hvorefter det automatisk slettes. Så kan man få adgang til bevismaterialet, lige efter der er kommet en anmeldelse.
Men jeg synes, at Mia Amalie Holstein glemmer en meget vigtigt pointe: Retfærdighed.
Når et overfald er sket, vil det for de fleste ofre være vigtigt, at den, som har begået overfaldet, kan findes og straffes. Således at der mentalt kan ske en afslutning på, hvad der måtte være sket.
Overfald, som er dokumenteret med video, vil samtidigt forenkle en retssag, således at offeret ikke skal overbevise en dommer om, hvad der er sket. Og i vores allerede overbelastede retsvæsen vil en sådan sag kunne køre meget lettere igennem systemet.
Vi kan ikke forebygge alle forbrydelser, men vi kan hjælpe ofrene til hurtigere at komme videre i deres liv. Og hvem ved, det kunne ske, at der var nogle overfald, som blev undgået.
Roman Cervenka, Horsens
Slips anno 2025
Hvor er det kedeligt at se for eksempel »Besserwisserne«, hvor mændene sidder med åbentstående skjorter – ofte uden at være strøget – og uden slips.
Kunne de ikke blot have en T-shirt på eller påføre sig en nystrøgen skjorte med et pænt slips?
Undtagelsen var 14. marts, hvor Alex Vanopslagh havde et slips på, smukt eller ej.
Annie Fjærvoll, Frederiksberg
Forsvarsaftalen med USA er værdifuld for Danmark
I Berlingske 16. marts udtrykkes modstand mod forsvarsaftalen med USA blandt andet i lyset af de forværrede relationer til landet.
Aftalen, der giver USA øget adgang til tre danske flyvestationer, er imidlertid en særdeles god nyhed for det nedrustede Danmark. Aftalen vil nemlig styrke forsvaret af Danmark og bidrage til at fastholde amerikansk engagement i Europa i denne urolige tid.
Den er jo særlig vigtig, når man endnu ikke i Europa kan mobilisere nok kampkraft til at kunne forsvare sig selv.
Efter lignende amerikanske aftaler med Norge, Sverige og Finland er der i øvrigt ikke andre muligheder end at følge trop nu. Ellers kan Danmark ikke deltage på lige fod i det fælles forsvar af det nordeuropæiske område og vil miste sikkerhedspolitisk relevans i NATO og Norden samt politisk indflydelse i Washington på et tidspunkt, hvor USAs støtte til Europa og NATO vakler.
Trækker Donald Trump eventuelt amerikanerne ud af NATO, vil der så være en bilateral aftale at falde tilbage på.
Aftalen vil styrke afskrækkelsen af Rusland og i en krise- og krigssituation gøre det muligt hurtigt at fremføre enheder til forsvar af de baltiske lande, hvor Rusland hurtigt kan etablere lokal militær overlegenhed.
Derfor har amerikanerne og NATO brug for nordiske basefaciliteter, som i god tid er forberedt med mandskab, udstyr og logistik til at modtage forstærkninger i en tilspidset sikkerhedspolitisk situation.
Forsvarsaftalen giver derfor øget beskyttelse af Danmark – og vi bør derfor, uanset den aktuelle krise, hurtigt vedtage aftalen. Forsvarsaftalen med USA er alt for værdifuld for Danmarks sikkerhed til at blive brugt som en brik i den aktuelle krise.
Jørgen Jelstrup, oberst emeritus, Odense
Pearl Harbor 2.0
Med den måde, Donald Trump og J.D. Vance lefler for diktatoren i Moskva på, er det nok ikke sandsynligt. Men man kan ikke befri sig fra den tanke, at et russisk luftangreb på en flådebase i Alaska (der jo engang var russisk) ville få Trump og Vance til at forstå, hvor den virkelige fare kommer fra.
Henning S. Frandsen, Brøndby
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
