Jeg bliver forhåbentlig læge om halvandet år. Jeg har et mål om at hjælpe hver og en af mine patienter bedst muligt. Men der er et gabende hul i vores ellers store pensum, som jeg ikke kan ignorere: Hvordan hjælper jeg bedst mine transkønnede patienter?

Undersøgelser peger på, at cirka 0,5-2 procent af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes end det køn, de blev tildelt ved fødslen. Med de medicinske briller på er transkønnede personer langt fra sjældne, men åbenbart ikke værd at give en eneste forelæsning i løbet af 6 års studie. 

Jeg er godt klar over, at det er en lille andel af mine klassekammerater, som skal være hormonlæger, men transkønnede personer kan komme ind af døren i et hvert speciale, for transkønnede personer kan jo fejle alt det samme som ciskønnede personer.

Når man vælger, hvilken behandling som er bedst, kan mange faktorer spille ind. 

  • Nogle risikoskemaer inkluderer køn, men minder transpersoners risiko for en given sygdom mest om deres tildelte køn ved fødslen eller deres oplevede køn? 

  • Hvordan interagerer kønsbekræftende hormonbehandling med anden behandling? 

  • Hvad gør man, når ens patients journal er totalt blank, fordi de har skiftet CPR-nummer? 

Forskning i transpersoners sundhed er mangelfuld, men det burde ikke stoppe os i at blive undervist i det, vi trods alt ved.

Lærke Lysdal, medicinstuderende, regionvalgskandidat i Syddanmark for Radikale Venstre og sundhedsordfører for Radikal Ungdom

Partilederdebat på Folkemødet

12. juni var der partilederdebat fra Folkemødet på Bornholm. Sikke en forestilling! Min hustru og jeg havde set frem til at høre landets fremmeste politikere drøfte tidens store spørgsmål i Folkemødets afslappende atmosfære.

Desværre blev vi blæst over, ikke af partiledernes visioner og retoriske elegance, men af det hundeslagsmål, der udspillede sig på scenen. Politikerne afbrød konstant og talte i munden på hinanden og syntes mest optaget af at udtale sig om opponenternes synspunkter, i stedet for at fremlægge deres egne.

Det mindede om klassens time i syvende, hvor skolelæreren dog ikke var til stede. Det var derimod den erfarne og drevne moderator Clement Kjersgaard. Men han kom til kort og henviste flere gange til politikernes ringe debatkultur: Hvis I fortsætter på den måde, så risikerer vi, at seerne slukker for fjernsynet, sagde han. Det gjorde vi efter en time. Så kunne vi ikke klare mere!

I vores efterfølgende samtale hjemme i stuen måtte vi konstatere, at vi intet havde fået ud af debatten. Bortset fra at blive blæst omkuld og frustreret. Det må politikerne kunne gøre bedre. Ellers mister de endnu flere demokrati- og politikinteresserede borgere til politikerleden.

Tom Dahl-Østergaard, ph.d. i statskundskab, Præstø

Sådan kan kollektivt engagement styrke samfundet

  1. Omfang af samfundsengagement: En forpligtelse for alle statsborgere til at bidrage til samfundets sikkerhed og trivsel kan skabe en balanceret repræsentation og styrke den kollektive modstandsdygtighed, samtidig med at det åbner op for forskellige karriereveje for både ufaglærte og faglærte

  2. Uddannelsesprogrammer: Universelt samfundsengagement tilbyder trænings- og uddannelsesprogrammer, der fremmer livsduelighed, lederskab og teamwork, hvilket gavner borgernes fremtid og skaber muligheder for akademikere og forskere til at bidrage med deres viden

  3. Samfundsmæssig integration: Engagementet fungerer som en platform for social integration, hvor borgere fra forskellige baggrunde mødes og arbejder sammen, hvilket fremmer forståelse og tolerance og kan inspirere til nye samfundsgavnlige initiativer

  4. Civilt ansvar: En stærk følelse af civilt ansvar blandt borgerne kan føre til øget deltagelse i samfundsprojekter og frivilligt arbejde, hvilket styrker det sociale sammenhold og giver mulighed for at udvikle karrierer inden for socialt arbejde og offentlig service

  5. Langsigtet forberedelse: En generel forpligtelse til samfundsengagement sikrer, at befolkningen er trænet i krisehåndtering og førstehjælp, hvilket bidrager til et robust samfund og kan åbne døre for karrierer inden for beredskab og sundhed

  6. Økonomiske konsekvenser: Implementeringen af samfundsengagement kan have økonomiske implikationer, der skaber jobmuligheder og styrker den nationale industri, hvilket er gavnligt for både faglærte og akademikere

  7. Kulturel betydning: Samfundsengagement er en vigtig del af den nationale identitet og tradition, der forbinder statsborgere med deres land og fremmer en kollektiv identitet, samtidig med at det inspirerer til innovative løsninger og karrieremuligheder

»Hammeren rammer, det søm som stikker ud. Ingen vil være det søm, som stikker ud«. Vil Danmark?

Lars T. Hansen, tidligere Oks1/korporal og veteran, cand.soc.

Kinesiske skibe i Norskehavet

Donald Trump hævder, at der ukontrolleret vrimler med kinesiske skibe i Norskehavet. Kære Trump, se på en globus: Den eneste vej for kinesiske skibe til Norskehavet er gennem Beringstrædet til Ishavet. 

Norskehavet er cirka 2.000 km fra Norge til Grønland, Beringstrædet er cirka 200 km bredt, og går langs USAs egen kyst. Så USA har ikke behov for at kontrollere Grønland for at overvåge kinesiske skibe i Norskehavet, de kan alle ses med en god søkikkert fra USAs egen kyst, allerede inden de sejler ind i Ishavet.

John Jørgensen, Gilleleje

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Få tidens vigtigste debatter sat i perspektiv

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Ugens debat«. Her samler Berlingskes debatredaktion hver søndag ugens skarpeste indlæg og interviews og sætter tidens vigtigste debatter i perspektiv.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.