Statsminister Mette Frederiksen har nu over en længere periode talt om kriser i lange baner.
Hun vil reformere og skære i blandt andet budgetterne i kommunerne. Hun taler og taler, og i min optik er der ikke noget indhold i det, hun fremlægger. Det kalder man intentions, og det kender vi også fra de mange taler om klimakrisen og energiøer, der kan levere energi til 35 millioner europæere.
Vi har konstateret, at de årgange, der kommer på arbejdsmarkedet, er mindre end det behov, der findes i dag. Derfor skal der ske noget drastisk.
Vi må forlange, at Mette Frederiksen nu må gå konstruktivt til værks. Hele den offentlige sektor skal fornyes, nye tankegange, ledelse og ansvar skal på førstepladsen. Målet må være, at den enkelte medarbejder er glad for at gå på arbejde hver dag. Mange regler og måden at arbejde på må undersøges til bunds. Formlen på »at blive fri« skal defineres til mindste detalje.
Måske skulle man starte med at skrotte New Public Management og erstatte det med et ledelses- og styringsprogram, der sætter ledelse og medarbejdere mere fri.
Alle fagforeningerne skal også inddrages, og de skal i gang med at tænke nye tanker. Realiteterne er, at der ikke er medarbejdere nok til at løse opgaverne.
Det er med stor skuffelse, at jeg har set, at en række fagforeninger i de senere år har talt deres faglighed ned. Jeg har den opfattelse, at den situation, vi befinder os lige nu er resultatet af dette. Sygeplejerskernes lange strejke er jo medvirkende til de lange ventelister, der er for få, der ønsker at blive lærer, der er for få, der gerne vil være SOSU-assistent osv. Den nedsatte lønkommission, som skulle aflevere sine resultater i midten af december 2022, er blevet udskudt. Hvorfor?
Jeg har det indtryk, at den offentlige sektor på kort sigt er sandet til. Det skal der gøres noget ved NU til gavn for alle ledere og medarbejdere i den offentlige sektor og for os alle i Danmark.
Birte Roll Brandt, Hørsholm
Coops manglende ledelse
Er her nogen til stede, som kan forklare sådan en jævn gennemsnitsdansker som mig, hvordan det kan lade sig gøre for ledelsen i Coop at formøble i omegnen af det, der ligner en god rund milliard kroner og så stadigvæk blive siddende og fortsætte med det økonomiske ansvar?
Erik Tang, Klampenborg
Hvornår skal vi møde arbejdsmarkedet?
Regeringen er kommet med deres bud på, hvordan fremtidens kandidatuddannelser bør se ud. Det virker egentlig fornuftigt nok at skabe nogle uddannelser, hvor man klæder de studerende bedre på til arbejdsmarkedet. Man bør også overveje, om alle fag passer lige godt til det, arbejdsmarkedet efterspørger.
Det undrer mig dog, at regeringen vil skære i længden af uddannelserne, for hvad nytter det egentlig? Vi studerende bliver da ikke bedre klædt på til arbejdsmarkedet ved at være dårligere uddannet.
Dansk Industri har lavet en undersøgelse, som viser, at deres medlemmer langt hellere vil ansætte dimittender, der har været i praktik eller arbejdet som studentermedhjælpere i virksomheden. Disse muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet forringes med regeringens nye udspil.
Jeg er ekstremt bekymret for, at den tid, studerende bruger på at varetage studierelevant arbejde og praktik, forsvinder med regeringens nye udspil.
Jeg synes derfor, at regeringen skylder nogle svar på, hvordan de et-årige kandidatuddannelser klæder studerende bedre på til arbejdsmarkedet, hvis de samtidig fjerner tiden til erhvervsfremmende fag, praktik og muligheden for studierelevant arbejde ved siden af studiet.
Anna Ockelmann, forretningsudvalgsmedlem i DM Studerende, København
Statens tjener
Ordet minister betyder som bekendt »tjener«, og hvis man så er statsminister, ja, så er man dermed statens tjener … Hvis opgave er det så at få flere pædagoger og sygeplejersker hertillands? Antallet, der ønsker at uddanne sig til sygeplejerske, er faldet med 40 procent siden 2019. Hos pædagogerne er antallet faldet med 37 procent siden 2019, så du har noget at se til, Mette Frederiksen.
Michael Søbygge Pedersen, Vejen
