Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Matematik i endnu større krise - men løsningen ligger lige for

Eleverne i gymnasiet er ikke dygtige nok til matematik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I Berlingske kunne man 26. juni læse et indlæg fra gymnasielærer Julian Bybeck Tosev, som beretter om de store problemer, som gymnasiets matematikundervisning lider under. Det er kun godt, at der kommer fokus på disse alvorlige problemer, og man må så håbe på, at en ny undervisningsminister vil gøre noget aktivt for at løse dem.

Imidlertid er der en stor fejl i Tosevs indlæg. Han hævder således, at gymnasiets matematikpensum er alt for stort. Men det er ikke korrekt. Det er snarere alt for lille. Når studerende med A-niveau kommer til universitetet, viser det sig, at de er imødekommende og interesserede i at lære nyt stof, men at deres faglige forudsætninger er små og stærkt fragmenterede, hvilket jeg som forelæser ved Københavns Universitet ved alt om. Mængdelære og simpel logik kender de ikke. Vigtige begreber som afbildninger, differentiabilitet og kontinuitet kan de ikke definere, og matematikkens kulturelle og videnskabelige aspekter ved de intet om. At teoremer skal bevises ved de heller ikke, så man skal begynde helt forfra, og det er frygtelig synd for de unge mennesker og for samfundet, fordi en masse talent ikke opdyrkes og går tabt. Her er de væsentligste årsag til vores ingeniørmangel.

Det er vilkårene for gymnasiets matematikundervisning, man må tage op til fornyet overvejelse. Dels skal pensum gøres større, så der bliver sammenhæng i begreberne, dels skal timetallet udvides. I 1970 blev der i matematik på A-niveau undervist i 460 klokketimer, nu er dette tal nede på 375 timer. De store computerprogrammer skal ikke benyttes til elementær undervisning, men kun til eksperimenterende og avanceret matematik. Det er nedslående at konstatere, at nogle elever benytter store matematikprogrammer for at trække 1 fra et givet tal eller for at løse en simpel andengradsligning. Når dette sker, er undervisningen helt forfejlet. Den store chance. som computerprogrammer kan give undervisningen, forspildes totalt. Så krisen er meget stor – men den er let at løse. Det er blot et spørgsmål om vilje. Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk, medlem af Undervisningsministeriets ekspertudvalg for matematikundervisningen i gymnasiet