Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mette Østergaard har skam ret, Kolmos

Hans Jørn Kolmos gør Mette Østergaard uret, når han anklager hende for at vildlede om risikoen fra covid-19 i minkfarme, mener Niels Høiby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min gode kollega professor Hans Jørn Kolmos (HJK) anklager i et debatindlæg 10. november chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard for at vildlede om risikoen fra covid-19 i minkfarme.

HJK henviser til DTU Fødevareinstituts årsrapport 2020. Af den rapport fremgår det i forkortet form i forhold til originalartiklerne, som jeg har læst, at den omtalte minkvariant B. 1.1.298 var en mutant af den kendte PANCO-gruppe af SARS-CoV-2 virus, og at den fremkaldte meget lette eller ingen symptomer hos minkene.

Rækkefølgen ser ud til at være, at mink blev smittet af mennesker, og minkene smittede så andre mink og nye mennesker. Det er rigtigt, at den påvistes hos 3.319 mennesker (ikke tæt på 5.000, som HJK skriver), men der står intet i rapporten om, hvorvidt de blev alvorligt syge, eller om plejehjemsbeboere døde.

Desværre fandt ca. en tredjedel af alle covid-19-dødsfald sted på plejehjem over hele landet, og det er den egentlige skandale, som dog ikke er minkvarianters skyld. HJK skriver, at  B. 1.1.298 var højsmitsom, men den forsvandt jo af sig selv, da minkene var dræbt, så blandt mennesker var den ikke særlig smitsom, men led den samme skæbne som cluster-5 varianten, der lå til grund for regeringens beslutning om at dræbe alle landets mink og lukke hele minkerhvervet.

Minkene har jo en højere legemstemperatur (39 grader) end vores 37 grader, og mink-cluster-5 formerede sig derfor meget langsommere ved 37 grader end mennesketilpassede varianter, som seruminstituttets forsøg viste. Om det samme gælder for B. 1.1.298 vides ikke, men dens uddøen kunne antyde det.

De vigtige informationer om hele forløbet skal man ikke kun læse om i en kort årsrapport fra DTU Fødevareinstitut, men gå til notaterne fra seruminstituttet og dets risikovurderinger og til originallitteraturen, som kun delvis er angivet i DTU-rapporten.

Niels Høiby, professor, overlæge, dr.med. (klinisk mikrobiologi)

Vi røde leverer billigere boliger i byen

Det passer ikke, når Venstres Cille Hald Egholm skriver om københavnske socialdemokrater, at »De røde sælger falske forhåbninger«, hvad angår billige boliger. At det efter et valg ikke bliver til noget med det, vi lover.

Tværtimod. Der bygges flere billige, almene boliger i København end tidligere. Cirka 20 procent af boligmassen i København, 62.000 boliger, er almen. Vi ønsker en andel på 33 procent. For en almen bolig på 90 kvadratmeter koster cirka 8.000 kroner i månedlig leje. Den koster 12.000 på det private lejemarked. En almen bolig er billigere, for den ikke skal give overskud, men bare løbe rundt.

Lige nu bygges almene boliger til rimelige priser, noget som de blå partier typisk er modstandere af.

For eksempel på Papirøen midt i København.

Som Berlingske har beskrevet, koster en 200 kvadratmeter ejerlejlighed på Papirøen 35 millioner kroner

Men omkring 85 af de 250 lejligheder på Papirøen bliver faktisk almene og til billigere priser end ejerboligerne. Der opføres almene ungdomsboliger på 50 kvadratmeter, som vil koste cirka 5.500 kroner om måneden i leje. En almen lejlighed på 110 kvadratmeter koster cirka 12.000.

Så jo, det bliver til noget, når ’de røde’ har været til valg i København. Vi får opført flere billige boliger.

Morten Garly Andersen, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (S)

Ældreplejen er ikke vores ældre værdig

Det er simpelthen uværdigt. Det er respektløst. Omsorgstomt.

Berlingske foretog for nylig en rundspørge blandt 1.600 FOA-medlemmer i ældreplejen, og lige så forfærdende som resultaterne er, lige så lidt overraskende er de desværre.

Det tegner et tydeligt billede af en ældrepleje, hvor lappeløsninger er et velkendt syn, hvor ældre lægges i seng tidligere, end de ønsker, fordi ellers kan arbejdet ikke nås, og hvor medicin hives frem af skabet, fordi der ikke er tid til ekstra omsorg. Mere end hver femte medarbejder i rundspørgen oplever enten daglig eller ugentlig, at ældre får ble på – selvom de er friske nok til at komme på toilettet.

Det er ikke værdigt, og det er under ingen omstændigheder noget, vi kan byde vores ældre. Derfor har jeg indkaldt ældreminister Astrid Krag i samråd, så vi kan få svar på, hvordan regeringen vil sikre en værdig ældrepleje.

Vi har holdt mange møder. Set mange undersøgelser. Hørt mange opråb fra befolkningen. I Dansk Folkeparti har vi også stillet mange forslag, men vi kommer ingen vegne, før den socialdemokratiske regering vågner op og indser, at ældreplejen er ved at smuldre mellem hænderne på de ansatte.

Vi er nødt til at handle, og vi er nødt til at handle nu.

Karina Adsbøl, MF (DF), ældreordfører