De to sidste valg har vist, at Mette Frederiksen bliver mere og mere upopulær.
Mange betragter SVM-regeringen som en tidsrøver, der alene skal sikre, at Mette Frederiksen ikke kommer til at stå til regnskab for minkskandalen.
Hendes proisraelske holdning til, hvad der sker i Gaza og Netanyahus fremturen, stemmer næppe heller overens med en stor del af den danske befolkning. For ikke at tale om hendes umage rejse til Israel via Østrig og hendes ønske om fortsat at købe israelsk militærtudstyr.
Der er heller ikke mange ateister i Danmark, der jubler over, at store bededag er sløjfet. Til gengæld er de fleste sure over en ekstra arbejdsdag.
Skattelettelserne, som vi kan se ind i fra næste år, er givet til alle, undtagen folke- og førtidspensionister. Tænk sig, at en socialdemokratisk statsminister dropper skattelettelser til de laveste indkomster og gør sig uvenner med 1,2 millioner pensionister.
Mette Frederiksen har på sin bedrevidende og magtfuldkomne facon lagt sig ud med det meste af befolkningen, og det gør, at hun ligger, som hun har redt.
Ib Mogensen, Hørsholm
Næste skridt i opgøret med Menneskerettighedsdomstolen
Selvom jeg ikke er cykelmekaniker, har jeg flittigt anvendt et billede af en cykel med en slap kæde, siden jeg blev udlændinge- og integrationsminister. Hvis cyklen fungerer fint, vil ingen ved sine fulde fem smide cyklen på containerpladsen alene på grund af en ødelagt kæde.
Mit syn på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions rolle er det samme. Konventionen blev skabt for at beskytte det enkelte menneske mod overgreb og forfølgelse. Og det bakker jeg selvsagt op om.
Cyklen – konventionen – er den rigtige, men kæden – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning – er i stykker.
I sin fortolkning vægter Menneskerettighedsdomstolen hensynet til kriminelle udlændinge for højt og hensynet til befolkningen og ofrene for lavt.
Lad mig give ét konkret eksempel:
En mand fra Afghanistan blev udvist med et indrejseforbud i 12 år for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder og med henblik på videresalg samt besiddelse af euforiserende stoffer. Udlændingen havde i øvrigt en kriminalitetshistorik med blandt andet vold.
Han blev udvist af de danske domstole, men Menneskerettighedsdomstolen fandt, at udvisningen var et uproportionalt indgreb i hans ret til respekt for sit privatliv.
Vi skal forsøge at rette op på den problematiske udvikling.
Sidste måned mødtes jeg med generalsekretæren for Europarådet, hvor Menneskerettighedsdomstolen hører under. Han lyttede til regeringens kritik og åbnede for handling.
10. december rejser jeg til Strasbourg sammen med mine europæiske ministerkolleger.
Her skal vi drøfte en plan for det videre arbejde, som skal munde ud i klare markeringer af, hvordan vi ser på fortolkningen af konventionen. Regeringen mener, at vi bør markere, at hensynet til befolkningerne og ofrene fremover vægtes højere, mens hensynet til den kriminelle udlænding vægtes lavere.
Jeg håber derfor, at Europarådet til foråret vedtager den første fælles erklæring på migrationsområdet nogensinde. Målet er, at Domstolen i Strasbourg skal slå bak, og at vi i højere grad kan få kriminelle udlændinge smidt ud af Danmark.
Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsminister (S)
DSBs gavebod
Hvilken herlig læsning, på alle søndage i december kan alle køre gratis med S-tog. MEN så læser man videre, at det er kun for dem, der har en smartphone og DSB-appen installeret samt har oprettet en DSB Plus-profil. Ellers må man pænt betale.
Mig bekendt er DSB statsejet. Dvs. at alle skatteborgere i Danmark understøtter DSB, når det går mindre godt, så der burde være gratis »gaver« til alle i hele landet på disse søndage, eller hvad?
Efter min mening, er der tale om forskelsbehandling af værste skuffe.
Hanne Knudsen, Nærum
Troværdighed, ære og vanære
Jeg er skuffet over nogle af mine politiske kolleger. For mange, og fra næsten alle partier, har i mine øjne mistet deres troværdighed.
Jeg tænker på de kommunalpolitikere, der er i løbet af den sidste uge er løbet fra deres ord, deres underskrift og klokkeklare aftaler.
I døgnet efter valgdagen 18. november blev der i langt de fleste kommuner indgået en konstitueringsaftale mellem et flertal af partier om hvem, der skulle være borgmester.
De, der var med i aftalen, gav hinanden håndslag og skrev under på aftalen. Men lige siden har vi set, i den ene kommune efter den anden, at der er politikere, som bryder deres ord og løber fra deres underskrift.
Efter min mening burde sådanne politikere fryses ude af deres kolleger og deres vælgere.
Ordet ære er for mange et helt ukendt ord, men det betyder jævnfør ordbogen en moralsk kvalitet hos en person, en egenskab, som påkalder sig andre menneskers agtelse og respekt. Tilbage er kun vanæren.
Jeg mindes stadig en debat i Folketinget for cirka 35 år siden, hvor den radikale tidligere minister Aase Olesen tog ordet og til en mandlig kollega, der var løbet fra en aftale, sagde følgende: Jeg kan konstatere at et ord er et ord, og en mand er en karklud.
Tak for de ord, Aase Olesen.
Helge Adam Møller, major, medlem af Regionsråd Sjælland, valgt til Region Østdanmark
Olieproduktion
Ærgerligt at de olieproducerende lande ikke ville gå med til at reducere produktionen, men er det egentlig problemet?
Det vigtigste er at få de olieforbrugende lande til at reducere forbruget. Så følger en reduktion af produktionen automatisk med ned.
John Jørgensen, Gilleleje
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
