Som kandidat til kommunal- og regionsrådsvalget i Syddanmark lægger jeg stor vægt på, at vi har et sundt og retfærdigt demokrati. Derfor er jeg glad for, at EU har vedtaget nye regler for politiske reklamer på nettet.
I dag bliver mange af os påvirket af det, vi ser på sociale medier – især op til et valg. Men det er ikke altid tydeligt, hvem der står bag de politiske budskaber, vi ser. Nogle gange kan det ligne helt almindelig information, men i virkeligheden være betalt af interesser udefra – måske endda fra et andet land. Det er problematisk.
De nye EU-regler betyder, at politiske annoncer fremover skal være tydeligt mærket. Man skal kunne se, hvem der har betalt for dem, hvorfor man bliver målrettet, og hvad budskabet handler om. Derudover må personlige oplysninger som religion, seksualitet og etnicitet ikke bruges til at målrette reklamer. Det handler om at beskytte os som borgere – og vores valg.
Jeg mener også, det er vigtigt at nævne noget andet: Når nogle kandidater eller partier har mange penge, kan de købe sig til meget synlighed. De får lov at fylde mere i den offentlige debat, mens andre – som måske ikke har samme ressourcer – næsten ikke bliver hørt.
Det kaldes Matthæus-effekten. De, der har mest i forvejen, får endnu mere.
Det skal vi passe på med. Alle stemmer i et demokrati bør have lige mulighed for at blive hørt – også de mindre eller nye stemmer. Derfor støtter jeg stærkt op om gennemsigtighed og fair spil i den politiske debat – både lokalt og digitalt.
Vibeke Henriksen, byrådskandidat for Moderaterne i Kolding Kommune og regionsrådskandidat i Syddanmark, socialrådgiver
Tomme kirker og det kristne livsgrundlag
Præsternes klage over de tomme kirker skyldes måske i højere grad deres måde at forkynde de spændende budskaber på end befolkningens manglende kristne livssyn.
Selvom man kun går i kirke juleaften, kan man da sagtens leve efter de kristne værdier. Næstekærlighed, tilgivelse og fællesskab praktiseres hver dag uden for kirkens rum.
Tro og moral sidder ikke kun på kirkebænken, men lever i vores handlinger året rundt.
Allan Andersen, Gilleleje
Stort potentiale
Jeg har længe undret mig over, hvorfor Bornholm ikke udnytter den stærke position, øen har fået. De senere år er øens popularitet steget markant, og det er blevet et mere smart og eksklusivt sted at holde ferie.
Tal fra Destination Bornholm viser, at der i 2024 var 1.691.257 overnatninger – som er en stigning fra året før, og at der kom cirka 10.000 flere turister fra Tyskland.
Men selvom antallet af turister og overnatninger stiger, så er der ét område, jeg mener halter gevaldigt – udbuddet af spisesteder. For med en så stor efterspørgsel på mad, så forstår jeg simpelthen ikke, at udbuddet ikke er bedre, når det kommer til udvalg, kvalitet og pris.
Jeg var på ferie på Bornholm i årets højsæson, og jeg blev gentagne gange mødt af et dårligt og dyrt udbud. Det kunne være en simpel sandwich, der kostede 90 kroner, eller en pizza til 140 kroner, som ikke smagte af meget.
Så jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere erhvervsdrivende på Bornholm, der kan se det store potentiale og udnytter den store efterspørgsel, der er, ved at udvikle nogle simple og lækre retter som for eksempel en poke bowl eller en saftig smashburger, hvor kvaliteten er god, og hvor prisen er til at betale.
Hvis udbuddet af spisesteder stiger, vil der samtidig opstå mere konkurrence om at skabe den bedste mad til prisen, og det tror jeg vil gavne den bornholmske madscene og selvfølgelig turisternes muligheder, når der skal spises – for potentialet og efterspørgslen er høj.
Christian Lindved, København
Hvad man hører
Jeg tog et brev ud af brevkassen, og min venlige nabo sagde: »Det er snart slut, Ejner, for fra 1. januar er der ikke noget, der hedder breve med posten.«
Har vi en regering og et folketing, der har accepteret det? Tænker de ikke på de ældre – for slet ikke at tale om os gamle?
Jeg har ikke hørt nogen protestere. Mon ikke Christian 4. roterer i graven?
Ejner Madsen, Taastrup
Ud og se – med kaos i DSB
Uden besvær fandt vi – to pensionister og to børnebørn – vogn 62, da vi skulle med IC Lyn fra Odense til København 23. juli. Pladsbilletter havde vi. Men – da vi kom op i vognen, var der ingen pladser til os.
Togføreren sagde, at man havde ændret nummeringen (uden af forklare hvorfor). Vi kunne bare gå ned gennem vognene, så fandt vi nok nogle pladser, sagde han, der var fuldstændig ligeglad med situationen.
Vi indvendte, at vi havde fire pladser sammen. Intet svar. Så afsted gennem toget med kufferter. Ingen pladser. Vi gamle fandt to ukomfortable klapsæder med udsigt til toilettet, hvor døren ikke rigtig virkede, børnene sad på gulvet og trapperne ved en dør. Her mødte vi en yngre moder fra vogn 61 med tre mindreårige børn. Hun havde fået samme besked som os, så hun sad med sine børn på gulvet.
Det tangerer efter min opfattelse bedrageri fra DSBs side, når man sælger pladsbilletter og så ikke kan levere varen.
I øvrigt havde et par af vore venner dagen før samme oplevelse ved en afgang fra København mod Odense. Ændring af nummeringen af pladser, ingen forklaring, de blev bedt om at gå gennem toget og finde et par pladser. De er ældre og gangbesværede, den ene med rollator. Så det varer længe, inden vi igen skal ud og se med DSB.
Jan René Westh, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
