Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Menneskerettighederne har brug for USA

»USAs kommende præsident, Joe Biden, og landets nye kongres har en historisk vigtig opgave foran sig, når det kommer til at vende udviklingen på det internationale samarbejde om menneskerettigheder,« skriver Trine Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Lamarque / Reuters / Ritzau Scanpix

Lige så længe jeg har fulgt amerikanske præsidentvalg har både kandidater og nytiltrådte præsidenter helt rituelt proklameret, at verden står foran historiske udfordringer. Set med menneskeretlige briller er jeg i år tilbøjelig til at give dem ret. For USAs kommende præsident, Joe Biden, og landets nye kongres har en historisk vigtig opgave foran sig, når det kommer til at vende udviklingen på det internationale samarbejde om menneskerettigheder.

Under Trump har USA trukket sig fra FNs Menneskerettighedsråd og fra Paris-aftalen om klima. USA har aktivt modarbejdet kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, ligesom Trump-administrationen har forsøgt at underminere LGBTI-personers frihed fra diskrimination.

Stik imod bestræbelserne i FN på bedre at kontrollere den globale våbenhandel har USA under Trump eksporteret våben for milliarder til blandt andet Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, der begge står bag civile drab og krigsforbrydelser i Yemen. Og selvom USA også før Trump var modstander af den Internationale Straffedomstol, har landet gennem de sidste år direkte angrebet domstolen - blandt andet gennem sanktioner mod medarbejdere ved domstolen, som aktuelt undersøger mulige krigsforbrydelser i Afghanistan.

Hvis nogen fejlagtigt tror, at disse internationale aftaler og institutioner alene er papirtigre uden forbindelse til virkeligheden, vil jeg gerne opsummere det anderledes: Verden over er millioner af udsatte kvinder, seksuelle minoriteter og civile i verdens konfliktzoner blevet mere sårbare, som følge af Trump-administrationens udenrigspolitiske linje.   

En række danske folketingsmedlemmer har både lykønsket USA og omverdenen med det forventede politiske kursskifte i Det Hvide Hus. I Amnesty tager vi ingen positiv forandring for givet, og ligesom vi selv kommer til at stille krav til USAs kommende regering, håber jeg, at Danmark i sit samarbejde med USA vil minde Biden-regeringen om, hvordan USA under både demokratiske og republikanske regeringer tidligere har søgt internationalt samarbejde og herigennem bidraget til at standse voldsomme menneskerettighedskrænkelser. Verden har brug for et USA, der ikke bruger sin vægt til at angribe de globale bestræbelser på at opbygge fælles spilleregler, men derimod står på menneskerettighedernes side.

Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark