Mette Frederiksen hylder stram europæisk flygtningekurs i en række europæiske lande. En kurs, som giver næring til højreekstreme ideologier om hvid overlegenhed og har skabt en racistisk retorik rettet mod herboende muslimske europæere.

Denne hårde linje, som Frederiksen og flere andre europæiske ledere støtter, er dybt bekymrende, ikke kun fordi den marginaliserer asylansøgere, men også fordi den puster til flammerne af had, mistro og ekstremisme inden for EU.

Når europæiske lande skærper deres flygtningepolitik, bliver det i stigende grad accepteret at udpege specifikke grupper, især muslimer, som en trussel mod europæisk kultur og sikkerhed. Dette spiller direkte ind i højreekstremes narrativer om hvid overlegenhed og faren ved en såkaldt »islamisering« af Europa. Det er ikke tilfældigt, at denne stramme politik kommer samtidig med en stigning i støtte til højrepopulistiske og nationalistiske partier i mange EU-lande.

Ved at fremme en »hård, men nødvendig« migrationspolitik legitimeres en retorik, hvor flygtninge og migranter ikke ses som mennesker, men som problemer, der skal løses. Denne dehumanisering åbner døren for racisme og had. Det bliver fortsat mere og mere acceptabelt at tale om disse mennesker som en »belastning« for samfundet – en retorik, der i sidste ende skader vores sociale sammenhængskraft.

Når man som statsleder hylder en strammere kurs, må man også erkende de konsekvenser, som det har for vores fællesskab. Det er ikke blot asylansøgerne, der rammes, men også de millioner af muslimer, der allerede bor i Europa, som oplever øget had og diskrimination. Deres eksistens bliver knyttet til frygt og trusler, hvilket skaber en splittelse i vores samfund og nærer højreekstreme ideologier.

Mange af de flygtninge, som nu søger asyl i Europa, kommer fra lande, der stadig i dag lider under følgerne af Europas koloniale fortid og USAs invasioner.

At føre en stram flygtningepolitik, uden at erkende dette ansvar, er at lukke øjnene for de uretfærdigheder, der har formet den verden, som vi lever i i dag. Vesten kan ikke frasige sig sit ansvar ved at afvise flygtninge ved grænserne, når mange af dem flygter fra situationer skabt af århundreders udbytning og nylige invasioner.

Muhmen Parvaze, København