Den 16. december prøver fire folketingsmedlemmer at manipulere læserne. Det drejer sig om Mads Fuglede (V), Morten Messerschmidt (DF), Marcus Knuth (K) og Henrik Dahl (LA), der foreslår en øde ø til ud- og afviste kriminelle udlændinge.

Det er en fejl at kalde de ud- og afviste udlændinge for kriminelle, for alle, der skulle placeres på øen, havde allerede udstået deres fængselsstraf.

Da debatten rasede i medierne om øen Lindholm, oplyste flere, at ordningen vil være menneskeretlig kontroversiel – særligt fordi den kan komme på kant med bestemmelsen om frihedsberøvelse i artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som lektor Louise Halleskov, juridisk institut ved Aarhus Universitet, har skrevet 3. december 2018.

Også Amnesty International og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur var skeptiske. Direktøren i Dansk Institut mod Tortur skrev 18. december 2018 i Jyllands-Posten, at personer på tålt ophold har udstået deres straf og derfor ikke må placeres under fængselslignende forhold.

Og Birthe Rønn Hornbech var helt klar i mælet i samme avis 2. december 2018: »Den øde ø er det største selvmål i lange tider. Rent til grin. Ingen problemer løses (…) Man må hellere spørge, hvorfor de, der skal deporteres til Lindholm, ikke er sendt hjem for længst. Svaret er netop, at de ikke har kunnet sendes hjem. Og de kan naturligvis stadig ikke hjemsendes, selv om de sendes til Lindholm.«

At folk ikke kan spærres inde til deres dages ende, slog den daværende EU-kommissær for migration fast i et svar til medlemmer af Europa-Parlamentet 5. februar 2019: længden af indespærring skal begrænses til det, der er nødvendigt for hjemsendelse. Og hvis der ikke er hjemsendelsesudsigt, er der ikke længere grundlag for tilbageholdelse. Under alle omstændigheder må tilbageholdelse ikke vare længere end seks måneder. De seks måneder kan dog forlænges med yderligere 12 måneder, hvis der er manglende samarbejdsvilje eller forsinkelse i at få fat i udrejsedokumenter.

Anne Albinus, Silkeborg