Medico ekspertise giver intet EU-agentur

Danmark vil gerne have EUs lægemiddelagentur, EMA, når briterne gennemfører Brexit. Det er forståeligt. Det er 900 arbejdspladser, der skaber masser af omsætning med konferencer, lokale indkøb m.m.

Ifølge regeringen skal vi satse på »den stærke danske tradition for patientsikkerhed, et forskningsmiljø og en innovativ lægemiddelindustri«, og »at vi huser FNs verdenssundhedsorganisation, WHO etc.« Det, tror jeg, har en noget tvivlsom effekt.

Polen har EUs agentur for grænsesamarbejde. Har Polen særlige kompetencer udi grænsesamarbejde? Nej. Litauen har EUs agentur for ligestilling. Har de særlige kompetencer udi ligestilling? Nej. Finland har EUs agentur for kemikalier. Har de særlige kompetencer udi det felt? Nej. Man kan sådan set fortsætte. Når man så finder et land og et institut, hvor kompetencerne passer, sker der så en stor lokal inddragelse? Nej. Bruger EUs miljøagentur i København den særlige danske knowhow på miljøområdet? Nej. Agenturer placeres af andre årsager.

Hvad tæller så? De seneste medlemslande skal tilgodeses – og lande som Kroatien, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Cypern har ikke et EU-agentur. Hvis Danmark vil med i kapløbet, er der nok større succes, hvis vi tilbyder gratis husleje i ti år på en central placering, diplomatisk status til agenturets ansatte, moms- og afgiftsfritagelse for såvel agenturet som ansatte i ti år – samt en uformel lovning på, at statsministeren stiller op til et årligt arrangement.