Jeg føler mig snydt
Jeg satte min stemme ved Det Konservative Folkeparti i vished om, at den ville blive brugt til at skabe den mest borgerlige borgerrepræsentation, der var mulig.
Når jeg ser på valgresultatet, så ser jeg en opbakning bag de rødeste på 26, når jeg har taget »Alternativet« og »Frie Grønne« med.
Ser jeg på den opbakning, der kunne være bag Socialdemokratiet, kan jeg se 29.
Da man i Borgerrepræsentationen i København skal kunne tælle til 28, så burde der være mulighed for at samle de borgerlige og midten til en god og funktionsdygtig ledelse af København med Socialdemokraterne i overborgmesterstolen.
En sådan konstellation ville få en ny og anderledes fornuftig borgmester på teknik- og miljøområdet, jeg skal ikke gætte på hvem, men alle andre vil være bedre end det, vi ser ind i.
Når jeg læser Julie Stendahl Ottesen, Jens Ejsing og Jonas Stenbæk Christoffersens rigtig gode artikel i Berlingske, lørdag 22. november om Moderaternes Ellen Emilies oplevelse på valgaftenen, så må jeg sige, at min følelse af at være blevet snydt bliver taget til nye højder.
Jeg havde ikke drømt om, at min stemme skulle bruges til, for alt i verden, at fjerne Socialdemokratiet fra overborgmesterstolen.
Hvis borgerlige stemmer, ved at give den relativt ubetydelige overborgmesterpost til S, kunne komme til at få afgørende indflydelse på Københavns fremtid, så har partierne pligt til at søge en sådan løsning. Specielt nu da vi måske kan få en mere »spiselig« S-overborgmester.
Selvom De Radikale skulle stille særlige krav, så kan jeg i min vildeste fantasi ikke forestille mig, at de kunne blive bare 10 procent så vanvittige som dem, der kommer fra Enhedslisten.
Man indgår konstitueringsaftaler, nogle i hast, andre mere velovervejede. Man ser aftaler ændret efter et stykke tid, men én ting står fast; alle aftaler er først helt faste, når de bliver godkendt i den nye borgerrepræsentation først i det nye år.
Kære politikere i A-B-C-I-O-V (alfabetisk orden), sæt jer sammen og få en god og konstruktiv samtale om, hvor meget politik I kan få for jeres stemmer. I er velkomne til at mødes hos mig, så laver jeg en kop kaffe og en spegepølsemad, jeg har en uden farve!
Erik Weidinger, København
Klassisk musik i Berlingske
Som flere andre i disse spalter undrer jeg mig over, hvor lidt omtale og anmeldelser af klassiske koncerter fylder i Berlingske.
Det vil være et helt oplagt bidrag til åndelig oprustning i en borgerlig avis.
Klassiske koncerter samler ugentligt tusindvis af mennesker alene i hovedstadsområdet. Både i store steder som Koncerthuset, Operaen, Konservatoriet, Tivoli, Diamanten og Louisiana og i lokale musikforeninger i for eksempel Birkerød, Frederiksværk, Hillerød, Hørsholm og Roskilde.
Hertil kommer alle kirkekoncerterne i både små og store kirker, såsom domkirkerne, Grundtvigs Kirke og Holmens Kirke for nu blot at nævne nogle af de store i hovedstadsområdet.
Til sammenligning fylder madanmeldelser helt enormt. For eksempel var der søndag 23. november tre fulde sider plus fuld forside på kultursektionen og en omtale på selve avisforsiden af en restaurantrundrejse i Flandern.
Berlingske burde skrive mindst lige så meget om klassisk musik som om mad.
Claus Kristensen, Hillerød
Der er gået råd i rådhusene
Efter at have fulgt konstitueringsforhandlingerne rundt om i vort land siden kommunalvalget må jeg sige, at jeg er forarget.
Der var eksempelvis en politiker, der skiftede parti efter at vedkommende havde sikret sig en plads i byrådet for det parti vedkommende stillede op for. Indtil flere blev præsenteret som borgmester og 24 timer senere måtte give posten til en anden, fordi folk løb fra de løfter, de oprindeligt havde givet under konstitueringen, udelukkende for at få nogle gode »ben« at gnave på.
Jeg græmmes. Der er åbenbart gået råd i landets rådhuse.
Anna Dawids, København
Ejendomsvurderinger
Berlingske gransker vort skattesystem med fokus på ejendomsskat, der i 2024 beløb sig til 26,4 milliarder kroner.
Udregningen og grundlaget herfor kan ikke besvares, skriver Skat. De to vurderinger, grundvurdering og ejendomsvurdering, baseres nemlig på algoritmer.
Grundlaget for algoritmerne er baseret på nogle forudsætninger. Disse skal frem i lyset og offentliggøres. Svaret fra Skat er uacceptabelt.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Pernille Rosenkrantz-Theil blæser på sine vælgere
Socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil tabte valget i København, men hun fik næsten 12.000 personlige stemmer. Det er 12.000 personer, hun nu blæser på; for hun stopper i dansk politik.
Det var tilsyneladende aldrig Pernille Rosenkrantz-Theils ambition om at sidde i Borgerrepræsentationen – et deltidsjob til ikke særlig mange penge – eller at forbedre København, der drev hende. Hendes eneste ambition var overborgmesterposten, og som jeg ser det drømmen om fortsat at tjene kassen på sit politikerliv.
At hun kan vende ryggen til 12.000 personer, der har stemt personligt på hende, fordi hun ikke fik det, som hun ville have det, viser virkelig, hvem Pernille Rosenkrantz-Theil er som menneske. Hun bliver ikke savnet i dansk politik.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Det danske sprog
Danskkundskaberne ved folkeskolens afgangseksamen er ringe, hører vi ofte, men at de også er dårlige i medierne, ser eller hører man næsten dagligt.
For eksempel: »Årsagen skyldes«. Det hedder: Årsagen er. Eller: »Putin, han siger«. Det hedder: »Putin siger«. Vi ved da godt, at han er en mand. Eller: »Russerne, de siger«. Det hedder russerne siger. Vi ved da godt, at de er mange.
Der er sikkert mange flere eksempler. Det er for ringe af de veluddannede personer i medierne.
Peter Christiansen, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
