Vi har klaget til Skatteankestyrelsen over Vurderingsstyrelsens værdiansættelse af vores grund, som stikker helt af i forhold til vurderingerne i sammenlignelige naboejendomme i vores nabolag. Vurderingsstyrelsens ansættelse af vores ejendomsværdi er derimod meget godt ramt – synes vi.

Nu venter vi så på Skatteankestyrelsens afgørelse i vores sag. Ret hurtigt efter vi indsendte klagen, fik vi fra Skatteankestyrelsen sendt Vurderingsstyrelsens udtalelse til vores klage – det var fint.

Heri konstaterer man godt nok, at vores kvadratmeterpris er vurderet op til tre gange så højt som andre grunde i området med sammenlignelig beliggenhed, men konklusionen fra Vurderingsstyrelsen er alligevel i alt sin korthed – citat: »Vi mener ikke, at grundværdien er fastsat for højt. Vi anvender ikke andre ejendommes grundværdier, når vi fastsætter grundværdien. Vi har ikke fundet forhold ved påklaget ejendom eller beliggenhed, som kan begrunde en nedsættelse af grundværdien pr. 1. januar 2020« – citat slut!

Men er det et svar / begrundelse, som holder sig inden for forvaltningslovens rammer – at myndighedsafgørelser skal gives med en fyldestgørende og forståelig begrundelse? Kan man virkelig oprigtigt mene, at Vurderingsstyrelsens begrundelse til Skatteankestyrelsen er fyldestgørende og forståelig?

Som borger må man selvfølgelig og berettiget spørge, hvad det er, der gør, at Vurderingsstyrelsen fastsætter en grundværdi to til tre gange højere end sammenlignelig beliggenhed i området.

Men den viden holder Vurderingsstyrelsen åbenbart blot for sig selv. Medmindre det blot er en standardvending fra et presset embedsværk. Og det er jo ikke noget, som skaber specielt stor tryghed og tillid til det nye vurderingssystem.

Vi må nu sætte vores lid til, at Skatteankestyrelsen har stamina til at sikre, at der skal gives fyldestgørende og forståelige forklaringer på de vurderinger, som Vurderingsstyrelsen sender ud.

Er der forståelige grunde til, at vi skal betale en højere grundskyld, end vores naboer – så er det helt o.k. Men hvis ikke det kan forklares, så er det desværre med til at skabe mistillid til et skattesystem, som er så vigtig for opretholdelse af vores velfærdssamfund. Og så har det nye vurderingssystem først været en katastrofe.

Keld Stattau, Birkerød

Støjskærme og solceller

Jeg kørte over Fyn en fantastisk forårsdag, hvor solen skinnede på de kilometervis af støjskærme, som er ved at blive sat op.

Ville det ikke være nærliggende at montere solceller på disse støjskærme?

Måske er der nogle tekniske problemer, som jeg ikke forstår.

Eller er det fordi, det er forskellige kontorer/ministerier, der tager sig af støjskærme og solceller?

Annie Fjærvoll, Frederiksberg

Jeg skal stadig bede mit hjemland om lov til at blive

Jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg har gået i dansk folkeskole, taget gymnasiet, studerer på en videregående uddannelse, arbejder og betaler skat. Danmark er det eneste land, jeg reelt kender som mit hjem. 

Alligevel lever jeg med en usikkerhed, som mange andre unge aldrig har skullet tænke over: Jeg har ikke permanent opholdstilladelse.

Min bedstefar kom til Danmark for mere end 50 år siden. Min familie har arbejdet her, betalt skat og bygget deres liv her gennem generationer. 

Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor jeg stadig skal bevise, at jeg hører til i det land, jeg er født og opvokset i. For mig handler det ikke kun om regler og dokumenter, men om følelsen af konstant at skulle bevise min værdi og min ret til at høre hjemme.

Jeg fik mit første afslag på permanent ophold som 19-årig. Det ramte hårdt. Mens mange unge fokuserer på studier og fremtidsdrømme, sad jeg med følelsen af, at det land, jeg kalder mit hjem, ikke så mig som en naturlig del af fællesskabet. 

Nu er jeg 23 år og har netop modtaget endnu et afslag, selv efter omfattende dokumentation af min uddannelse, aktivitet og tilknytning til Danmark.

Begrundelsen var manglende uafbrudt aktivitet. Den afgørende periode var cirka to måneder før min 18-års fødselsdag, hvor jeg stoppede på en uddannelse, fordi jeg indså, at den ikke var den rette vej for mig. Jeg skiftede spor for at finde en uddannelse, der passede bedre til mine mål. 

Siden har jeg uddannet mig, arbejdet og udviklet mig. Derfor spørger jeg: Er det rimeligt, at to måneder kan overskygge et helt livs indsats og integration?

Jeg tilhører en lille gruppe mennesker i Danmark: unge, der er født og opvokset her, lever danske liv og bidrager til samfundet, men stadig lever med usikkerhed om deres fremtid. 

Jeg forstår, at et land skal have regler. Men regler bør også kunne skelne mellem mennesker, der netop er ankommet, og mennesker, der har haft hele deres liv her.

For hvornår bliver man egentlig dansk nok, hvis man er født her, opvokset her, uddannet her og arbejder her, men stadig skal bede sit hjemland om lov til at blive?

Ahmet Emin Kiran, Albertslund

Kvartetregeringen

Det har vagt berettiget harme på højrefløjen, at navnet firkløverregeringen bliver anvendt af den nye regering. Mit forslag er kvartetregeringen. De fire parter spiller hvert deres instrument, men skal kunne spille lydefrit sammen i enstemmighed. Måske en utopi.

Adam Grandjean, Charlottenlund

Fornemt tv

Stor tak til Bertel Haarder for tv-serien »Bertel &« på DK4.

Jeg oplever mange gode samtaler med mennesker, jeg ikke kendte på forhånd, senest journalisten Marc-Christoph Wagner.

To kloge mennesker, som samtaler uden afbrydelser, og som er enige om meget men formår at forklare, hvorfor de måske ser lidt anderledes på nogle problemer.

Så bliver jeg 96-årige igen klogere.

Hanne Silberg Dorf, Frederiksberg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk